Aller og DR kender de unge

På et netop afholdt arrangement på Center for Faglig Formidling, kunne Aller og DR fortælle hvad der skal til før de unge gider dit indhold.

Og selv om at det lyder simpelt, er det ikke helt tilfældet.

Du skal være deres ven.

Ellers gider de ikke dit indhold.

Peter Niegel, der er medieforsker ved DR Medieforskning, kunne for eksempel fortælle:

DR og Aller forsker i de unge og deres medievaner

 -Unge mellem 15 og 25 år er i gang med at finde ud af, hvem de er, og har svært ved at se pointen i traditionelle medier.

Noget Anne Eskerod Borgstrøm, der er insight manager hos Aller Media, er enig i.

Hun mener dog mest af alt at “teenagere er, som de altid har været”.

Nemlig “fællesskabsorienterede og optaget af deres venner”.

Den store forskel er bare at de ikke længere sender breve til hinanden og venter et par uger på at der sker noget.

De bruger i stedet deres smartphone, og så går det hurtigere.

Faktisk så hurtigt at Nadia Laas Hansen, digital chef på Aller Medias pigeunivers Vi Unge kan fortælle:

 -Når man siger, at de unge altid er online, betyder det, at det overhovedet ikke er usædvanligt for dem, hvis de forlader telefonen i to timer, at der ligger 200 beskeder klar fra deres venner på snapchat. Så de bliver motiveret ind i at bruge de sociale medier hele tiden, slutter hun.

Læs også  Apple klar i marts 2019

Aller Media taler løbende med 1300 12-17 årige brugere af deres ( unge ) medier, og er løbende “i en tæt dialog med dem om deres medieforbrug”.

Anne Eskerod Borgstrøm medvirket i en kortlægning af piger i alderen 12-17 år på vegne af Vi Unge, hvor de blandt andet har interviewet omkring 

Og selv om at det måske ikke overrasker er pigerne nu oppe på at bruge et skvat over 8 timer i døgnet på at være digitale.

Altså på telefonen.

De mange timer foran telefonen gælder også drengene, hvorfor de ikke længere ser helt så meget TV som før.

De har faktisk aldrig set mindre flow TV, og forbruget er styrtdykket siden  2017.

Det er DR Medieforskning godt klar over, hvorfor de også har “lavet en kortlægning af 15-31-åriges medieforbrug fordelt på et døgn”.

Derfor har de udviklet et “værktøj”, som de kalder for “Ungehjulet”.

Der er tænkt som en “vejviser for de unges behov for indholdstyper på forskellige tidspunkter af dagen”.

Peter Niegel forklarer:

 -Der er et konstant behov for at undgå kedsomhed på alle tider af dagen. De kigger faktisk kun efter information om morgenen, og nej, det er ikke DR radioavisen, sluttede han.

Omvendt er det heller ikke ( længere ) Facebook de unge bruger til det formål:

Læs også  DR giver sproget et eftersyn

 -Når jeg er på Facebook, føler jeg mig som en gammel mand. Jeg støder ind i alle mulige ting, jeg ikke kender, har en Vi Unge bruger således svaret i en af Aller Medias undersøgelser.

DRs Peter Niegel har også analyseret på de unge.

Hans citat er en smule forskelligt:

 -Jeg hører podcast i stedet for radio, for jeg gider ikke, hvis det ikke kommer, når jeg vil høre det, suppleret med en anden kommentar:

 -Nyheder på TV ser jeg næsten aldrig, men det gør mine bedsteforældre, så jeg ser det, når jeg er hos dem, slutter citatet.

Når det er afklaret vurderer DR Medieforskning at det rent faktisk er muligt at få fat i øjnene hos de unge om eftermiddagen, hvor de unge – potentielt – er næsten parate til at tænde for deres TV.

Opsummeret er rådet både Peter Niegel at medierne er “nødt til at være deres ven” hvis de vil have fat i de unge.

Noget de ser ud til at have fået på “Vi Unge”.

Her bruger de “dagligt flere timer på at besvare beskeder”.

Nadia Laas Hansen fra mediet forklarer:

 -Det skal handle om ting, der er tæt på brugerne i deres hverdag, før det er interessant, starter hun og bliver suppleret af Peter Niegel der forklarer at “vigtige samfundsanliggender kan føles fjernt fra ens nyhedsbehov, hvis man endnu ikke er blevet konfronteret med skatteprocenter og husleje”.

Læs også  Debatredaktør på finans har fået en spareide

Tilbage i Vi Unge redaktionen betyder det at begreber som #MeToo, menstruation og mascara er højt på dagsordenen.

Arrangementet blev afholdt på Center for Faglig Formidling og er organiseret under Videnskab.dk