Discovery fortsætter med godt nyt

Her fra lige om snart kan du se endnu mere bold på Discovery Networks Danmark kanalerne.
Discovery ser nemlig ud til at have besluttet sig for at U21 landsholdet nu skal på plakaten, på Kanal 5.
Egentlig en ret heldig ide, nu hvor de er så hårde som de er, og forresten godt igang med at vinde en masse.

Og så må du ikke glemme at de her unge fyre er “fremtidens landsholdsstjerner”, som Discovery Networks Danmark er så venlige at pointere det.

Før at du kan se med, har DBU og Discovery Networks indgået en pænt heftig aftale, der starter med at byde på kampe mod Finland, Litauen, Polen og Færøerne der bliver spillet i løbet af september og oktober.
Og – som vi læser det – hvis de vinder ( nok ), fortsætter kampene ind i november 
masser af nyt på Discovery Networks Danmark kanalerne
Anders Antonsen, COO og nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark glæder sig helt vildt til en fremtid med U21 på programfladen.
Han siger:
-Med aftalen om U21 landsholdets kvalifikationskampe cementerer vi, at dansk landsholdsfodbold hører hjemme på vores platforme. Med den spritnye UEFA Nations League og alle EM Kvalifikationskampene i 2019, der alle sendes på Kanal 5 og Eurosport Player, og nu også U21-kampene oven i hatten, tager vi fuldt ejerskab på herrelandsholdene de næste to år, slutter han og bliver suppleret af Niels Frederiksen der er U21-landstræner.

Læs også  Mere Gidseltagningen

Han forklarer:
-Det er virkelig godt, at kampene nu kommer ud i stuerne. Til sommer kan vi for tredje gang i træk have et U21-landshold med til en EM-slutrunde. Det er utroligt flot, starter han og fortsætter.
-Der bliver ved med at dukke nye spændende spillere op, der viser sig frem i landsholdstrøjen. Så det er selvfølgelig dejligt, at der kommer mere opmærksomhed og eksponering på det store talentarbejde. Det kan jeg kun prise velkommen, og jeg synes, at spillerne fortjener det, slutter han.

Discovery Networks Danmark, der har haft rigtigt mange sportsrettigheder siden 2014, og som nu også har U21-landsholdet, må formodes at – med denne investering – at få endnu flere til at kigge med.

Anders Antonsen fortsætter:
-VM i Rusland viste, at landsholdsfodbold er stort, og vi er derfor stolte over at kunne agere hjemmebane for både Hareides tropper og U21-spillerne. Med vores stærke hold af eksperter som Brian Laudrup, Flemming Povlsen, Frank Arnesen og Lars Jacobsen, er vi klar til skabe de perfekte rammer for en folkefest foran skærmen, slutter han.

Er du typen der vil skrive dagene ind i din kalender, spiller U21 på følgende dage:
Danmark – Finland den 7. september 
Litauen – Danmark den 11. september 
Danmark – Polen den 12. oktober
Danmark – Færøerne den 16. oktober 

Læs også  Nent Group på vej med endnu en Original

Er de seje nok til at vinde, er der playoff den 12. og den 20. november.
Det er muligt at følge U21 på Facebook her.
https://www.facebook.com/u21herrelandsholdet/

Der sker dog meget andet end sport på Discovery
Således kan sangglade se frem til Ibi Makienok på Kanal 4, der netop er startet.

Her bliver der “skruet op for de store tårevædede og livsbekræftende øjeblikke”, når “helt almindelige danskere med ualmindelige historier overraskes af store danske musikere”.
Det er med andre ord blevet tid til “Din Sang”, der er Kanal 4s nye format, hvor blandt andet Sanne Salomonsen, Jesper Binzer, Søs Fenger, Mette Lindberg, Aura og mange andre “giver de medvirkende en musikalsk oplevelse for livet”.
Har du allerede kigget forbi, ved du at formatet bliver sendt på torsdage.
Har du ikke fået tjekket formatet ud, er det – naturligvis – til at finde på Dplay. 

Nu hvor det premieren er sendt, kan du glæde dig til at Wafande og Søs Fenger, Pilfinger og L.I.G.A, Shaka Loveless og Mette Lindberg, Carpark North og Erann DD, Stine Bramsen og NOAH, Jesper Binzer og HUSH og endelig Aura og Rasmus Nøhr kigger forbi programmet over de næste par uger.