TV året er snart gået

Et af de steder hvor der virkeligt er sket en masse i år, er i Kongehuset.

Så meget at der i denne uge blev sendt hele to programmer om huset.

Og nu hvor det var et par af de – formodentligt – mest sete programmer, er der vel ikke meget andet at mene end at Kongehuset bare er historien der bliver ved med at give, som en redaktør omtalte Trump, i et medie forleden.

I bedste stil var der pænt voldsomme 734.000 der så med da DR sendte “Året i kongehuset 2018”.

Og selv om at TV2 tyvstartede ugen, og sendt et identisk program, var det altså DR der havde flest seere.

Der var nemlig “kun” 712.000 der kiggede med på TV2.

Ganske interessant er det nu muligt at vurdere hvor mange seere, der så begge programmer.

Og da det var 381.000 seere, er der altså mange der “loyalt” ( og royalt ) følger med i formatet på den kanal de “plejer” at kigge med på.

Ugen bringer også en anden nyhed.

Nemlig at “Den danske sang” er noget der kan få en masse sind i kog.

Således kan DR K her i 2018 se tilbage på deres mest sete program, nogensinde.

Bevares, det blev sendt tilbage til den17. marts, men understreger altså at DR K kan noget, lige indtil DR lukker skidtet.

Læs også  Ny YouSee TV kanal

Kanalen sendte der i marts 12 timers “Live fra Højskolesangbogen”, der blev set af mere end 500.000 seere, hvilket er absolut og total rekord på den kanal.

Konkret var det den udsendelse der gav kanalen deres næstbedste share nogensinde.

Vi er dog pænt sikre på at antallet af seerminutter brugt på “et program”, må have slået alle rekorder.

Skulle vi kigge lidt på streaming på DR, ser det ud til at de unge seere totalt har droppet flowTV og nu blot streamer det som de vil se.

Og da årets mest streamede serie nu er en DR3 serie, giver de unge altså formater som “Den store bagedyst” totalt baghjul, selv om at det ikke engang er blevet jul endnu.

DR sendte i den forbindelse “dansktoppens 50-års jubilæum” på DR1.

Og her skriver DR stolt at hele “2 ud af 3 seere var over 60 år”, hvilket svarer til at mere end 400.000 af de små 600.000 seere, altså var pensioneret eller kiggede med fra et plejehjem.

Ikke at det er et problem.

Det betyder blot at de unge kommer stadig længere væk fra “programfladen” og at DR ( som eksempel ) ikke gør særligt meget for at få dem tilbage.

Tilbage til det mest streamede program, så er det såmænd “Doggystyle”, hvis første program nu er oppe på at være blevet streamet 434.000 gange.

Læs også  DR fejrer 25 år med TVP format

Og da det er 34.000 flere gange end de kan blære sig med på “Den store bagedyst”, begynder 2018 at understrege en tendens.

Nemlig at uanset hvor mange – ældre – der ser de store brede programmer, er der faktisk så mange unge, der åbenbart ikke kigger med, at de – til gengæld – er nok til at give serier som “Doggystyle” højere seertal ( i form af streams ) end selv ellers populære programmer.

Kigges der på “Doggystyle” på TV, er det omvendt en total “fiasko”.

Der var således bare 48.000 der kiggede med, i sidste uge.

Igen.

DR ser ud til at have løst “problemet” med at få de unge til at se med.

De skal blot producere noget indhold de unge gider, og så ellers streame det.

Kigges der omvendt på streaming, der – åbenbart – ikke optræder i TV Meter tallene, er der nu 260.000 der har streamet alle seriens første 7 episoder.

2019 kunne med andre ord blive det år hvor de unge helt dropper at se TV, for til gengæld at streame det som de ønsker at se.

Og hvorfor egentligt ikke.

Deres forældre har jo forlængst udskiftet deres remote med den der styre Netflix serierne, eller dem de finder på HBO Nordic.

Læs også  DR bliver lidt mere DRsk