Mere TV mad

Når du om snart kigger med på “Family Food Fight – Danmark”, kan du være sikker på at Kanal 5 taget hul på en fremtid med et mad format, der med garanti har bevist at det fungerer ude i resten af verden.

Et hurtigt kig på Google, viser nemlig at det hitter på pænt mange markeder, hvilket vel sagtens er årsagen til at formatet nu også rammer vores marked.

Som Kanal 5 skriver det, bliver der med garanti “røg og råb i køkkenet” ender på Kanal 5 engang sidst i januar. 

Konceptet er at seerne i hver udsendelse møder “otte vidt forskellige familier med forskellig kulturel og etnisk baggrund og dertilhørende temperament”.

Et ting har de dog til fælles, nemlig at de har en “brændende passion for mad og stolte familietraditioner med køkkenet”.

Det er dog mest “vindermentaliteten” det handler om.,

Det handler nemlig om at vinde.

I løbet af hvert program, bliver familierne nemlig “sat på en benhård prøve”, hvor de skal “dyste mod hinanden i alt lige fra familiens signaturret til favoritdesserten”. 

Som enkelte jo er klar over er det “en ting” at hygge sig med at lave mad.

Det er en anden ting at “præstere under stort pres fra konkurrenter og foran rullende kameraer”. 

Omvendt løber den familie der er bedst til at lave mad med 100.000 kroner.

Læs også  Mere Gidseltagningen

I bedste stil kan seerne ydermere se frem til Sy Lee mod Nikita Klæstrup, for nu blot at nævne et enkelt eksempel.

Blandt de otte familier, faste seere af Kanal 5 kan glæde sig over er nemlig Sy Lee, der åbenbart stammer fra Vietnam.

Hans (?) familie skal så ellers dyste mod Nikita Klæstrup hvis familie er fra Polen.

Vært på formatet Mattias Hundebøll siger:

 -Der sker magi, når familierne samles i køkkenet.

Han forklarer videre:

 -Det er virkelig en vild rejse rundt i otte meget forskellige familiers smagsuniverser. Der er noget smukt over at se en granvoksen mand med tårer i øjnene, fordi hans sauce bliver rost til skyerne. Og så bliver man lidt paf, når man ser en 9-årig pige, der svinger en stor kokkekniv med lige så sikker hånd som en professionel, starter han og fortsætter.

 -“Family Food Fight – Danmark” har givet mig lyst til at hive min egen familie med i køkkenet, og jeg håber, danskerne får samme lyst, når de ser programmerne. For der opstår magi, når man samles netop der, slutter han.

Som det er set før, suppleres værten med to dommere, der – i dette tilfælde – er “blandt Danmarks dygtigste kokke”. 

Disse, David Johansen, er tidligere Michelin-kok, mens Hannah Grant har været chefkok for cykelholdet Tinkoff Saxo.

Læs også  Ny finsk svensk MTG serie

Hannah Grant siger:

 -Jeg var slet ikke i tvivl om min deltagelse i “Family Food Fight – Danmark”, da jeg blev præsenteret for programmets præmis. Det at blive taget med på en madmæssig jordomrejse og samtidig opleve familierne – “en helt unik diversitet” samt unge som ældre generationer – gå op i konkurrencen med liv og sjæl var virkelig rørende og gav mig gentagende gange gåsehud. Og så var niveauet for madlavningen overraskende højt, slutter Hannah Grant.

ProgramdirektørAnne Garlichs er også glad.

Hun siger:

 -“Family Food Fight – Danmark” kommer som et led i Kanal 5’s strategi om at udbygge positionen som en af Danmarks førende hovedkanaler. Og ifølge programdirektøren for kanalen, indebærer det underholdning for hele familien, starter hun og fortsætter.

 -På Kanal 5 forsøger vi at skabe et underholdende pusterum, som kan samle hele familien omkring skærmen. Det er lige præcis, hvad “Family Food Fight – Danmark” kan, og derfor er programmet en vigtig tilføjelse til vores voksende portefølje af stærke egenproduktioner. Man kan sige, at det her er Kanal 5s måde at entrere den populære tv-scene for madprogrammer herhjemme, slutter hun.

Her en promo for den Australske version.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.