TV2s streamtjeneste når en million mennesker

Hvis du gik og troede at streaming ikke er kommet for at blive, har TV2 nyt med.
Deres kommercielle direktør, Flemming Rasmussen har netop kunne løfte sløret for at der nu er over en million der bruger TV2 Play.
Og nu hvor det er en tilkøbstjeneste, eksisterende kunder kan tilkøbe, kan der vist ingen tvivl herske om at TV2 har de helt store smil fremme.

Desværre betyder det jo så at kunderne ser lidt mindre TV, og derfor ser lidt færre reklamer.
Det har TV2 dog gjort noget ved.
Ud over at det koster penge at kigge med, skal kunderne jo også se lidt Addressable TV, der er den nyeste måde at kalde TV reklamer for relevante.

Bedst af alt er det ikke kun forbrugerne der er vilde med TV2 Play.
Annoncørerne er også vilde med størrelsen, hvorfor TV2 er på vej med såkaldte medieplaner til de annoncører der ikke lige har fået tilkøbt målrettede “TV reklamer” så de kunder der køber adgang til TV2s streamtjeneste også kan se lidt flere reklamer.
TV2 Play har nu 450.000 kunder

Alt sammen detaljer der netop er kommet frem på det netop afholdte TV2 Media Talk 2019, hvor kommerciel direktør, Flemming Rasmussen, kunne fortælle at TV2 Play spiller en “hovedrolle i TV2s nye koncernstrategi”.

Som han sagde det:
-Hele virksomheden har fokus på TV2 Play – uanset om det handler om indholdsproduktion, digital og teknisk udvikling eller om kommerciel produktudvikling. Play er vækstmotoren på TV2, både i forhold til abonnementsforretningen og reklameforretningen, hvor vi har store forventninger. Addressable TV på TV2 Play skal være med til at sikre, at den digitale forretning i 2021 udgør over 25 procent af TV2s samlede koncernomsætning, startede han og fortsatte.

-TV2 Play er nu så stor, at I seriøst bør overveje at tage Play med på medieplanen. Vi har netop passeret 450.000 abonnementer på TV2 Play og med gennemsnitligt 2,2 brugere pr. husstand svarer det til én million brugere. Det giver os mulighed for at tilbyde jer adgang til nogle meget interessante, kommercielle målgrupper og digitale reklamer af høj kvalitet, hvor brugerne både ser reklamerne til ende, ser dem med lyd på, og i mange tilfælde ser dem på en stor skærm, fortsatte han videre.

-Med den store opbakning, TV2 har fra danskerne på tværs af platforme, kan vi fortsat levere både troværdigt indhold og kommercielle produkter i høj kvalitet og i stor volumen – ikke mindst digital volumen. TV2 har altid været Orange Scene i det danske tv-landskab, og nu har vi også en Orange Scene på det digitale mediemarked i Danmark. Hvis man som annoncør ønsker en dansk, digital mediepartner med stor volumen og høj kvalitet, så melder vi os i den grad på banen i 2019, sluttede han.
TV2 Play har nu 450.000 kunder
TV2 kan ydermere se tilbage på en pænt heftig vækst af TV2 Play, da Boxer og Stofa tilbage i september, indgik et såkaldt “strategisk partnerskab” med TV2 der giver TV2 direkte adgang til 150.000 husstande, der nu har fået adgang til TV2 Play.

Boxers TV2 kunder har således fra oktober måned 2018 fået tilbudt adgang til TV2 Plays on-demand pakke inklusiv reklamer, mens Stofas kunder med stor pakke får tilbudt adgang fra januar 2019.

Peter Olafsson der erTV2s salgsdirektør, er også glad.
Han kunne fortælle at 40 procent af TV2s TV annoncører i 2018 har valgt at supplere deres tv-kampagne med Addressable TV på TV2 Play.

TV2 har således afviklet mere end 1200 kampagner på TV2 Play i 2018.

Han forklarede:
-I år leverer vi omkring en halv milliard Addressable TV-visninger til annoncørerne, og vi forventer, at det tal vil stige med minimum 60 procent i 2019, så vi næste år afvikler mere end 800 millioner visninger på Addressable TV. TV 2 Play bør nu være en helt naturlig del af annoncørernes medieplaner – enten som et værdifuldt supplement eller i visse situationer som stand alone, startede han og fortsatte.
-Uanset om annoncørerne har fokus på den brede målgruppe, som de rammer på lineært tv, eller på yngre og mere specifikke målgrupper på TV2 Play, så kan vi hjælpe dem med at indfri deres mål. Der skal ikke være tvivl om, hvilken effekt vi kan skabe på tværs af vores platforme, og for os er det ikke et enten eller, det er et både og, sluttede han.

TV2 lover at “løfte dokumentationsniveauet på Addressable TV” med et “nyt initiativ”, som du kan læse mere om her, hvor det fremgår at Nent Group og – formodentligt – også Discovery går med ind i denne ordning.