TV2 har fokus på Play

Det har netop været Producenternes Dag på Kvægtorvet i Odense.

Der kunne de fremmødte så eller høre hvad det er TV2 synes der skal ske på deres platforme det næste års tid.

Som eksempel er “fiktionsserier og relations TV stadig det der “fungerer bedst på både lineært TV og streaming”.

TV2 har netop afholdt producenternes dag 2019 og tal om deres strategier for året

Derfor har netop disse områder eller “genrer” TV2s interesse.

Dem skal produktionsmiljøet producere mere af.

Og så er der jo de unge.

Dem kalder TV2 for “Relation25”.

Dette dækker over indhold til de 20-30-årige, der – igen – ligger TV2s hjerte nært.

Specielt TV2 Play, var oppe og vende mange gange igår, på TV2s årlige “Producenternes Dag”, hvor de danske tv-producenter var inviteret.

Det fordi denne streamingtjeneste “har en afgørende rolle i TV2s koncernstrategi frem til 2021”.

TV2 har netop afholdt producenternes dag 2019 og tal om deres strategier for året

Og nu hvor “TV2s lineære kanaler allerede er særdeles velfungerende”, er det altså på tide at få Play op i samme liga.

Indholdsdirektør Anne Engdal Stig Christensen, forklarede:

 -2018 har været et fantastisk TV2-år – det bedste siden 2011 på tværs af vores kanaler. Fremgangen skyldes, at I producenter ved, hvad I skal levere til hver af vores kanaler, som står skarpt og har hver deres profil. Og I skal fortsætte med at levere det danske kvalitetsindhold til både tv og streaming hos TV2 startede hun og blev suppleret af Lotte Lindegaard – kanalchef for TV2, Charlie og Fri- der forklarede:

Læs også  TV2 viderudvikler egne apps

 -Vi vil bruge ekstra ressourcer på de to super primetime-programmer mellem 20.00 og 21.30. Vi vil også forlænge vores sæsoner i første og andet halvår og dermed have flere nyproduktioner og færre genudsendelser i den bedste sendetid hen over sommeren, startede hun og fortsatte.

TV2 har netop afholdt producenternes dag 2019 og tal om deres strategier for året

-Vi efterspørger flere “pletskud”, som både fungerer godt på lineært TV og på TV2 Play. Det er programmer, der stikker ud i mængden og giver et klart løfte. Det er også programmer, som får seerne til at engagere sig i emnet, og som udløser en stærk og klar følelse.

Hun fortsatte.

 -Når man studerer en Play-hitliste, er det en varieret type programmer – herunder danske fiktionsserier, relations- og realityserier fra TV2 og Zulu, dokumentarer, comedy og underholdning som “X Factor” og “Stormester” – der ligger i top. Så det giver god mening, når vi knytter både ressourcer og hovedkanalen stærkere sammen med vores streamingtjeneste, sluttede hun.

TV2 har i den forbindelse allerede ændret deres super primetime mandag til torsdag fra klokken 20.00 og frem til klokken 21.30.

Her kommer den sene nyhedsflade.

TV2 kunne fortælle at tæt på halvdelen af deres kunders Play forbrug reelt er “live-sening” af TV2s kanaler, hvorfor kunderne ikke helt ser ud til at have forstået at det er muligt at “streame” tidsforskudt”.

Læs også  Jesper Dahl ny direktør for Viacom i Norden

Eller også er de bare så glad for live TV, at det er det de bruger Play til.

Kunderne ser hovedsageligt TV2, News og TV2 Sport live på Play.

I den forbindelse er der endnu en strategi igang på TV2.

TV2s PLAY52 strategi, ikke at forveksle med deres “Relation25”, handler om at der skal være “attraktive programserier med høje brugertal” på Play, “i alle årets 52 uger”.

Sune Roland, der er chef for TV2 Play Indhold forklarer

 -Når vi skaber stærke og populære Play tilbud hele året, forbedrer vi mulighederne for at fastholde abonnenterne hos Play. Indhold fra TV2s kanaler udgør langt hovedparten af Play udbuddet, men vi vil også have særligt indhold, der kun ligger på Play, startede han og hentyder til:

 -Blandt de ekstra tilbud på Play kan være ”forlængelser” af programmer – altså ekstra programindhold, der udspringer af kendte programmer på TV2s kanaler. Hos producenterne vil TV2 også i stigende grad efterspørge unikt indhold til TV2 Play, især inden for fiktion, relation og reality målrettet de mange yngre Play brugere, sluttede han.

Der var dog specielt et område, der var vigtigt at få pointeret:

 -Vores mål – og et vigtigt projekt i år – er at skabe Danmarks mest dynamiske nyheds- og aktualitetsunivers på TV2 Play. Og hvis vi gør det rigtigt, når vi udvikler unikt indhold, kan vi skabe stærk, ung public service på TV2 Play, sluttede han og henviste – vel sagtens – til stationens egen nyhedsafdeling, der skal til at være mere aktive på netop Play.

Læs også  Når man ser bort fra streaming

Anne Engdal Stig Christensen understregede slutteligt at TV2s arbejde med at skabe indhold til den unge målgruppe foregår overalt på TV2s platforme og kanaler.

Hun forklarede:

 -Der er igangsat en kæmpestor indsats, som blandt andet involverer hovedkanalen, TV2 Play, TV2 Zulu, TV2 Sport samt nyheds- og aktualitetsområdet, herunder tv2.dk og TV2 Echo. Netop Echo er i kraft af sine journalistiske fortællinger og et anderledes formsprog ved at slå sig fast som et kendt brand blandt de unge, sluttede hun.