eSport er nu prime time TV

Her lige om snart , når der i Royal Arena i København afholdes Blast Pro Series konkurrence, er TV2 Zulu og “Play”, som vi gætter på er TV2 Play (?) med.
Et eller andet tyder nemlig på at seerne er pænt vilde med at se hvem der løber med de 250.000 dollars, som vinderen løber med, når den bedste er fundet.

Og som om at pengene ikke er nok, er der også det eftertragtede Blast Pro Series-trofæ, som alle jo er helt vilde med.

Alt sammen noget du kan opleve på TV2 Zulu og på TV2 Play, engang tidligt i november.

Det er i den forbindelse relevant at det såmænd er et dansk hold, “Astralis”, der er verdens bedste, hvilket reelt betyder at de skal forsvare sig mod alle de andre, der jo også godt lige vil være med til at hente 250K dollars hjem..

Blast Pro Series er i den forbindelse noget af det absolut mest populære blandt de stadig flere former for e-sport, der spilles og som stadig oftere ender på TV.
Zulu sender fra Blast Pro Series

Og nu hvor forventningen er at millioner og atter milllioner kigger med ude fra den store verden, glæder redaktionschef på TV2 Sport Allan Hvid sig.
Han siger:
-Sidste år var der en vanvittig stemning i Royal Arena, og det bliver der også i år. Vi vil bringe seerne så tæt på verdensstjernerne som overhovedet muligt. Blandt andet flytter vi studiet ind i Royal Arena, så stemningen fra arenaen med over 10.000 ellevilde fans også når hjem i stuerne. Undervejs vil vi forsøge at levere et underholdende show – og ikke mindst levere en sportslig dækning med lige så høj faglighed og passion som enhver anden sportsgren, vi dækker, starter han og fortsætter.
-Som seer vil man få en større oplevelse ved at se BLAST Pro Series, når vores værter og eksperter er til stede i arenaen. Sidste års event i Royal Arena viste, at fansene i arenaen i dén grad lever sig ind i kampene, og det forventer vi ikke bliver mindre i år, når verdens største stjerner tropper op for at krydse klinger med Astralis, som i flere måneder har regeret verdensranglisten, slutter han.

TV2 Zulu har i den forbindelse skaffet sig deres egen “faste e-sport-kommentatorer”, der naturligvis ikke hedder Andreas Thomsen og Niels Topp.
Det ville være alt for kedeligt.
De hedder i stedet Andreas “Jern” Thomsen og Niels “rizc” Topp.
Og de har store forventninger til showet.
Zulu sender fra Blast Pro Series
Niels “rizc” Topp forklarer:
-Blast Pro Series er en lidt anderledes turnering med fuld fart over feltet. Dét kombineret med det danske publikum i Royal Arena gør, at man kan forvente et brag af en turnering – både inden i og uden for spillet. Jeg glæder mig personligt til at høre brølet fra de 12.000 tilskuere, når Astralis går ind i arenaen. Det var et magisk øjeblik sidste år, og jeg tror kun, det bliver federe i år. Det at være on site og kommentere er utrolig vigtigt, ligegyldigt om det er Counter-Strike, fodbold eller noget helt tredje. At vi kan sidde i selve arenaen og mærke energien fra publikum og spillerne giver os noget ekstra at arbejde med, men også at give af, og i sidste ende skaber det et federe lydspor for seerne derhjemme, slutter han og bliver suppleret af Andreas “Jern” Thomsen.

Han siger:
-Blast Pro Series er årets e-sport-event i Danmark. Der var fuld knald på sidste år, og det tegner sig kun til at blive federe denne gang. Astralis tabte sidste år til rivalen MIBR, så MIBR’s højeste prioritet lige nu er at slå dem i hjemlandet. Verdenstoppen er super tæt i Counter-Strike, og danske Astralis har verdens førsteplads. Samtlige hold vil gerne slå dem af pinden og hyldes, mens de gør det! Det er noget helt specielt at dække kampene fra arenaen. Når 12.000 Counter-Strike-fans flyver op af stolene, giver det en vanvittig fed stemning, som vi nok skal sørge for kommer hjem i stuerne, slutter han.
Det fremgår ikke helt præcist hvor mange timer Zulu og Play sender.
Men det bliver sikkert til en masse timer der den 2. og 3. november.

Vi har fundet en såkaldt aftermovie fra 2017, så du kan danne dig et billede af den stemning der kan forventes.