Vi streamede julen


DR har nu fundet lidt tal frem i forhold til seernes måde at se deres julekalender på.

Og selv om at det efterhånden ikke kan overraske, er det alligevel en smule overvældende at 3 ud af 10 nu vælger at “streame” DRs julekalender, i stedet for at se den som flowTV.

Igen.

Der er naturligvis tale om en generel udvikling hvor stadig flere bruger stadig mindre tid på flow TV.

Det kan dog undre at tæt på 300.000 streamede “Theo og den magiske talisman”, ud af de 966.000, der i snit så hver episode af serien.

Specielt nu hvor “DR1s julekalender” altid bliver sendt på det samme tidspunkt.

DR1s julekalender blev streamet af 3 ud af 10

Udviklingen ser med andre ord ud til at overtage traditionerne nu, hvor der i 2018 var 30 procent der streamede kalenderen.

En pænt heftig fremgang fra året før, hvor der “kun” var 22 procent der streamede.

Tendensen til at streame i stedet for at se flow, er dog ikke ny.

Tilbage i 2016 var der således 26 procent af seerne der streamede den kalender der blev sendt det år.

Medieforsker i DR Henrik Gregor Knudsen siger:

 -Stigningen afspejler en generel fremgang på DRTV – danskerne streamer generelt mere tv-indhold. Det store spring fra sidste år skyldes formentlig, at en ny danskproduceret julekalender er stærkere end en indkøbt norsk julekalender, slutter han.

Læs også  Få din PDF ud i VR

Og netop det at kalenderen er “ny” og “dansk” har fået pænt mange til at se med.

Hele 18 ud af 24 episoder har således været til at finde i “Top 10” på TV Meter, hvilket såmænd er ret flot gået af DR.

TV2 der også sendte en pænt succesful kalender, “Tvillingerne og Julemanden”, ser indtil videre ikke ud til at have lavet tilsvarende udregninger.

Et hurtigt kig på de mest sete programmer og formater i uge 51, op til den 23. december, ser dog ud til at vise en “tendens”.

12 af de mest sete programmer på Top 20 listen i denne uge var således enten DR1s eller TV2s julekalender.

Så det gik nok også ganske godt for TV2s kalender.

Herunder et par sange fra de to kalendre.