Medieforbruget daler

Mens størrelser som Kantar Gallup primært kigger på TV, kigger DR Medieforskning lidt mere bredt på det hele.

Derfor kan det ikke undre at Kantar Gallup kan konstatere at de unge op til 20 år, droppede flowTV en del mere i 2018.

De skruede således 20 procent ned for et forbrug der allerede er ekstremt lavt.

Det er med andre ord tæt på at de unge under 20 år – stort set – ikke længere ser fjernsyn.

De unge ser stadig mindre TV

Målt på hele befolkningen betød udviklingen at TV forbruget faldt med otte minutter om dagen.

Ikke meget.

Men stadig nok til at forbruget nu er nede på 173 minutter dagligt målt på alle danskere.

Første uge i 2018 var forbruget ( i snit ) hel oppe på 183 minutter, hvilket betyder at faldet er på omkring 5 procent, hvilket faktisk er en del målt på et enkelt år.

Tilbage hos DR, er der dog fortsat den helt store pensel DR Medieforskning maler med.

De kan nemlig i deres kommende rapport “Medieudviklingen 2018” konstatere at vi alle bruger 7 timer og 16 minutter på medier hver dag.

Et talt der jo tyder på at vi nærmest ikke laver andet end at se TV, når vi ikke lige arbejder.

Det er dog ikke tilfældet.

Læs også  Årets Esee pris uddelt

DR medregner nemlig alle medier, der det til trods viser en kontant og voldsomt konkret udvikling.

medieforbruget er faldet.

Og det endda ( igen ) drastisk.

De unge ser stadig mindre TV

Medieforbruget er nemlig faldet med en halv time målt på alle.

Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen der er de to forskere der står bag den kommende rapport siger:

 -Når det samlede tidsforbrug på tværs af medier falder, skyldes det formentlig det skred fra traditionelle medier til en virkelighed, hvor flere og flere streamer, starter de og fortsætter i kor.

 -Tidligere var medier knyttet til bestemte tidsrum. For eksempel radio i bilen på vej til arbejde og fjernsyn til aftenkaffen. I dag bliver der set TV serier i bussen og tjekket nyheder i supermarkedet. Det er svært at forestille sig, at danskerne kan klemme ret meget mere tid ind til medier. Det betyder, at brugen af medier begynder at overlappe og overtage brugen af andre medier, supplerer Dennis Christensen.

DR har dog også kigget på TV kiggeriet, som de blot konstaterer er “faldet”.

Her er vurderingen at “brugen af traditionelt TV helt åbenlyst skyldes, at flere og flere streamer TV-indhold”.

Henrik Gregor Knudsen fortsætter:

 -Udviklingen i danskernes medieforbrug er markant forandret, men den kan være svær at få øje på, hvis man blot fokuserer på et enkelt medie fra det ene år til det andet. Bevægelserne i mediebrugen sker i høj grad på tværs af platforme snarere end i de kategorier, vi har været vant til at se på. Helt simpelt kan man stille spørgsmålet op: Er YouTube en tjeneste til videostreaming eller musikstreaming? Det oplagte svar er, at det er begge dele, og det er derfor, at vi nu ser mere på medieforbruget på tværs, slutter han.

Læs også  FilmGEAR sælger Showcare

Hovedparten af tiden “med medier” er dog stadig med de traditionelle medier.

Konkret bruger “vi alle” fortsat “tre minutter ud af fem” på traditionelle medier som fjernsyn, radio og print.

Og nu hvor forbruget er 436 minutter om dagen bruger vi altså dagligt 261,6 minutter på TV radio og print. ( heraf 183 minutter på TV )

Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen skriver videre i deres rapport, der kommer sidst i januar:

 -Udviklingen går i en digital retning, men den er ikke eksponentiel – knap nok dramatisk. Selv for de unge er tilbagegangen på de traditionelle medier begrænset. Den digitale vækst sker primært på ét sted, og det er på streaming. Alle andre mediekategorier oplever en tilbagegang i tidsforbrug, og forklaringen på det, er, at der er grænser for, hvor meget mere tid, danskerne kan bruge på medier, end de gør i forvejen.

Der er dog – som rapporten ikke kan undgå at komme ind på det – markante udviklinger.

De 15-29-årige er nu nede på kun at bruge “hvert 10. minut af deres medieforbrugs minutter på TV”.

En morsom formulering der ser ud til at dække over at det totale medieforbrug for alle er på 7 timer og 16 minutter på medier hver dag, hvilket – igen – kunne se ud til at betyde at de 15-29-årige nu er nede på at se cirka 43 minutters TV om dagen.

Læs også  TV Midtvest buldrer videre nu med ny tv-app

Værst af alt streamer de “dobbelt så lang tid som befolkningen generelt på at streame”.

Slutteligt ser det ud til at TV havde et halvdårligt 2018.

Alle – bortset fra TV2 – gik nemlig tilbage.

Ikke meget.

Men altså nok til at DR, Nent Group og Discovery Networks sikkert er gået i tænkeboks for at komme op med en masse godt TV i 2019.

DR Medieforskning lover at du kan læse en masse andet godt, når rapporten udkommer.

Det skulle ske sidst i januar.