DR på vej mod glemslen

Der er sikkert ikke mange avisejere der ikke sidder og gnider sig i hænderne, mens de håber på at DR snart bliver glemt af alle, og erstattet af verdens dyreste aviser.
Som forbrugerne bliver nødt til at købe, da de ellers ikke kan få øjne og ører i nyheder.
Historien bag denne absolut urealistiske forhåbning er at aviserne jo som bekendt har skrevet dette års medieforlig, som ministeren på området har været så venlig at pointere et par gange.

Det forandrer desværre ikke den uendeligt kedelige sandhed at DR derfor idag har fyret lukket og slukket for 382 loyale og dygtige medarbejdere.

DR skal nemlig spare penge, så forbrugerne igen begynder at købe flere aviser og se mange flere reklamer på TV2, der som bekendt konverterede til betalingskanal, mens hele befolkningen i bedste stil fra årsskiftet bliver tvunget til at betale for alt det de ikke længere får af DR.
DR fyrer løs af medarbejderne
Det er med andre ord den kedelige realisering af hvad der – sagtens – kunne være den endelige nedsmeltning af medie og produktions miljøet, nu hvor selvsamme medieforlig – vel sagtens – betyder at der skal produceres 20-30.000 timers færre TV.
Bevares.
Hele befolkningen sparer flere hundrede kroner om året, forudsat at der kun bor en enkelt voksen i husstanden.
Ellers bliver medielicens såmænd en del dyrere, da alle ( og ikke kun husstanden ) nu skal til at betale for en adgang – de formodentligt end ikke gider have – til et DR, der – med stor sandsynlighed – er på vej mod et fremtid hvor størrelsen bliver totalt ignoreret.

Ganske som ministeren på området må have håbet på, da hun fandt det endelige flertalt der kunne smadre DR og tvære fremtiden ind i ord som “kristendom”, der nu er et del af et medieforlig, suppleret med indædt – og formuleret – tvang om at DR skal spille mere “dansk”, hvilket jo må betyde at alt det der ikke er det, er noget værre noget.
Formodentlig mest i følge DF.
Gad vide om ministeren ikke også bare hader DR, og helst så størrelsen begravet samme med den nyeste massefyring.

En massefyring som vennerne nede på aviserne end ikke har skrevet om.
Det er jo – vel sagtens – pinligt at være årsagen til at at 382 loyale og dybt dygtige medarbejdere, nu må forlade DR.

Dagens såkaldte “sindesamtaler”, der konkret resulterede i 205 fyrede medarbejdere, 64 frivillige fratrædelser, suppleret med 87 ( nye? ) stillinger er fundet gennem omplaceringer.
Det forhindrer dog ikke at der nu skal produceres 10-20.000 timers mindre TV, af 382 færre medarbejder. ( + 26 tidligere fyrede chefer )

DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger:
-Dette er en af de sværeste og længste dage nogensinde for alle i DR. Vi har sammen med de faglige organisationer gjort vores yderste for at reducere antallet af påtænkte afskedigelser, og det er lykkedes at begrænse det til 205. Men det er stadig et meget, meget stort antal medarbejdere, som har oplevet, at der er blevet grebet ind i deres liv på en måde, som de ikke selv har ønsket, slutter hun.

Der skal i følge DR spares 420 millioner kroner hvert år frem til og med 2021.
Der skal i den forbindelse spares en del mere, da DR skal spare 20 procent af deres årlige budget frem mod 2021. ( besparelserne ud over de 420 årlig millioner vokser hvert år, red. )

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.