DR på vej med deres Medieudviklingen 2018

Når DR Medieforskning slipper deres årlige “Medieudviklingen”, formodentligt her sidst i januar, kan vi alle læse mange interessante ting.

DRs medieforskere forsker nemlig i en masse detaljer i forhold til medier.

Og nu hvor de – som regel – er bange for at vi er et pas stykker der overser udgivelsen, iler de som regel – i de første tre uger af januar – med at slippe potentielt relevante detaljer fra rapporten.

I den varme juletid kunne vi således læse at “færre så TV sammen” og at det kun var “de store events” der fik hele familien ind foran TV’et samtidig.

Dermed skal det blive spændende at se om der virkeligt var de forventede 2,2 millioner seere til Dronningens tale ( tallene er ude hos os normalt dødelige næste mandag ).

DR Medieforskning ser en udvikling med et mindre brug af Facebook blandt de unge

Tilbage i rapporten, ser det også ud til at DR har kigget på selveste Facebook.

Størrelsen – stort set – alle nu bruger.

Bare lidt mindre.

De 12 til 24 årige har nemlig skruet ned for deres forbrug af denne tjeneste i 2018.

I 2017 var 81 procent af de unge i denne aldersgruppe forbi Facebook dagligt.

Det tal er faldet til 73 procent i 2018.

Og med et fald på 8 procent point, ligner det en klar udvikling.

De unge bruger FB mindre.

Læs også  Forbrugerne siger det jo

Alt sammen noget du kan læse i netop “Medieudviklingen 2018”, som DR slipper sidst i januar.

Facebook er dog ikke helt ude, endnu.

Tæt på 90 procent af befolkningen har nemlig en “profil” på “en eller flere af de sociale medier”, som Facebook er en af.

I forhold til nedgang, oplever Facebook dog også en generel nedgang.

Tidligere var det hele 77 procent af hele befolkningen der brugte FB på en måned, mens 63 procent af brugerne var “logget ind dagligt”.

I begge tilfælde en smule mindre end året før, og dermed en – ligeledes – negativ – udvikling.

Medieforskerne Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen skriver i deres rapport:

 -Det er specielt de 12 til 24 årige, som bruger mindre tid på Facebook. Hvor det i 2017 var 81 procent i aldersgruppen, der var forbi Facebook dagligt, er tallet faldet til 73 procent i 2018, starter de og fortsætter.

 -Hvor Facebook indtil for nyligt var altdominerende, som DR1 og TV 2 for eksempel var det i 1990’erne, er der nu sket en spredning i brugen af sociale medier – lidt á la det, vi så, da nichekanalerne dukkede op i begyndelsen af 00’erne. Her spredte vi vores seening ud over flere kanaler med mere specifikt indhold. Det samme sker nu på sociale medier,” siger Dennis Christensen, mens Henrik Gregor Knudsen tilføjer:

Læs også  Forår på Discovery

”Hvor Facebook før var en one-stop-shop for alt, hvad der havde med sociale medier at gøre, bruger mange nu for eksempel Instagram til billeddeling og Snapchat til at holde den daglige chat med vennerne ved lige. Det er formentlig også noget af forklaringen på, at Facebook-brugen er gået ned, slutter de.

Slutteligt er det sandsynligt at de mange Facebook dataskandaler, kunne tænkes at have fået de faste brugere til at revidere deres brug af platformen Facebook.

DR Medieforskning ser desværre ikke ud til at have kigget på udviklingen med Facebook Live og Facebook TV, der omvendt også først er på vej nu.

Folk der har en telefon eller en “smart boks” ved siden af deres TV, eller bare et smart TV, ved dog alle at Facebook ser ud til at satse endog hårdt på at “sende TV”.

Et tiltag der startede for alvor i 2018 i USA, og som derfor må formodes at komme her til landet i løbet af i år.