Solen skinner videre på TV

Der kan vist ingen tvivl herske om at det nye sort på TV, er nostalgi i den helt tunge ende.
Således også tilfældet i den næste familieserie som TV2 er på vej med.

Alle familier kan således glæde sig til at solen skinner i alle billeder, i en kommende serie, der får premiere engang i december.

Og nu hvor de ledende roller blandt andet spilles af Lars Brygmann som “styrmand Kneisvig” og Anine Lindvig som “Marie”, er der vist ike andet at gøre end at glæde sig til lørdag den 1. december,. hvor der er premiere på “Håbet”, der er en ny “dansk familieserie”.

I bedste stil får serien endda premiere lige efter julekalenderen, så familier der allerede har tændt op for familiehyggen, kan få mere af slagsen i “Håbet”, der er en såkaldt miniserie, på noget vi har regnet os frem til er fire episoder, hvor centrale emner er “venskab, frihed, mod og familie”.

Som du kan se nederst i traileren, bliver det rigtigt spændende at se om det hele går ligeså godt som de håber på i promoen.
Igen.
Serien bliver sendt i julemåneden, så der er nok ingen chancer for at hverken børn bliver mishandlet, eller at solen ikke bare skinner hele tiden.
Solen skinner hele tiden i ny TV2 serie
TV2 glæder sig til at supplere succes serier som “Klovn”, “Badehotellet”, “Greyzone” og “Kriger” med “Håbet”, der som alle de andre serier også er målrettet “hele familien”.

Selve handlingen, der foregår i 1899, er en “medrivende fortælling om familie, frigørelse og om at finde sig selv”.
Som det fremgår af billederne spiller Anine Lindvig “den sympatiske og modige Marie”, der “leder efter sin far”, samtidig med at hun “passer på sine to små søskende Karl og Sofie”, ganske som hun forsøger at “holde sammen på familien”. ( selv om at far altså er væk ?)

Nu er moderen så også død, så den nu 15-årige Marie, er altså pænt udfordret, i forhold til at “holde sammen” på hele familien.
Heldigvis er der to andre søskende som hun nu er taget på børnehjem sammen med.

Den far, der er ikke er der, er forresten sømand. Og nu hvor han har været væk i over 3 år, vurderer alle at han er død.
Dog ikke Marie, der “tror at han lever”.

Derfor sniger Marie sig ofte “ned til havnen”, hvor hun med et “gammelt, slidt foto af faderen” håber på at høre nyt om hvor han er henne.

Pludselig kommer skibet “Haabet”, til byen, og med “Skipper Andersen” og “hans kone om bord”, begynder der at ske ting.
De har nemlig besluttet sig for at adoptere Karl og Sofie, hvorefter Marie bliver helt alene, selv om at hun jo fortsat kæmper for at holde familien sammen.
Solen skinner hele tiden i ny TV2 serie
Igen.
Marie er ret smart.
Som “i ly af natten klipper hun sit lange hår kort, forklæder sig som en dreng ved navn Martin og tager hyre på “Haabet” som ungmand”.

Herefter går det så ellers rundt på en “oplevelsesrig rejse fra Danmarks kyster til Norge og Island”, “fuld af farer og uretfærdigheder, men også af venskab og kærlighed”.

Anine Lindvig blev valgt til rollen efter grundig casting, som hun forklarer det:
-Jeg kom til optagelserne uden erfaring med skuespil – selv mine små søskende i serien havde mere skuespilerfaring end mig. I starten kunne det være overvældende, som da jeg første dag skulle lave optagelser sammen med Kirsten Olesen. Jeg tog meget udgangspunkt i mine egne følelser i forhold til rollen og behøvede ikke tænke i særlige teknikker, og herudover var alle supersøde og hjælpsomme med fif og gode råd, starter hun og fortsætter.
-Det seneste år har været den mest begivenhedsrige periode i mit liv, hvor jeg har fået en masse erfaringer, og hvor jeg er blevet set på en ny og anderledes måde, end når jeg går sammen med familiemedlemmer og klassekammerater, jeg har kendt i mange år. Karakteren Marie udviklede sig gennem serien, og jeg er i processen vokset og har udviklet mig sammen med Marie, slutter hun.

Ud over Anine Lindvig kan seerne som pointeret glæde sig til at (gen)se Kirsten Olesen, samt Lars Brygmann, Lars Ranthe, Molly Egelind, Jon Lange og Albert Rudbech Lindhardt.

Manus er skrevet af Ina Bruhn (“Juleønsket”), mens Christian E. Christiansen (“Lev stærkt” og “Gidseltagningen”) er instruktør.

Det er Zentropa Episode, der har produceret ed med støtte fra Public Service Puljen, FilmFyn, Creative Europe Programme MEDIA (EU) i co-produktion med Film i Väst, Gardner and Domm, Zentropa Groupe samt TV 4 / C More og NRK.

TrustNordisk sælger serien internationalt.

Her en promo

Håbet_Teaser_Lang from TV 2 Marketing on Vimeo.