Lille og vaks SmallHD

Vi er sikkert en del der ind imellem får lidt spat af de stadig større onboard monitorer, der nu monteres på kameraerne.
Bevares.
Det er ofte tilfælde at elendige EVF’s bare ikke dur.
Men at en monitor nu skal være 7 tommer, suppleret af en hulens masser batterier, kan godt genere ind imellem.

Det ser SmallHD ud til at have tænkt lidt over.
Og selv om at småt ikke nødvendigvis er godt, ligner en ny 5 tommers OLED fra denne producent lidt af et hit.

Som du har gættet med SmallHD, er det ikke muligt at optage med dimsen.
Til gengæld kan den det der med at vise hvad du laver.

Og nu hvor den kun har en opløsning på 1080P, har du gættet det.
Det bruger uendeligt meget – mindre – strøm, end en 4K DCI optager/monitor der kan vise det hele i 1500 Nits.

Nyheden, der skulle være så ny at den først bliver vist frem på IBC2018, hedder Focus.
Ny SmallHD OLED 5,5 tommers onbaord monitor
Heldigvis er den født med Touchscreen og findes i en SDI version eller i en HDMI ditto.
Dermed skal du altså stadig vælge om du vil konvertere den ene eller den anden vej, hvis den skal kunne bruges på alle kameraer.
Igen. Vi har fundet en lille 12v Atomos, der vejer 200 gram, der kan SDI->HDMI, så det er altså muligt at bruge en HDMI version på SDI kameraer, som eksempel.

Tilbage til SmallHD nyheden.
Det er som pointeret en 5 tommers 1080p Touchscreen Monitor.
Og nu hvor det er en OLED, kunne man godt blive – lidt – bange for at den koster kassen.
Det ser ikke ud til at være tilfældet, da SDI versionen ser ud til at ende på 799 dollars mens HDMI versionen ender på 699 dollars.
Hvad det betyder her i landet, ved vi ikke.

Uanset kan du se – det meste – i 1920×1080 på nyheden.
Der ydermere har et “wide color gamut display”, ganske som den er udstyret med “edge-to-edge bonded glass”, der burde kunne udskiftes, så du roligt kan kaste lidt mere rundt med den, som – når du har travlt – du ved.

Der er Power out, så du kan føde dit DSLR eller mirrorless.
Nyheden bruger en enkelt Sony L Series batteri, hvilket – igen – betyder at den kan forblive både lille og let, hvis vægt er relevant.
Det eneste der kunne genere i den forbindelse er at de batterier der har 12v ud via dTap, er ret store, hvis det er den vej den enkelte ejer går.
Omvendt.
Bruger du sådanne batterier, kan den jo pludselig føde alt fra remote focus og/eller trådløs video til instruktøren.
Ny SmallHD OLED 5,5 tommers onbaord monitor
Nyheden er født med SmallHD’s OS3 software suite, der som du måske ved, er udstyret med Swipe brugerfladen.
Det betyder at du rent faktisk Waveform, Vectorscope, False Color og Focus Assist i herlig HD, der ydermere kan “modificeres” til dine vaner.

Vælger du HDMI versionen skal du huske at denne er udstyret med et Micro HDMI stik, mens SDI inputtet er fuld størrelse.
Det er muligt at lytte med herfra, hvilket kan være ret smart, da der sidder et “mini-jack” på siden.

Skulle du være bange for at du ikke optager i det farverum du ønsker, er det – naturligvis – muligt at proppe et SD kort ind i nyheden, og fra dette loade 3D LUTs. 

Bedst af alt, vejer den 255 gram og er i realiteten en 5,5 tommers monitor, der “kun” kan 350 nits.
Til gengæld er den skarp, konkret lidt over “400 pixels-per-inch pixel”, med en “wide color gamut”, der er 105 procent af NTSC.
Husk at HDMI versionen kan tage op til UHD ind, mens SDI versionen maxer ud ved 1080P

læs videre her, hvor det ser ud til at du kan få fat i både SDI og HDMI versionen.
Det har som vi forstår det ikke rigtigt været muligt før lige omkring nu, evt. efter IBC.

Her lige et orakel