Filmfond i krise

Der kan vist ingen tvivl herske om at Københavns Kommune er lettere kolde overfor den globale branding Copenhagen Film Fund har været igang med de sidste par år.
Så meget at fonden ingen penge ( støtte kroner ) får af Københavns Kommune i 2019.

Dermed kan det i værste tilfælde betyde at hovedstaden ikke har en Copenhagen Film Fund i 2020.

Fonden der ellers har hentet den ene film og TV serie til hovedstaden, eller heromkring, de sidste fem år, har dog ikke helt givet op.
For selv om at kommunen ikke gider, er der rigtigt mange andre der godt giver hive en masse arbejdspladser til hovedstadsområdet.

I følge fondsdirektøren er der ydermere budget til at “overleve” i hele/det meste af 2019.
Herefter går det dog hurtigt ned af bakke.
Så meget at forventningen er at nøglen må drejes op til 2020, hvilket da – ærligt talt – ville være ærgeligt for landets mest “photogenic” hovedstad.
Copenhagen Film Fund, der har overlevet de sidste fem budgetår, er uanset kommunens holdning ikke specielt glade.
Copenhagen Film Fund og en masse andre har mistet deres støttekroner
Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund forklarer:
-Det er ærgerligt og også helt uforståeligt, at Københavns Kommune vælger at sløjfe sit bidrag til Fonden, som jo i den grad har skabt vækst- og beskæftigelseseffekter gennem sine investeringer i film og tv-serier som “Den Danske Pige”, “Broen”( “Bron” ), “Greyzone”, “The House That Jack Built” og mange andre. Internationale produktioner, som Fonden har tiltrukket eller fastholdt i hovedstadsområdet og dermed bidraget til nødvendig vækst – og vel at mærke alle produktioner som uden Fondens investeringer ville have henlagt sine optagelser til udlandet uden dansk arbejdskraft og danske kompetencer, slutter han og hentyder dermed til at de mange produktioner, der her i sidste uge blev suppleret med at “Valhalla”, blev landet til produktion i Danmark i stedet for Ungarn.

Desværre er det ikke kun Copenhagen Film Fund der ser ud til at blive droppet af en kommune, der må være lidt udfordret på budgettet.
Interactive Denmark, Innovationshuset og den københavnske modeuge har også mistet alle deres støttekroner.
Copenhagen Film Fund og en masse andre har mistet deres støttekroner
Thomas Gammeltoft fortsætter:
-Det kan undre, at København Kommune netop nu vælger at stoppe sin støtte til de her kreative vækstinitiativer. I slutningen af oktober præsenterer regeringens Kreative Vækstteam sine anbefalinger, og vi har god grund til at tror, at netop de kreative industrier som film, tv og spil vil får særlig opmærksomhed, fordi det er brancher i vækst – ikke bare i Danmark men i hele verden, og som er med til at sikre vores kernevelfærd. På den bagrund havde vi forventet, at kommunen ville fortsætte sin støtte, slutter han.

Skulle det ultimativt triste ske, at Copenhagen Film Fund, afgår ved døden, har fonden eksisteret siden 2013.
Den blev etableret af Producentforeningen, og har siden starten levet af midler fra Københavns Kommune, Region Hovedstadens Vækstforum, en række omegnskommuner samt private selskaber som Nordisk Film og andre.

Fonden har i perioden trukket et utal af store produktioner til hovedstaden, der igen har kastet en masse arbejde af sig, samt fået en del millioner mennesker til at kigge forbi netop København.

Jørgen Ramskov, der er bestyrelsesformand i Copenhagen Film Fund, er også ærgelig:
-Københavns Kommune har siden etableringen af Fonden ønsket, at staten skulle bidrage økonomisk, som det sker i næsten alle lande omkring os. Næsten alle europæiske lande har nationale incitamentsordninger netop for at tiltrække produktioner indenfor film, tv og spil, som skaber vækst og beskæftigelse. Men nu hvor vi endelig ser begyndelsen på en national erhvervsstrategi for vores område, er vi naturligvis ekstra forundrede over kommunens beslutning, slutter han uden at vide om staten rent faktisk er parat til at del-finansiere fondens aktiviteter.
For eksempel via deres Kreative Vækstteam der bliver præsenteret i oktober.
Copenhagen Film Fund og en masse andre har mistet deres støttekroner
Copenhagen Film Fund har fortsat planer om at søge midler i 2019.

CFF i kroner.
Fonden har fra 2013 til 2018 investeret omkring 77 millioner kroner i 36 produktioner.
Fondens egne udregninger vurderer/viser at det har resulteret i en omsætning på 293 millioner kroner ( inklusiv lønninger) i og omkring hovedstadsområdet.
Fonden vurderer selv at deres investeringer kan omregnes til 108 til 153 årsværk i perioden.
I forhold til gearing af fondsmidlerne, skal udenlandske produktioner medbringe 60 procent af finansieringen, før fonden kan finansiere op til 40 procent . Det er en “gearing på minimum 2,5 gange”.


Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.