10bit Canon Log ud af EOS R

Så blev det dagen hvor Canon EOS R officielt lander på gaden.
Og selv om at vi måske har været lidt negative efter de rygter der sev ud, ser nyheden faktisk ret heldig ud, i virkeligheden.
De officielle billeder, hjælper nemlig en del på forståelsen af hvad nyheden rent faktisk kan.

Der er dog stadig tale om et spejlløst hus, der har fået en ny “fatning”, et RF mount.
Og nu hvor det “oprindelige” EOS system har bevist at det kan en masse, starter RF med at have en 12-pin forbindelse, hvilket betyder at det på sigt er muligt at få mere ud af forbindelsen fra kamera til optik.
Et gæt er at det også er muligt at sende mere strøm ud, og dermed få en hurtigere autofokus.
Det er dog blot et gæt.

Nyt Spejlløst system fra Canon med 10bit video ud
Den såkaldte “focal flange” altså afstand mellem det bagerste af objektivet og “filmplanet” er nu nede på 20mm, hvilket giver langt smallere og – typisk – væsentligt mindre huse.

RF mount er ydermere 54mm i Ø, hvilket giver plads til en masse begejstring.

CMOS er som rygterne vil vide en 30,3 MP CMOS, der ser ud til at få en masse hjælp af en DIGIC 8 image processor, der – igen – burde få lidt fart i det kamera.

Canon påstår selv at de med RF systemet har opfundet et kamera der har verdens hurtigste autofokus.
Nu er den nemlig nede på ( helt ned til ) 0,05 sekunder.
Og da huset kan lave op til 8fps med fast fokus, eller 5fps med det som producenten kalder for AF tracking, er der her nye muligheder for flere typer still billede fotografer.

Det er muligt at stille fokus 5.655 steder, hvilket må formodes at være en rekord.

Læs også  Teradek knækker også HEVC koden

På videosiden er Canon specielt stolte over at nyheden kan optage i 4K.
Og jo !!
Der er 10bit output HDMI med Canon log, hvilket betyder at nu både Canon og Nikon giver ( lidt ) baghjul til Sony, lige netop på dette område.
Og det – naturligvis – kun indtil Sony også tilbyder 10bit etc.

Kameraet har i følge producenten 12 blænders “DR” ved ISO 400, hvilket kan undre, men som omvendt ser ud til at understrege at teknologien i CMOS, ikke er den nyeste.

Da det er muligt at pille ved alle knapper på huset, og lave dem om, kunne man let forestille sig at målgruppen er en del bredere end det professionelle miljø.
Ganske interessant er der dog en feature der er pænt spændende.
Det er nemlig muligt manuelt at styre blænden på RF objektiver.
Om det er for at efterligne Nikon, eller fordi alverdens fotografer har behov for at kunne styre blænden på et “ordentligt håndtag” mens der – som eksempel – optages video, finder du ud af, når det hele lander på hylderne.

Og nu hvor vi taler glas, så starter det hele med en RF 50 f/1.2L USM.
Det er pænt realistisk at formode at den baserer sig delvist på den gamle, hvilket – i den grad – er en god nyhed.
Det er nemlig en lækker lille sag.
Nyt Spejlløst system fra Canon med 10bit video ud
Folk der har brug for alsidighed, kan dog med succes investere i en RF 24-105mm f/4L IS USM, der dækker det de fleste har brug for, uanset om der er tale om video eller stills.

Skal der lidt fart på kommer der også et RF 28-70mm f/2L USM, der er herligt hurtigt, men ikke særligt bredt.

Læs også  Ny firmware til din Cantar

Er du til “gade FoV”, kommer der en RF 35mm f/1.8 MACRO IS STM, der både er macro og halvhurtigt.
Igen.
35mm ved 1.8, er nok lidt 70er agtigt, for en del, nu hvor der er bunker af F1,2, F1,4 og meget andet, i den brændvidde.

Folk der allerede er glade for deres EOS glas, kan fortsat finde smilet frem.
Det nye EOS R System er forberedt til at kunne håndtere op imod 70 EF og EF-S optikker.
Det betyder at der er en hulens masse den ikke supporterer.
Vi gætter på at det ydermere betyder at de fleste 3. parts heller ikke fungerer med EOS R.
Igen.
Vi er et par stykker der så bare købe manuelle Nikon eller Zeiss glas, lige indtil Canon gør som vi vil.
Men det kommer til at tage et stykke tid.

Der er i den forbindelse, hele tre forskellige ( EOS ) “objektivadaptorer”, hvor den ene tilbyder “drop-in filtre”, mens de andre kan andre ting ( herunder vist nok styre blænden manuelt ) ( de koster fra cirka 2000 til 3500 kroner med moms )

Er du til LP-E6N skal du have det ekstra håndtag der kan tilkøbes.
Nyt Spejlløst system fra Canon med 10bit video ud
Kameraet kan naturligvis fotografere i RAW, og lave video i 3840 x 2160 i MPEG4 AVC/H.264 i 25P fps.
Internt kan der optages i 4K i op til 480 Mbit/s i ALL-I eller i IPB i cirka 120 Mbit/s
HD ligger i 180 Mbit/s i 50p i ALL-I og kan klemmes ned til 12 Mbit/s i IPB (Light), smart til intern proxy optagelse mens der optages i fuld kvalitet ekstern.
Der optages internt i YCbCr4:2:0 (8-bit) i både UHD og HD.
I Canon Log.
Skyder du på exFAT CF kort er der ingen begrænsning i tid på dine optagelser.

Læs også  5K dollars for 100000 fps

Eneste “slow motion” er i 720P hvor du kan optage i 100fps eller 119.9fps
Eller i “1/4-speed slow motion movie” i op til 7min 29sec. ( det kan være at det er i 720P det kan være at det er et “burst mode” i bedre opløsning.

Hvad koster det så.
Huset koster 19.990 kroner, mens det herlige RF 50mm koster 19.990 kroner.
Vil du have et kit med en RF 24-105mm f/4L IS koster det: 27.990 kr
EF-M 32mm f/1.4 STM er der ikke en pris ude på endnu.
Nyt Spejlløst system fra Canon med 10bit video ud
Er du stadig til EOS, er der netop kommet et par nye lange, der er pænt spændende.

Canon lancerer nemlig et 400mm f/2.8 og et 600mm f/4 teler, der begge er blevet marginalt lettere, og – måske – lidt skarpere.
Uanset er der tale om dybt professionelle optikker, der må formodes at koste i omegnen af hvad de gamle kostede nemlig 85-95.000 kroner med moms.
Et hurtigt kig på EOS R tyder dog på at de stiger i pris, da glas åbenbart er et af de områder hvor der ikke rigtigt er nogle grænser for hvad ting kan eller må koste.

Et enkelt forbehold.
Som du kan se i videoen fra Syrp, er der et SD kort i dette kamera.
Canon nævner selv at det optager på “USH-II SD memory cards”
Detaljen er blot at der på det internationale EOS R site står at “der ingen begrænsning er på “exFAT CF kort”.
Det er formodentligt en anden måde at skrive på at det er muligt at optage i ubegrænset tid, hvis kameraets SD kort er formateret i exFAT, red.
Nyt Spejlløst system fra Canon med 10bit video ud





Moodboard – Canon EOS R from Nicolai Brix on Vimeo.