DR bliver lidt mere DRsk

Nu hvor de ofte omtalte 20 procent besparelser, reelt først slår igennem i 2020, har DR valgt at ignorere de tæt på 20 procent der skal spares på budgettet, hvert år, frem til 2020.
Derfor er det idag muligt – i Politiken – at læse et slags opkog, af hvad der kommer til at ske på DR1 og DR2 i 2020 og frem.

Og den korte version, ser ud til at være at der nu bliver sat fine ord på en udvikling, der har endog meget svært ved at skjule at DR er godt igang med at blive absolut “ligegyldig” for en voksende del af befolkningen, der fortsat skal betale for indhold de ikke finder relevant.

DR1 skal som eksempel have “mere kant end i dag” og samtidig være “bred og samlende”.
Bevares.
Det er ikke to absolutte modsætninger.
Det er blot tæt på.

Som lidt af en revolution flytter DR således TV-Avisen tilbage til 21.00.
Dermed er der kun en times absolut ultra prime time ( fra 20 til 21 ) hvor der skal sendes “udsendelser som samler”.
Disse skal både fungere som flow TV og “digitalt” ( du ved der hvor man spoler, hver gang der ikke sker noget/nok ).
Og så skal denne time “appellerer til yngre seere end i dag”.
Igen rigtigt fine ord, der dog har det indbyggede problem at DR1 seerne – i snit – er en del over 45 år idag.
Og uden at være helt sikker er de nok mere 54 end 44.
Udviklingen gik altså allerede den helt forkerte vej, før der skulle spares 20 procent på ” ungt og stramt” indhold.
DR løfter sløret for konsekvenserne ved besparelserne
Heldigvis ved DR1 allerede hvad de vil sende fra klokken 20 til 21, der i 2020.
Planen er at sende mere “dokumentar”, som “Mændene, der plyndrede Europa”, “Øgendahl og de store forfattere” ( det er kultur TV, hvis du troede noget andet)
Og så skal der sendes noget “livsstil”, som “Gift ved første blik”.
Dog kun i ugens fire første dage.
Fredag og weekenden er helliget “underholdning, drama og fiktion”, som “Den store bagedyst” og “Borgen”.

DR1 er dog klar over at der skal spares, hvorfor programfladen efter TV Avisen, der med de sædvanlige magasin programmer, varer frem til 22, efterfølges af “indkøbt nordisk drama”.

DR2
Her skal der være “fokus på samfund og kultur”.
Igen skal kanalen “strammes op”, og være mere “specialiseret og nørdet”, med en “mere intellektuel overbygning end på DR1”.
Som eksempel er “Debatten”, “Temalørdag” og “Deadline” mere “nørdet og mere intellektuelt” end “Bagedysten” på DR1.
DR2s “kulturstof” skal ydermere “primært henvende sig til folk, der interesserer sig for kultur”

Enkelte kan sikkert huske at DRK brager ind på programfladen på DR2.
Igen.
Noget tyder på at det eneste der kommer igennem til programfladen, bliver de arkivprogrammer, der sagtens kan sendes lørdag morgen eller tirsdag efter midnat.

Det fremtidige digitale DR, der ender med at blive kendt som DR2+, DR3, DRTV og endelig DRUltra, kommer i overraskende grad til at minde om det de fleste allerede kender.
DR2+ får således “fokus på samfund og kultur”, ganske som flow TV versionen af DR2.
Fokus flyttes blot til “yngre seere” ( DR2s seere er – forresten – væsenligt ældre end DR1s seere ) hvorfor programmerne nu også skal være produceret “som tænkt og lavet til streaming”.
DR3, bliver endnu mindre overraskende, endnu mere målrettet “unge”, og skal have “fokus på identitet, relationer, det at være menneske”.
DR løfter sløret for konsekvenserne ved besparelserne
DRTV skal ( åbenbart ) udvikles heftigt, da denne størrelse skal til at “indeholde noget stort”, der er “specialiseret”, samt “noget for unge hver dag”.
Heldigvis ser det ud til at DRTV kommer til at dele en smule (?) indhold med DR2+, hvorfor disse to platforme tilsammen skal udvikle “andet end flow-tv-formater”.

Den sidste TV kanal, der bliver gemt væk på Internet, er “Ultra”, der er til “de større børn”.
Den bliver “fremover kun digital”, hvorfor DR end ikke vurderer at det er nødvendigt at nævne hvilket indhold denne kanal/platform skal sende/vise.

De mange fine tanker bliver i den forbindelse vist frem til en række inviterede producenter ude i DRs Koncerthus, her den 9. november ( NineEleven), hvilket ikke er et særligt godt tegn.
Uanset dette, skal DR1 være bredere, mens DR2 skal være klogere.
DR løfter sløret for konsekvenserne ved besparelserne
Vi har i den forbindelse fundet et par citater i avisen, der er potentielt relevante:
-Det er ( bliver ) et mindre, et tydeligere og mere digitalt DR, starter Henriette Marienlund, der er “Direktør i DR Medier fra 1. april 2017” og fortsætter.
-DR1 får en anden kadence med den tidligere TV-Avis. Vi får plads til mere aktualitet lidt tidligere på aftenen, mens noget flytter over på DR2. Det bliver et DR1, som stadig er bredt og samlende, men som får mere kant, fortsætter hun:
-Vi bliver nødt til – og sådan er det jo, især når man skal spare penge – at være klare på, hvornår vi gør det ene, og hvornår vi gør det andet. For jeg tror, vi skuffer folk mest, når vi laver det, der er indimellem, så det hverken får værdi for dig som særligt interesseret, eller hvis du ikke rigtig ved noget om et emne, slutter hun og bliver suppleret af Hanne Bruun, der er medieforsker, på Aarhus Universitet.

Hun siger:
-DR’s største udfordringer bliver at lave gode mainstreamprogrammer til den brede befolkning og appellere til de yngre seere, starter hun og fortsætter.
-Unge vil meget gerne have underholdning og fiktion. Kampen bliver at få dem til at se noget andet også. På DR1 bliver udfordringen at lave noget, som folk vil se i stor stil. DR er gode til at lave smalle programmer, det svære at lave gode mainstreamprogrammer, som mange vil se, slutter hun.

Henriette Marienlund fortsætter om den der digitale fremtid:
-I det rene onlineunivers skal kultur- og samfundsstoffet bringes til at fungere langt bedre for de mange især unge og halvunge brugere, som har forladt flow-tv til fordel for streaming. Nogle ting på det digitale DRTV fungerer i dag fint for disse grupper, forklarer hun videre.
-Men vi kan se, at brugen af kultur- og samfundsstof lidt karikeret sagt ikke er specielt stor, bortset fra på dokumentar, hvor det går rigtig fint, slutter hun.

Opdateret
Der findes ikke ( længere ) officielt tilgængelige tal ( der er troværdige ) der fortæller hvor “gamle” DR og TV2 seerne er blevet de sidste mange år.
Oplagt nok er det ikke “interessante tal” at frigive for landets to store PBS broadcastere.
En række detaljer, herunder at TV2 i dag vurderer at deres “unge” “kommercielt interessante seere” er fra 20 til 60 år, samt statistik som på billedet herunder, ser omvendt ud til at understrege at ( PBS ) seerne er blevet stadig ældre siden 2012, suppleret med udviklingen på streaming området.
Det er omvendt en vurdering der står for redaktionens regning at ( hovedparten ) af seerne på DR1 og DR2 er “godt oppe i årene”.
noget tyder på at de er vokse dem der ser DR1 og DR2

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.