DR3 er helt vild ung med de unge

Hvis du er fast TV bruger at DR3, er det med at få klemt de sidste dråber ud af størrelsen.
Den er som du vel er klar over, på vej over på Internet, hvor du skal lede lidt mere efter den, ganske som at det indhold der vil være til at finde samme sted, vil være en del mindre.

Det har dog ikke forhindret DR3 i at få optaget en ny ung fiktionsserie, der i bedste stil hedder “Doggystyle”.
Formodentligt fordi at serien er skabt af en “ny generation af talenter der både har skrevet, spillet og produceret” serien.

Serien er ydermere den “største fiktionssatsning på DR3 til dato” og det “første skud på stammen i en markant opprioritering af fiktion, der henvender sig til yngre streamere”.
DR3 på vej med stort fiktionssats

Ideen er med andre ord at lade “nye og forholdsvis uprøvede talenter både foran og bag kameraet” prøve størrelsen ( fiktion ) af.

Og så håber DR3 at deres sats “kan spejle sig i deres brugere”, “ved at fortælle historier, der er svære at fortælle med fakta”.

chef for DR3 Irene Strøyer forklarer:
-De unge kan i store mængder finde indhold på kommercielle streamingtjenester. Men vores ambition er at lave indhold, der går så tæt på danske unges virkelighed som overhovedet muligt. Vi vil gerne give dem indhold, de kan relatere til og som sætter tanker og samtaler i gang, fordi de kan genkende sig selv i fortællingen, starter hun og fortsætter.
-Fiktion kan noget, som mange andre genrer har langt sværere ved. Fiktion er blandt andet fantastisk til at komme helt tæt på historier, der er svære at løfte med fakta, og nu satser vi markant mere på fiktion til unge, end vi har gjort tidligere, slutter hun.

Selve konceptet i “Doggystyle” handler ikke – som den lidt ældre del af befolkningen kunne foranlediges til at tro om sex på en bestemt måde.
Dertil er den unge generation alt for sex forskrækket.
Det handler derimod om “at vokse til og fra familien, kærligheden og vennerne” og “om når livet tager dig bagfra”.
Og nu hvor det hele er meget ungt, er der også blevet plads til at kigge på “jagten og kampen for at være noget og at bliver til noget, men især om at opdage, at man glemte at være nogen”.

Ledende rolle er Asta, der er 21/22 år.
Hun har været i København, men er nu taget tilbage til provinsen hvor hun håber på at hun kan arbejde som skuespiller.
Det kan være at det var i hovedstaden hun ville spille.
Det er mindre relevant.
Hun “foragter på en måde alt det, hun kommer fra, men kan samtidig ikke rigtig få det til at fungere i storbyen”.
Dette forstået sådan at de filmroller hun fik ikke hittede ganske som den “kærlighed” hun ledte efter, heller ikke sådan lige var til at finde.
DR3 på vej med stort fiktionssats
Pludselig er hun med andre ord tilbage, og det giver så nye udfordringer, samtidig med at det også giver hende lejlighed til et 2nyt møde med familie og venner. Mødet med hjemstavnen ryster posen, konfronterer fordommene og vender Astas forhold til sig selv, familien og vennerne og især kærligheden på hovedet. Det tvinger Asta til at tage ansvar og udfordrer hende til at opdage, hvem og hvad, der gemmer sig bag instagram filteret”.

Det er med andre ord meget dramatisk, sådan at komme tilbage.

Forfatter på historien er Anna Emma Haudal, der dog er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.
Og så er hun ældgammel, 30 år.
Til gengæld kommer hun ude fra landet, konkret fra Odsherred, så hun kender til at tage ind til storbyen.
Og til at tage tilbage, da hun netop er flyttet tilbage til Odsherred.

Hun har tidligere skrevet og instrueret en kortfilm, der hedder “Sofa” og har været episodeforfatter på både “Sjit Happens” og på en kommende DR1 julekalender, der for specielt uindviede hedder “Theo & Den Magiske Talisman”.

Erik Struve Hansen, der er redaktionschef i DR Ung, hvor serien er produceret, fortæller om Anna Emma Haudals oplæg:
-Anna Emmas pitch var simpelthen så overbevisende. Vi kunne se og høre, at vi her stod overfor et kæmpestort talent, der virkelig brændte for at få lov til at fortælle den her historie om Asta, en historie om identitet, fordomme og kærlighed slutter han.

Ud over Rosemarie Mosbæk, der har den ledende rolle spiller Josephine Park, Sarah Juel Werner, Aske Bang, Jeppe Ellegaard Marling, Nicolai Jørgensen, Dorte Højsted og Anders Brink Madsen og andre med.
DR3 på vej med stort fiktionssats
Irene Strøyer forklarer
-Vi vil gerne give nye talenter chancen, både foran og bagved kameraet. Udover, at det er en helt essentiel opgave for DR at spotte og dyrke det danske vækstlag og løfte den næste generation af kreative manuskriptforfattere og skuespillere, så har det givet noget til slutproduktet, som vi håber rammer DR3’s bruger rigtig godt. Både når det kommer til formatering, indhold og distribution, slutter hun.

Serien er foreløbigt på 10 episoder og der er premiere den 11. november klokken 06.00.
Vil du hellere se den som flowTV, er der premiere om aftenen klokken 21.00 på DR3.
Serien kører en gang om ugen, året ud.

Vi tænkte at der måske var en promo på YT.
Det var der også.
Det var dog mest instruktions videoer, der kun delvist handlede om unge kvinder.