Distributørerne har stadig en stemme

Midt i den efterhånden gennemgribende snak om at “ingen” ser TV mere, har landets distributører, der har en klub der hedder Danske Mediedistributører, kigget lidt på de tal, der er en del af den der “ingen ser TV” diskussion.

Og hvor forrige uge stod i DRs tegn, og sidste uges i TV2s tegn, i følge de nyeste seertal, er det netop de mest sete formater, der ligger Danske Mediedistributørers forretnings hjerter nærmest.

Der var nemlig 2,74 millioner der så TV, da håndboldfinalen blev afviklet på mindst en TV station, for et par uger siden.

TV forbruget er det samme som i 1992

Og nu hvor der i sidste uge, var ligeså mange der først så “Badehotellet” og senere på ugen “X Factor”, mener Danske Mediedistributører med rette at der fortsat er en masse der ser TV.

Deres argument er med andre ord at flow TV og distributionsplatforme som antenne, fiber, kabel og satellit fortsat er en “effektiv og robust kombination, når det gælder store TV begivenheder som live sport”. ( og “Badehotellet” og “X Factor” ).

Som eksempel har Danske Mediedistributører også trukket tallene ud af Kantar Gallup, i forhold til hvor mange der “streamede” håndboldfinalen. ( dagen efter ) 

Og da det blot var omkring 115.000, vurderer mediedistributørerne videre at streaming blot er noget pop, der sikkert snart dør igen.

Læs også  1,2 millioner husstande uden TV

Noget der – i hvert fald – ser ud til at være tilfældet da det ydermere viser at det blot var cirka fire procent af seningen – under kampen – der foregik som streaming.

Frank Klausen, direktør for seer-undersøgelsen hos Kantar Gallup, kan i den forbindelse løfte sløret for at streaming fortsat ikke er et hit:

 -Siden vi i fuldt omfang begyndte at medregne streaming for to år siden, er andelen vokset og ligger i dag på cirka fem procent.  af det daglige forbrug på flow TV. Det er faktisk en fordobling på et år, men tallene er stadig små, og jeg tør ikke gætte på, hvor stor andelen kan blive med tiden, slutter han.

Ugen før, DRs store rapport om medieforbruget i 2018, kom der som bekendt en heftig rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen

Og selv om at det ser ud til at fremgå – endog meget tydeligt – at netop streaming både vokser eksplosivt, og – i særdeleshed har 100 procent udmanøvreret flow TV – vurderer Danske Mediedistributører videre at flow TV nærmest ikke har bemærket at streaming er kommet.

De har i den forbindelse talt med lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen, der siger:

TV forbruget er det samme som i 1992

 -TV mediet befinder sig stadig i sin guldalder, og flow TV er ikke dødt eller på vej til at uddø. Men i takt med at der er sket en vækst inden for udenlandske streaming-tjenester, og at streaming har overtaget noget af markedet fra flow TV siden 2010, er der opstået et voksende pres på værdikæden og det økosystem, vi kender med rettighedshavere, producenter, broadcastere og distributører, slutter han.

Læs også  Streaming på DR nu med tal

Der er dog et enkelt sted Danske Mediedistributører bliver nødt til at erkende at der er sket en udvikling.

Den såkaldte samsening falder nemlig.

Ifølge DR Medieforskning var samsening således på sit laveste niveau, i 2018. ( så længe denne er blevet målt )

Omvendt er den vitterligt ikke faldet meget siden 1992.

Dengang var “tallene for samsening” 65 og 56 procent i prime time og gennemsnitligt for hele døgnet. 

I 2018 var dette blot faldet til 49 og 38 procent, hvilket nærmest ikke er til at måle.

Det mest “samsete program i 2018” var forresten Disneys Juleshow, der blev “samset” af 82 procent af seerne.

Slutteligt er der fordeling af forbruget af “on demand” tjenester.

her bruger den 12-18 årige i gennemsnit 79 minutter dagligt på on demand indhold mens den +71 årige kun bruger cirka 15 minutter i døgnet på den slags pjat.

Derfor – og det ser ud til at være en pointe – “satser distributørerne på on demand” indhold.

Mediedistributørerne har således “i de senere år investeret massivt i opbygning af on demand kapacitet for at supplere de traditionelle flow TV signal til hjemmet med tjenester som start forfra og arkiv og muligheden for at streame flow- og on demand TV fra computer og smartphone”.

Læs også  Streaming overhaler TV i Sverige

Og nu hvor distributørerne – i stigende grad –  har “valgt at inkludere tjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay og C-more i deres udbud” siger formanden for Danske Mediedistributører, Jørgen Stensgaard, følgende:

 -Ingen kan længere nøjes med at tilbyde et traditionelt TV signal, for kunderne efterspørger en langt bredere pallette af produkter. Ikke kun forstået som valgfrihed mellem tv-kanaler men også mellem tid, sted og indhold. Tjenester som for eksempel Netflix og HBO Nordic er reelt en form for moderne TV, og kunderne reagerer positivt, når de har mulighed for at samle både traditionelle flow-kanaler og on demand tjenester i deres TV pakke, slutter han.