Forum ulmer i aften

Er du til Peter Falktoft, kan du glæde dig til at der i aften er eSuperliga-finaleshow i Forum.

Her glæder Peter Falktoft sig garanteret til at værte den på det største FIFA-events nogensinde i eSuperligaen der – i bedste stil – bliver sendt på Discovery Networks Danmark.

Og nu hvor det er Peter Falktoft, der på hovedscenen “fører publikum og seerne sikkert igennem det storslåede event”, er der vist ikke meget andet at gøre end at kigge med, hvis du har adgang til Canal 9 eller Dplay.

Som vi forstår det, er det så vildt at det starter allerede klokken 15:00 og fortsætter frem til klokken 23:00. ( på Dplay ?)

Har du ikke fulgt med, er aftenens arrangement kulminationen af “den første sæson af Danmarks nationale FIFA-turnering”, hvor værten, der – naturligvis –  er FIFA-fan går forrest i et show, der må blive sjovt.

Værten siger:

 -Isoleret set er det et nederlag, at jeg ikke selv er med på gulvet, da jeg om nogen har lagt træningstimer nok foran skærmen. Men i det mindste får jeg lov at være med som tovholder. Det er en fager ny verden, hvor esport er lig med rockstjerner. Jeg er fan. Let’s go,  starter han og fortsætter.

 -Showet i Forum bliver min debut til disse kæmpe esports-events som trækker fulde huse nu til dags. Det glæder jeg mig i særdeleshed til. Både professionelt til at få udvidet repertoiret, men så sandelig også som FIFA-fan. 7-9-13 får vi en atmosfære så intens, at den står mål med diverse fodboldstadions verden over, slutter han.

Læs også  Copenhagen Film Fund ind i Straight Forward

Har du ikke fulgt med i eSuperligaens kan du i Forum idag, eller på TV opleve hele 16 klubber, der nu er blevet til otte, møde op.

Og nu hvor AGF, FC København, Randers FC og Brøndby er et par af de oplagt bud på at vinde, kan der vel ingen tvivl herske om at det bliver lidt af en fest.

Specielt nu hvor der også kommer en masse live musik der er tilpasset målgruppen.

Som eksempel kan publikum og seere se frem til YouTube-fænomenet Bro, Citybois-stjernen Thor Farlov og rapperen Topgunn, samt en masse “lys, lyd og grandiositet, der hører sig til en stor finale i en esport-turnering”.

Nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark Anders Antonsen, forklarer:

 -Der er ingen tvivl om, at esport var nyt territorie for os, men vi var fast besluttede på, at det var noget vi som mediehus og sportsbroadcaster måtte udforske. Derfor er vi enormt stolte over, at eSuperligaen er blevet taget så godt imod, og glæder os til at runde første sæson af med et brag i Forum, starter han og fortsætter.

 -Vi stiller med et sædvanligt skarpt hold af eksperter, en veloplagt vært i Peter Falktoft og med Dreamhacks store erfaring i at afvikle massive esports-events, tør vi godt garantere, at det bliver noget man ikke vil gå glip af, slutter han.

Læs også  Hella Joof på vej til FilmFyn