TV2 modtager Pionerstafetten

Der er som bekendt Copenhagen TV Festival, i disse dage.
Og ud over at være stedet hvor kollegaer mødes er der såmænd også der vi får en fornemmelse af hvad der sker ude i branchen.
Noget der er lettere problematisk i en hverdag, hvor alt jo går lynhurtigt.

Og nu hvor TV2 netop har modtaget Pionerstafetten, danner der sig et billede af at både branchen og dem det hele handler om, seerne, er pænt vilde med TV2s ideer i forhold til “events”.
Deres “Royal Run”, der både var en begivenhed på TV, og rundt om i landet var således et af de mest populære “events” dette forår, samtidig med at det såmænd også endte blandt de meste sete TV events i år.

Om det så er fordi det ene trækker det andet op, eller ej, er i den forbindelse mindre relevant.
Helt sikkert er det og at detaljer som at Kronprins Frederik var med til det meste, og i det hele taget “var der”, fik nemlig en masse mennesker til at enten deltage eller blot kigge med på TV.
Alt sammen medvirkende årsager til at TV2 netop har fået denne Pionerstafet.
kronprins Frederik løber Royal Run
Selve stafetten tildelesTV2 på grund af “den måde” de dækkede “Royal Run” på.
Detaljen er jo bare at det hele er TV2.
Det er dem der fejrer at kronprins Frederik fyldte 50 år, samtidig med at “Royal Run” jo netop – også – handler om et motionsløb der tager hele landet rundt.

Tilstede for at modtage var eventchef Ulla Pors Nielsen og redaktionschef Svend Rasmussen der stod bag “Royal Run”.

Ulla Pors Nielsen var glad og sagde:
-Da vi blev præsenteret for ideen, så vi straks potentialet i en helt ny og engagerende fejring af kronprinsen – en anderledes karettur-dækning, hvor vi undervejs kunne fortælle om kronprinsens liv og historie sammen med danskerne, starter hun og fortsætter.
-Det lykkedes at fortælle mange forskellige dele af kronprinsens historie, som havde relation til de fem byer og landsdele, han løb i. Aarhus var kronprinsens studieby, og i Esbjerg var mange soldater og veteraner mødt frem, fordi det var hér, en del af kronprinsens soldatertid foregik, forklarer hun videre.
-“Royal Run” formåede at samle danskere på tværs af generationer – fra løbende børn til for eksempel den 92-årige Bitten Hansen, som beklagede sig over, at dem foran hende løb for langsomt. Jeg var aldrig i tvivl om, at “Royal Run” ville blive en fantastisk oplevelse for de mange løbere og tilskuere i de fem byer, og jeg var supertilfreds med den dækning, vi lavede på TV. Men jeg var alligevel overrasket over de meget høje seertal, som vi – i strålende sommervejr – havde til dækningen af “Royal Run”, slutter hun.

Selv om at enkelte kunne tro at det var TV2 selv der stod bag eventet, var det såmænd ikke tilfældet.
Det var nemlig DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund.
Og selv om at “Royal Run” reelt var en del af “Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision”, der fik støtte fra Nordea-fonden og Trygfonden, kan der vist ikke herske tvivl om at “mediepartneren”; TV2 og deres “Royal Run” mere eller mindre er det de fleste husker.

Ulla Pors Nielsen forklarer:
-Vi kan allesammen erindre nogle af de momenter, som opstod undervejs: Da kronprinsen startede løbsdagen i Aalborg, da hans børn løb med og gennemførte One Mile, da han vinkede til dronning Margrethe stående på balkonen på Amalienborg, og da han kom i mål foran tusindvis af jublende tilskuere efter det afsluttende 10 kilometers løb i København, slutter hun.
Der blev også uddelt pionerstafetter til Drive Studios “The Tattoo shop” og til “Fastland” som Martin Skovbjerg er instruktør og idémand bag.

Pionerstafettens officielle motivation er at den gives til produktioner der “banebrydende udvider form, sprog og normer inden for branchen”.
Og det kan der vel ingen tvivl herske om at TV2 gjorde med deres dækning af “Royal Run”.