TV2 udvikler dokumentar området

Ikke overraskende er det dokumentar området der rykker på TV2 for tiden.
Både på deres lineære kanaler og i særdeleshed på deres SVoD tjeneste.

Derfor kan seerne se frem til hele to premierer i denne uge.
Begge skabt efter samme principper, nemlig dem der handler om “store følelser”, samt at “seere og brugere kan opleve en relation til programmernes karakterer, der fremstår tydelige og udvikler sig hen over en serie”, som Lotte Lindegaard forklarede det på den netop afholdte Copenhagen TV Festival.

De vigtigste faktorer når der købes ind til hovedkanalen og til streamtjenesten.

Seerne kan derfor se frem til hele to dokumentarpremierer i denne uge.

Den ene “Mysteriet om danskeren”, handler om Kim Andersen, der var i fængsel i flere måneder i Zambia.
Og da han blev “reddet ud og fløjet til Danmark”, kunne han “intet huske” og “ved ikke, hvorfor han blev fængslet”.
Det prøver han på at finde ud af sammen med seerne og TV2 i denne uge.
STV Productions har produceret.
TV2 satser på dokumentarserier og true crime
Kanalchef Lotte Lindegaard forklarer:
-Vi oplever en glubende appetit på substans og et behov for fordybelse, og vores opgave er at gøre det vigtige indhold tilgængeligt på flere platforme, starter hun og fortsætter.
-TV2s hovedkanal har gennem flere år haft dokumentar som et strategisk fokusområde, og den prioritering har skabt klare resultater – både for TV2s brand, for TV2s digitale platforme og for TV2s public service-indsats, slutter hun og glæder sig videre over at seerne også kan glæde sig til “De sindssygt farlige”.

Her er der tale om en såkaldt “true crime-serie”, der “giver et unikt indblik i behandlingen af farlige, psykisk syge”, og som supplerende “lægger op til debat om det psykiatriske behandlingssystem”.

Lotte Lindegaard forklarer videre:
-Seerne har registreret, at TV2 gør noget særligt på dokumentarområdet. En række af de store dagsordener, som vi har debatteret i de seneste år, forbinder danskerne direkte med TV2s dokumentarer, viser flere analyser i de senere år, fortsætter hun.
-Det er resultatet af flere års investeringer og fokus på dette område. Vi vil samle mange mennesker på tv og digitalt om emner af samfundsmæssig betydning, og det gør mig glad og stolt, når seere og brugere engagerer sig i de problematikker, vi sætter til debat, slutter hun og når også lige at få nævnt at TV2 også har “fokus på fiktion, nyheder og aktualitet”.
Noget der “bliver bemærket i undersøgelser, som TV2 har lavet”.

Tilbage til de “De sindssygt farlige”, har Joakim “fået udgang til sin fars 60-års fødselsdag”.
Hans problem er blot at han kan blive “psykotisk, når han skal se familien igen”, og at det ville være et problem hvis han bliver det.
TV2 satser på dokumentarserier og true crime
“De sindssygt farlige”, følger således tæt efter serier som “En fremmed flytter ind” og “Drabet uden lig”, der begge havde fine seertal og som blev streamet en del.
Lotte Lindegaard fortsætter:
-Dokumentarer er et kerneområde for TV2, og det er både interessant og nødvendigt for os at afprøve nye virkemidler og fortællemåder, som det sker i true crime genren. Som public service-virksomhed lever og ånder vi for dansk indhold, som vi også føler et ansvar for at forny – for eksempel ved at give plads til mere innovative, nye fortællinger inden for genren, slutter hun.
TV2 satser på dokumentarserier og true crime

Kanalchefen blev fornyligt spurgt om “en top-10 over det mest sete TV2-indhold på stationens streamtjeneste i 2018”.
Og selv om at det jo er lidt af en “forretnings hemmelighed”, nævnte hun alligevel dokumentar- og faktatitler som “En fremmed flytter ind”, “Årgang 0”, “De sjældne danskere”, “Niarns død” og “Drabet uden lig”.
Hun nævnte – mindre overraskende – også “Badehotellet”, “Klovn” og “Greyzone”.

Ikke overraskende hittede fiktion nærmest øjeblikkeligt på TV2s SVoD tjeneste.
-Vi har længe vidst, at de store fiktionsserier hitter på Play, men det er fantastisk, at også dokumentarer og dokumentarserier har så stærkt et digitalt liv – både blandt 20-30-årige og i befolkningen som helhed. Vi oplever en glubende appetit på substans og et behov for fordybelse, og vores opgave er at gøre den væsentlige og relevante information tilgængelig på flere platforme, fortsætter Lotte Lindegaard.
-Nogle oplever “De sjældne danskere” på live-tv eller i “Go’ morgen Danmark”, andre ser programserien på TV2 Play, og rigtigt mange ser klip og læser på tv2.dk. Det vigtigste er, at seerne og brugerne får informationerne, forstår børnenes udfordringer, oplever deres mod på livet og får nedbrudt fordomme over for børn som Piet, Hjalte, Bastian, Andrea og Alberte, slutter hun.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.