DR kaster sig ud i børnefiktion

Det eneste sted i landet hvor der kigget på andet end de kunder der allerede er i butikken, ser ud til at være DR Ramasjang.
Omvendt har de – typisk – også den fordel at det ikke er “de nye kunder”, men derimod deres forældre, der vælger at der skal kigges på DR Ramasjang.

Det kræver dog sit at få de der nye “kunder” ( læs børn ) til at blive hængende.
Derfor er størrelsen nødt til hele tiden at udvikle deres programflade.
Noget de sjovt nok så gør.

Sidste nyt på den front er “Oda Omvendt”, der som du har gættet det, er en serie der følger Oda, der udfordrer “børns kreative tankegang og talentudvikling”.

I bedste stil er der tale om en fiktions produktion, hvilket betyder at der forefindes en manuskript, der optages efter.
Som vi læser det.

Uanset hvordan der er produceret, er der premiere den 9. september, hvor alle der er fristet kan kigge med på hvad der ser ud til at være en SAM Production.

Husk blot at målgruppen er de 3-6-årige, der kan se frem til at møde “den rebelske og sjove Oda Omvendt”, der spilles af “skuespiller Laura Hancock”.
DR udvikler børnefiktion med SAM Production
Som vi læser det, er det ved seriestarten 27 år siden Oda blev født af hendes far.
Og da hun “kom ud med benene først”, har hun lige siden “elsket at vende tingene på hovedet”. Så meget at hun idag (?) er “omrejsende i omvendthed”, der måske ligefrem er hendes job-titel.

På en eller andet måde er Oda lettere træt af at de “travle voksne bestemmer og kontrollerer lige lovligt meget”, hvorfor hun “har gjort det til sin mission – by for by – at befri børnene”.

Dermed kunne man fristes til at tro at DR stiller et omrejsende cirkus op i forbindelse med serien, der jo må formodes at besøge en del byer.

Uanset dette møder Oda pædagogen Balder fra Sort Stue, der spilles af endnu en skuespiller, denne gang Andreas Jebro.
Han forventer “ro og ordentlighed i børnehaven”. Så hver gang et “barn leger vildt og fantasifuldt, sættes der en stopper for det”.
DR udvikler børnefiktion med SAM Production
Heldigvis kigger Oda Omvendt forbi denne børnehave, hvorefter “byens børn sammen med Oda Omvendt og hendes omvendte magi får vendt op og ned på byen”.

Pelle Møller, redaktør for DR Ramasjang siger:
-Oda Omvendt er en fascinerende fiktionsserie til de mindste, som inviterer børnene inden for i et magisk-realistisk univers. Her bliver hverdagen bogstaveligt talt vendt på hovedet og giver alle børn og deres voksne et godt grin og noget at tænke over. For seriens pointe er, at et familieliv – og et samfund – blomstrer, når vi husker at afgive kontrollen en gang i mellem og giver plads til det spontane, den frie fantasi og det legende. Og forhåbentlig er det også noget, som børnene vil kunne trække på senere hen i deres liv, slutter han.

Serien, har i den forbindelse en sjov historie bag sig.
Den startede nemlig som en række workshops, hvor en “håndfuld nyuddannede fra de danske manuskriptforfatter- og instruktørskoler”, fik lov til at byde ind med historier.

Forløbet mundede i følge DR ud i “ti gode programforslag, hvoraf ét af dem var Oda Omvendt, som blev realiseret for DR Ramasjang”.
En af de andre ideer har siden fået “udviklingsmidler af DFI”.

Det er Ida Mule Scott og Iben Albinus Sabroe samt instruktør Oliver Ussing, der “står bag udviklingen af fiktionsserien Oda Omvendt”.
DR udvikler børnefiktion med SAM Production
Ud over de nye spillere i “Oda Omvendt” er der også en del kendte med.
Herunder Nicolas Bro, Neel Rønholt, Laura Christensen og Thomas Levin.
Musikken er skrevet af Katinka. ( der tidligere har vundet KarriereKanonen )

Henriette Marienlund, direktør for DR Medier siger:
-Som public service-udbyder er talentudvikling en essentiel opgave, som vi tager seriøst, både når det gælder nye skuespillere i store dramaserier, praktikpladser til nyhedsjournalister og udvikling af børnefiktion, som tilfældet er med “Oda Omvendt”. Jeg er stolt af de mange talenter, som udklækkes i DR hvert år, og jeg synes, det er en fornem forpligtigelse at bidrage til at bane vejen for morgendagens nye talenter, slutter hun.

Produktionen er på totalt 10 x 10 minutter.