Seertallene har det fint

Så blev det endelig ugen hvor TV2s håndbold løb fra alt der bare minder om jul.
Sidste uges mest sete program endte nemlig med at være håndbold: EM mellem Danmark og Serbien.
En kamp hele 894.000 valgte at se.
Herefter går der dog jul i den igen.
De næste seks progrmamer er således “Theo & Den magiske talisman”, eller TV2s “Tvillingerne og julemanden”, der med fra 744.000 seere og ned til 680.000 nærmest har de samme seere, uanset hvilke dage de sendes på.

Igen.
Det er ikke alt EM seerne gider. Kampen mod Frankrig, blev således blot set af 637.000.

Herefter er der fem julekalendere til, hvilket understreger at seerne elsker netop den del af julen.
Bedst af alt betyder de mange jule programmer og “TV traditioner” at det generelle antal seere er vokset gevaldigt.
Som eksempel er det mindste sete format på listen over de 20 mest sete, nu oppe på at have hele 560.000 seere.
Det er nærmest overvældende mange i forhold til ugen før, hvor “Kontant” blot havde 439.000 seere.
Omvendt kan mene at 560.000 seere til TV2s nye sats “Håbet” er lige i underkanten.
Uanset at serien i medierne i dagene op til premieren blev kaldt flere kedelige ting.
Julen får seerne hen til skærmen
DRs havde i den forbindelse pænt meget succes med deres totale “P4 TV format”, “Dansktoppen 50 år” (575.000 seere, hvoraf “2 ud af 3 seere var over 60 år” i følge DR Medieforskning ), der – potentielt endnu mere overraskende – ser ud til at have hentet seere fra netop “Håbet”, der – åbenbart – er samme målgruppe, eller som i det mindste får de samme typer seere til at se med.

Læs også  Køb løs med fjernbetjeningen

Kigger man på de mindre kanaler, er det ganske interessant at eSport på DR3 nu er det mest sete med 86.000 seere til “eSport: ESL Pro League, finale”
Og da dette format blev sendt både lørdag og søndag i sidste uge, var der således hele 4 timelange programmer fra denne begivenhed over de 10 mest sete programmer på DR3.  ( formatet havde 12.000 “live-streamere på DRTV” og “70.000 seere på DR3TV, til finalen søndag, målt på hele weekend kiggede 335.000 seere forbi DR3, ifølge DR Medieforskning)

Kanalen DR har besluttet sig for at dræbe, DRK, har som tidligere ingen problemer med at få seerne til at hænge ud på den kanal.

“Huset på Christianshavn” havde således 132.000 seere lørdag aften, hvilket ser ud til at understrege at kampen om seerne denne aften, for alvor går ud over “Håbet”, der på trods af at den bliver sendt på TV2s hovedkanal, har færre seere end “Huset på Christianshavn” ( DRK )og “Dansktoppen 50 år” (DR1) tilsammen.

Slutteligt ser det ud til at DRs unge kanal, “Ramasjang” har så godt fat i de unge, at det nærmest virker overvældende.
De sender i øjeblikket “Selmas Saga”, der har indtaget hele 6 placeringer på denne kanals top ti.
Og med 95.500 seere i snit fordelt på seks dage, kan der vist ingen tvivl herske om at netop den kanal ville være helt idiotisk at lukke.

Selv DR Ultra, der jo netop lukker eller flytter over på det der Internet, har – stort set – lige så mange flow TV seere som Ramasjang.
Der bliver nemlig sendt en “supplerende” jule udsendelse “Theo & det magiske talkshow – med Jannik Schow”.
Og da det er det mest sete format på den kanal med noget der ligner 68.200 seere i snit ( det mest sete har flotte 93.000 seere ), fordelt på 5 programmer, er det altså disse seere der skal til at finde DR Ultra henne på Internet i stedet for som flowTV.
For en god ordens skyld er de tal der er oplyst i TV meter “Live + Vosdal”, hvilket betyder at dem der har kigget med på Internet er medregnet her.
Og da vi ikke kender fordelingen, er det muligt at DR Ultra allerede oplever at mange af deres seere finder kanalens indhold online i stedet for som flowTV.

Læs også  Vinten er glad for 4K

Tilbage på TV2 har hovedkanalen det som pointere godt.
Der er masser af seere til diverse julekalendre på hovedkanalen, ganske som at håndboldt også hitter.
TV Charlie klarer sig fortsat utroligt godt, og kan med “Sound of Music” som sidste uges mest sete program, med 181.000 seere glæde sig over at de trofaste seere kommer igen.
Forudsat at der bliver sendt noget de vil.
Selv “The Julekalender”, der også har en del år på bagen, ser ud til hitte der.
Seerne der så den da den blev sendt de første par gange, ser ud til at være kommet så godt op i årene at de nu kigger med på denne kanal.
“The Julekalender” havde 172.000 seere og optræder som “Sound of Music” flere gange på listen over de mest sete programmer på den kanal i sidste uge.

Dermed ser den eneste TV2 kanal der ikke rigtigt fungerer ud til at være Zulu, der blot havde 69.000 seere til deres mest sete format i sidste uge.
Dette, “Menneskekender” kan med andre ord ikke løfte kanalen ud af den kendelige tendens med – endog – meget få seere til den kanal.
Det mindst sete – på top ti – på den kanal var i den forbindelse “Dybvaaaaad”, der blot havde 35.000 seere.

Læs også  Sidste uge er seernormalen

Nordic Entertainment Group klarer sig omvendt heller ikke specielt godt.
Her er de mest sete formater “Masterchef” der i en speciel jule version har hele tre placeringer på hovedkanalen.
“Luksusfælden” har ligeledes 3 placeringer og et snit på 58.666 seere, hvilket – igen – ikke kan kaldes for flot.
På 3+ er det stort set kun sport der fungerer.
Omvendt var der flotte 161.000 der så Premier League onsdag, mens der var 120.000 der så Superliga søndag.

Discoverys hovedkanal kunne slutteligt notere sig at deres seere er vilde med at politiet fanger de skyldige.
9 ud af ti formater er således “politijagt” på den ene eller anden måde.
Og med 147.000 seere til det mest sete og 70.000 til det mindst sete, har formatet altså stadig god vind under vingerne.

Her lige en promo for noget af det rigtigt mange gerne ser.

Håndbold EM 2018 from TV 2 Marketing on Vimeo.