Sony kan skam også

Hvis du ikke nåede forbi IBC denne omgang, oplevede du sikkert ikke det nye HDC-3000 serie kamera.
Et kamera der nu er nået til HDC-3500, der – absolut ikke overraskende – kan optage i fin 4K ( UHD ) HDR.
Eller – hvis du hellerede vil det – i mindst lige så herlig HD, der jo er pænt populært.

Kameraet er fortsat udstyret med tre af de her 2/3 tomme CMOS.
Nu bare med et twist.

Sony ser nemlig ud til at været gået amok i opløsning, eller “pixels på lidt plads”.
HDC-3500 er nemlig ikke et s35 CMOS kamera, der blot “forstørrer” B4 mount optikker op, som flere andre kameraer ( blandt andet fra Sony ) allerede gør det.
Sony har i stedet valgt at udtænke en teknologi, der betyder at dette kameras 2/3 tomme CMOS alle kan opløse 4K ( UHD).

Som du har gættet burde det betyde et heftigt tab af lysfølsomhed, når mange flere pixels skal slås om det samme lys.
Det er i følge Sony ikke tilfældet.
Kameraet her er nemlig udstyret med en ny ( specielt udviklet ) LSI Digital Signal Processor, der giver kameraet en global shutter, der igen plejer at koste lys.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018

Det kan være at det er tilfældet.
Men det er altså ikke noget Sony nævner, så måske tabet er mindre end du forventer.

Sony viser også et HDC-P50 kamera frem, der har en lang række af de samme features som HDC-3500.
Her er der dog tale om et Point of View (POV) kamera. Altså det som vi kender som et “boks kamera”.
Her er der kun kassen tilbage, hvorfor det fylder ganske lidt.
Potentielt ret heldigt til SteadCam i studiet og meget andet.

Der kommer som altid også et par “cost effective” nye.
Disse hedder HDC-3100 og HDC-3170.
Sony har ikke løftet for sløret for hvor de grundliggende forskelle ligger mellem topmodellen HDC-3500, og de mere betalbare “cost effective” kameraer.
Måske endda udstyret med en HD CMOS blok, og ikke som i tilfældet med HDC-3500, en helt ny 4K ( 2/3 tomme CMOS blok ) der er “opdateret” til HDR produktion, hvilket – igen som vi læser det – er udstyret med en “klog” DSP, der sparer strøm samtidig med at den er ret god til HDR.
Se et par promoer for blandt andet HDC-3500 nederst.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018
Et andet sted Sony også satser, er på det evigt aktuelle “VJ/dokumentar” område.
Her er Sony nu nået til HXR-NX200, der er en NXCAM camcorder, der ser ud til at lave sygt skarpe og pænt heldige billeder som du kan se i en anden promo nederst.
Som altid er der med disse “auto alt” kameraer absolut intet der “kan gå galt”.
Derfor er maks optagekvalitet XAVC S 4K (3840 x 2160)@25p, i 100Mbit/s.
Som vi læser det, optages der i MPEG4-AVC/H264 4:2:0 Long profile ( LonGop ?), hvilket er endnu et godt bud på en kvalitet der både kigger på forbrug af lager og kvalitet.
Ganske morsomt har Canon netop sluppet deres nye VJ våben, deres XF705.

Den er – mere eller mindre – målrettet samme produktions form.
Dog med et par væsentlige “forskelligheder”.
Canons nyhed optager nemlig i H265.
Og da deres Color Sampling er oppe på 4:2:2, altså 10-bit modsat Sonys 4:2:0, kan det være relevant at huske når der skal investeres i VJs gear.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018
Tilbage hos Sony, kan der omvendt ingen tvivl herske om at deres nye HXR-NX200 laver nogle herligt skarpe billeder.
Læs mere om denne nyhed her.

Grading folket kan nu også få fingre i en ny såkaldt “Master Monitor”.
Som du har gættet det er prisen ( som vi ikke kender ) endnu engang faldet lidt.
Dog ikke mere end at det fortsat er sygt dyrt at komme i nærheden af en BVM-HX310.

Som navnet antyder, er der tale om en 31 tommers 4K Trimaster HX master monitor, der – cirka – er det mest præcise arbejdsredskab du kan få fingre i.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018
Målgruppen for denne nyhed er derfor dem der skal kunne se om “stoffet” eller “maden” har den helt rigtige “farve” allerede i optagelsen.
En 31 tommer er jo “lille nok” til at tage med på settet.
Er du mere til de eksisterende er der kommet en ny BVM-X300 V2 30 tommers ( reference monitor ) og en PVM-X550 55 tommers 4K Trimaster HX master monitor, som Sony kalder for en “high grade monitor”.
Forvent mindst 12-bit signal behandling og et farverum på størrelse med ITU-R BT.2020.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018
Som vi forstår det blev PVM-X550 omtalt tilbage på NAB 2016.
Dermed kunne der reelt være tale om en V2, eller at den reelt først er til at få fingre i, fra “nu af”.

Folk der har investeret eller er på vej til at investere i Sony Venice kan glæde sig over at Sony fortsætter ned af samme “roadmap” som lovet.
Version 3 firmware der kommer februar 2019, tilbyder således fortsat X-OCN XT recording mode fra engang tidligt næste år.
Og da det ydermere betyder at den kan optage på en AXS-R7 i en ( højere ?) kvalitet, er det godt nyt til Sony Venice folket.
Den kommende firmware er også påkrævet hvis du vil optage Avatar 3 med et “løst hoved” i en 3D config, på en gimbal.
Så James Cameron må altså vente til februar med at skyde 3D scenerne. Med mindre han blot monterer to hele Venice, på et eller andet, der kan bære det hele, indtil da.

Nede på jorden igen, er der nyt i PXW-Z serien.
Her er er PXW-Z280 og PXW-Z190 et par nyheder der kan det som kunderne forventer.
De er udstyret med en 3X 1/2 tomme Exmor CMOS image sensor.
Eller rettere.
Som vi læser det er PXW-Z280 udstyret med denne ( helt nye ) halvtomme blok, mens PXW-Z190 ( stadig ) er født med en 1/3-type 3CMOS blok, der – igen – understreger at dette “VJ/aktualitets marked” lever i bedste velgående.

Begge nyheder er nået til XDCAM air V2, der kommer via en gratis firmware update.
Der blandt andet byder på dual link QoS streaming, HEVC streaming, netværks intercom og remote control.
Masser af nyt fra Sony på IBC2018
Sony har til lejligheden etableret et minisite om deres produktnyheder, der er at finde på IBC.
Læs videre her.

Her et par videoer om produkterne, der som du sikkert er klar over understreger at ikke alle produkterne har premiere på IBC.
De er dog stadig meget nye.