Nyt rekord resultat for TV2

Det går som bekendt godt for TV2.

De har godt fat i deres seere, der elsker ting som “Badehotellet” og nu “Sygeplejeskolen”, der som deres mere “almindelige” formater og indhold får seerne til at kigge forbi igen og igen.

Der er er dog lidt sorte skyer ude i den fjerne horisont.

Seerne ser nemlig en lille smule mindre TV, hvilket i princippet gør det lidt sværere for TV2 at sælge deres reklame pladser.

TV2 leverer rekord resultat - krisen truer ude i horisonten med nedgang i seerminutter og tab af flowTV kunder

Problemet er dog ikke værre end at TV2 stadig tjente over 300 millioner selv om at forbruget af hele TV2 faldt med 3 procent, målt på de +3 årige.

Desuden ser den samme gruppe nu kun 55 minutters TV2 om dagen, hvilket dog ikke er TV2 skyld.

Det er den samlede TV-seenings skyld.

Den er nemlig faldet med 5 procent.

Igen.

Der strøg 300 millioner ind på kontoen, så det er altså ikke et problem at nogle enkelte ser lidt mindre TV.

Det har dog betydet at den ofte omtalte reklameomsætning, er droppet lidt.

Konkret blev der solgt for 1,9 procent mindre reklamer på TV2, sidste år.

Heldigvis bliver der skovlet lidt ind på abonnementsomsætningen.

Denne er nemlig vokset med flotte 5,8 procent, hvilket hænger direkte sammen med at kunderne/seerne nu også køber adgang til TV2 Play, der nu sælges til 450.000 kunder, der grundliggende køber det samme der, som de ellers kan se på TV2s andre kanaler.

Læs også  TV2 prioriterer Relation25

Alt sammen små detaljer, der har fået administrerende direktør, Merete Eldrup, til at mene at det da går ret godt for TV2.

Hun forklarer:

 -Resultatet for 2018 er tilfredsstillende, og TV2 har en stærk økonomi. Det skyldes blandt andet TV2 Play, der fortsat bidrager flot til vores omsætning. Vi kan konstatere, at den positive udvikling fortsætter ind i 2019, og TV2s streamingtjeneste har netop rundet en halv million abonnementer. TV2s flowkanaler kan også se tilbage på et godt 2018. TV2-familien øger sin seerandel til 39,1 procent – en stigning på 1,2 procentpoint i forhold til 2017 – og alle kanaler enten fastholder eller har fremgang i seerandele i deres respektive målgrupper, starter hun og fortsætter.

 -TV2s nyhedskanal opnår for andet år i træk sit stærkeste år målt på seerandele, og denne fremgang er i særdeleshed tilfredsstillende i en tid, hvor troværdige og transparente nyhedsmedier i stigende grad er afgørende for den demokratiske debat. TV2, TV2 NEWS og TV2 Regionerne er fortsat det sted, hvor danskerne bruger mest tid på nyheder og i størst omfang opsøger oplysninger om, hvad der sker i Danmark og udlandet. Det er der også al mulig grund til at være tilfreds med, slutter hun.

Bestyrelsesformand, Jimmy Maymann er også glad.

Han siger:

 -I hele TV2s organisation er der fuldt fokus på TV2 Play, samtidig med at den eksisterende forretning fastholdes. Streamingtjenesten er TV2s vækstmotor, som skal være med til at sikre fortsat udvikling og produktion af det gode indhold til TV2s platforme, for også i en mere fragmenteret medieverden er dansk kvalitetsindhold nøglen til at engagere og samle danskerne. Konkurrencen er massiv – især fra internationale aktører – og forbrugervanerne ændrer sig med stor hast, men TV2 viser senest med resultaterne fra 2018, at virksomheden har fokus på udvikling af alle dele af forretningen, slutter han.

Læs også  Valgdækningen er igang

TV2 forventer at 2019 bliver et ligeså godt år som 2018.

Reklameomsætningen forventes at blive på samme niveau som i 2018.

Desværre vil faldet i TV seeningen fortsætte i “de kommercielle målgrupper”. Heldigvis opfanges dette tab af “mere individualiserede reklameprodukter og prisstigninger”.

TV2 forventer at deres abonnementsomsætning stiger med 3 procent, hvilket – igen – forventes at komme fra TV2 Play, der dermed forventes at fange de seere der ikke længere bruger flow TV som de gjorde tidligere.

2019 er slutteligt et “billigt” sportsår, hvorfor TV2 forventer blot forventer en stigning af omkostningerne på 2 procent, som blandt andet en nyproduceret julekalender, digitale aktiviteter og valgdækning, bliver tynget ned af.