300 millioner til dine ideer

Går du sådan og roder med levende billeder, bør du nok tjekke en ny aftale mellem EIF og Vækstfonden ud.

Den er nemlig tænkt som aftale om at låne penge ud til de “kreative og kulturelle erhverv”, i form af “risikovillig kapital”.

Bevares, det betyder naturligvis at du skal betale pengene tilbage.

Vækstfonden har sammen med Den Europæiske Investeringsfond EIF fundet 300 millioner kroner til de kreative erhverv

Omvendt kunne det tænkes at mere flyvske ideer har en – lidt større – chance for at låne et par millioner, end hvis de tog ned i banken.

Aftalen der faldt på plads i sidste uge betyder at Den Europæiske Investeringsfond, EIF har planlagt – sammen med Vækstfonden – at hælde op imod 300 millioner kroner i lommerne på omkring 80 virksomheder, der har en eller flere gode ideer.

Dette blandt andet fordi “øget adgang til risikovillig kapital” ligner den bedste støtte til “de kreative erhverv”.

Pengene, kan i den forbindelse gå til alt fra arkitektur, til design, håndværk, og de audiovisuelle brancher, herunder film, spil og multimedie.

Ganske som musik, litteratur og kunst også kan søge om penge, hvis ideen er god nok.

Tilbage i oktober 2018, modtog regeringen hele 21 anbefalinger fra “Vækstteam for kreative erhverv” til hvordan “Danmark kan bevare og videreudvikle sin styrkeposition på det kreative område”.

Vækstfonden har sammen med Den Europæiske Investeringsfond EIF fundet 300 millioner kroner til de kreative erhverv

Og nu hvor “øget adgang til risikovillig kapital et fokusområde” ser ud til at spille en central rolle, tyder en del på at pengene kommer nu.

Læs også  DR vil sende mere nordisk drama

Erhvervsminister Rasmus Jarlov siger:

 -De kreative erhverv spiller en vigtig rolle i dansk økonomi og beskæftigelse. Det er glædeligt, hvis Vækstfonden med den nye aftale kan forbedre finansieringsmulighederne for virksomheder i de kreative og kulturelle sektorer og derved bidrage til, at lovende danske virksomheder kan udvikle sig og fastholde den danske styrkeposition, slutter han.

Derfor har Vækstfonden funder 300 millioner i kassen, som de håber på, kan blive til op imod 750 af slagsen, sammen med banker og private investorer, til omkring 80 virksomheder.

Rolf Kjærgaard, investeringsdirektør i Vækstfonden forklarer:

 -Vi glæder os over at have indgået den nye aftale med EIF, som giver os mulighed for at sikre yderligere finansiering til danske virksomheder og iværksættere i de kreative og kulturelle erhverv. Danmark har en stærk tradition på disse områder, og vi ved fra vores eksisterende aktiviteter i markedet, at der er mange virksomheder med vækstpotentiale i de kreative brancher. Med dækningen fra EIF kan vi udvide vores engagement i netop de sektorer og yde flere lån til lovende kreative virksomheder i Danmark, slutter han.

Selve aftalen der er en del af EU’s Cultural and Creative Sectors Guarantee Facility under EU’s Creative Europe-program, forklarer Pier Luigi Gilibert, Chief Executive i EIF således:

 -Den første aftale i Danmark støttet af denne EU-garanti hjælper Vækstfonden til at øge sin lånevolumen til SMV’er betydeligt i de kulturelle og kreative erhverv. Adgang til finansiering er ofte begrænset for virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer, og denne nye aftale vil hjælpe Vækstfonden til at sikre ny understøttelse af sektorerne, slutter han.

Læs også  GPDR reglerne

Og bliver suppleret af Mariya Gabriel, der er kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund.

Hun siger:

 -Europa er anerkendt verden over for sin kulturelle rigdom, men potentialet for jobskabelse og vækst i dets kulturelle og kreative industrier er endnu ikke fuldt udnyttet. Det er på høje tid at vende den trend. Derfor byder jeg denne aftale under Juncker-planen velkommen, da den vil bidrage til kreative danske virksomheders adgang til den finansiering, de behøver for at udtrykke deres talenter samt skabe værdi og arbejdspladser, slutter hun.

Ideen er konkret at tabsdække en række af Vækstfondens eksisterende låneprodukter, samt at understøtte finansieringen af kommercielle virksomheder og iværksættere med vækstplaner inden for de kreative og kulturelle erhverv.

Skulle du det til trods have mod på at låne lidt gryn af Vækstfonden, kan de ude lån på op til 15 millioner kroner, der kan bruges til alt fra drift, finansiering og ejerskifte og mere, inden for de kreative og kulturelle erhverv.

Læs mere heromkring

Her en video om Vækstfonden.

Hvem er Vækstfonden from Vækstfonden on Vimeo.