Discovery og PGA prøver med GolfTV

Så blev det dagen hvor PGA Touren og Discovery kunne fortælle offentligheden om deres nyeste “TV kanal”, GolfTV.
En kanal der ikke overraskende kommer til at handle om golf, specifikt PGA Touren.

Som vi forstår det går kanalen i luften tidligt i januar, med sidste nyt fra blandt andet Australien, Canada, Italien, Japan, Holland, Portugal, Rusland og Spanien.

I bedste stil bliver det meste live, uanset hvor på kloden der bliver spillet, hvilket betyder at folk der virkeligt går op i denne sportsgren kan se frem til mange nætter med netop PGA Tour Live.

Discovery havde egentligt først rettighederne til PGA Touren fra engang i 2022.
Men efter lidt fiflerier med C More, har Discovery sikret sig at de kan sende alt det golf de ønsker på alle deres kanaler, og derfor også på GolfTV, der altså går i luften til januar.
Ny lineær golfkanal til januar distribueres kun online
Anders Antonsen, COO og Nordisk sportsdirektør i Discovery siger:
-Golfsporten har en stærk og dedikeret følgerskare i Danmark. Dem er vi glade for at kunne byde indenfor på vores kanaler allerede fra næste år. Vi kommer til at producere et eksklusivt og varieret udbud af live golf fra hele verden, ekspertanalyser og meget mere, starter han og fortsætter.
-Opkøbet af rettighederne til PGA Tour er en del af vores vedvarende fokus på at tilbyde vores seere unikt kvalitetsindhold i en lang række sportsgrene. Og der passer golfsporten og PGA Tour særdeles godt til vores brand. Og så er golf jo også på OL-programmet i både 2020 og 2024, som vi også har rettighederne til at sende, slutter han.

Bedst af alt vil det i disse streamtider bliver muligt at streame det hele.
Om dette siger Anders Antonsen:
-Med vores nye streamingtjeneste, leverer vi et stærkt produkt til de dedikerede fans. Og det produkt forventer vi at kunne styrke yderligere i de kommende år. Vi kommer til at tilbyde eksklusivt kvalitetsindhold, og meget mere golf, end vi nogensinde kommer til at kunne nå at vise på TV, slutter han og hentyder til at en god del af indholdet bliver udbudt som streams der kan ses forskudt, uanset om du er til web, iPhone eller Android. 

Alex Kaplan, President and General Manager, Discovery Golf, supplerer: 
-Our long-term goal is to create a must-have experience that truly enhances the way global fans watch, play and engage with the game every day. Unveiling the new GolfTV brand is an exciting next step in our journey, slutter han.

Skulle du i den forbindelse gå og tro at der er tale om en konventionel TV kanal, tager du naturligvis også fejl.
Bevares der er et lineært signal, der godt kunne kaldes for en “slags TV kanal”.
Denne befinder sig dog “inde i” den streamtjeneste der hedder GolfTV, der ud over et live signal indeholder en masse on-demand indhold, der kun eksisterer der.

Dermed dropper Discovery – i princippet – deres normale distributører for selv at sørge for at distribuere indhold.
Elskere af denne sportsgren kan se frem til live begivenheder, interviews, highlights, tutorials, historiske turneringer og mere. 
Kanalen lover allerede nu op imod 2000 timers live sport, suppleret med hvad Discovery kalder for “eksklusivt indhold”.
Kendere kan glæde sig til live mere fra “de seks PGA Tours”, og 150 andre “årlige turneringer”.
Herunder sidste nyt fra Players Championshop, FedExCup Playoffs og Presidents Cup.