DR – et supermarked i recession

Kulturministeren ser ud til at være blevet inspireret af det der vist nok hedder detailbranchen.
DR transmitterer jo deres indhold til mange.
Så det må være lidt som et supermarked.

Derfor skal den nye bestyrelses forkvinde helst have lidt erfaring fra et sted hvor de sælger en halv leverpostej til hysteriske overpriser.
Så længe den hedder noget meget fint, er der sikkert ingen der bemærker at den kommer fra Kina og blot er ompakket i et fryserum i Bulgarien.

Bevares, det kan naturligvis tænkes at DRs næste bestyrelsesformand, der hedder Marianne Bedsted, dropper ideerne fra hverdags-jobbet som direktør for Salling stormagasiner og de såkaldte franchisekæder, der åbenbart er en del af den butik, og i stedet fokuserer på kulturpolitik og kultur i særdeleshed.
Igen.
Hun har jo været bestyrelsesformand for Den Jyske Opera, og er medlem af bestyrelsen i Copenhagen Contemporary samt i Musikken Hus, så hun må gå lidt op i noget at det DR stort set slet ikke sender, nemlig klassisk musik og ballet.
Afgående bestyrelsesformand
Så det bliver der nok lavet totalt om på, her fra en gang i januar 2019, når hun træder til.

Baggrunden er at Michael Christiansens nu har været bestyrelsesformand for DR, de sidste ti år.
Så nu er det altså tid til en ny en af slagsen.

Så nu er det altså chefen for Netto og Føtex, som Salling Fondene købte tilbage i 2017, der skal til at bestemme hvad der sker på DR.

Kulturministeren siger:
-DR befinder sig på mange måder i en brydningstid. DR skal stå tydeligt som en bærende kulturinstitution og omstille sig i forlængelse af den indgåede medieaftale, starter hun og fortsætter.
-Marianne Bedsted er en kæmpe kapacitet og stærkt forankret i kulturlivet. Hun evner at skabe resultater i kulturlivet. Marianne Bedsted har desuden massiv ledererfaring og en særlig sans for udvikling og for at finde nye veje. Jeg er glad for, at hun har sagt ja til at tage opgaven på sig fra januar og de kommende fire år, og at hun samtidig følger arbejdet i bestyrelsen allerede her i efteråret, slutter hun.

Marianne Bested selv er også glad.
Hun siger:
-Jeg ser utroligt meget frem til fra årsskiftet sammen med DR’s øvrige bestyrelse, ledelsen og de mange dygtige medarbejdere at udvikle DR videre som en kulturinstitution – kendetegnet af kvalitetsindhold, relevans og nærvær. DR vil også fremover indtage en unik position i danskernes hverdag som public service-institution i et foranderligt medielandskab, hvor konkurrencen om borgernes opmærksomhed og tid aldrig har været større, slutter hun.

Konkret er DRs bestyrelse på 11 medlemmer, der her især vælges for en periode på fire år.
Kulturministeren vælger formanden og to andre medlemmer.
Herefter vælger seks af Folketingets største partier, hvert deres “repræsentant” suppleret af to medarbejderne, som DR selv vælger.

Du kan læse mere om den kommende bestyrelsesformand på LinkedIn

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.