4K zooms på stadion

Nu hvor Minitech har haft deres vilde 90X9 4K UHD zoom ude og løbe en måneds tid, ser de ud til at kunne konstatere at netop den højere opløsning i de nye 4K zooms i forhold til de “almindelige” HD “boks optikker” gør en forskel.

De nye UHD zooms, der – i princippet – opløser mere end 2000 TV linier, holder jo dermed en opløsning der – igen i teorien – er dobbelt så høj som den der opleves i konventionelle HD Boks optikker.

Og – som vi forstår det – nu hvor Canon alligevel var igang med at udvikle deres allerede heldige boks optikker, valgte de at forbedre den/de indbyggede stabilisatorer, der er vigtige når der nu kan arbejdes fra 9 til 810mm.

Minitech har fået et par lange UHD 4K Canon zooms i udlejningen

Faste operatører af sådanne monstre ved – ydermere – at Canon reelt har forbedret lysfølsomheden i deres nyeste “high end serie”, selv om at det “kun” er en f2,4 optik.

Til gengæld holder den F1:2.4 frem til 486mm, hvorefter den fra ramper op til op til F4 ved 810mm.

Det er med andre ord stadig et vist lystab i de lange boks optikker.

Det bliver bare hele tiden mindre.

Den anden – lækre sag – Minitech har investeret i, er en tilsvarende herlig nyhed.

Læs også  Go Make Tomorrow

Denne, der er en 45X13,6, ligeledes Canon, er den “lange version” af de to CJ45 “EFP zooms”, der ligeledes er en 4K UHD zoom, der – modsat – boks optikkerne – vejer væsentligt mindre, mod at de ikke er helt “så hurtige”, ganske som de også taber lyset hurtigere. ( det er en f2,8 optik, der holder frem til 312mm hvorefter den ramper op til F5.5 ved 612mm )

De er som Canon selv siger det, fleksible, hvilket både hentyder til at de ikke vejer over 20 kilo, og at de til gengæld ikke koster – sindsygt – meget.

Igen.

Minitech har fået et par lange UHD 4K Canon zooms i udlejningen

Det er på ingen måde en billig oplevelse at købe en pose CJ45’ere.

Som vi læser det – vi kan fortsat kun finde priserne i USA – koster en CJ45 et skvat over 100.000 dollars.

Er det et par “glas” du har brug for, skulle de efter sigende være til at leje hos Minitech, der står klar til at sende alle deres nye 4K zooms ud på alt fra stadions til andet, hvor der er brug for en “45 gange”, eller en X90er.

Der – forresten – og det er ekstremt heldigt, ikke længere stiller skarp på 110 grader, men på 180 grader.

Det betyder med andre ord at dem der er vant til de her EFP zooms korte fokusgang pludselig kan stille skarpt igen.

Læs også  DFI har talt med 2500 om deres film og serie forbrug

Canons EFP zooms her, var netop kendt for at have for kort en fokusgang, hvilket – selv med behind control – komplicerede fokus.

Eneste kedelige detalje med de her nye zooms, er at de rent faktisk er blevet mindre lysfølsomme end HD versionerne.

Eller rettere, de er mere lysfølsomme.

Minitech har fået et par lange UHD 4K Canon zooms i udlejningen

De skal bare opløse det dobbelte, hvilket – igen – ændrer den teoretiske lysfølsomhed.

Til sammenligning er lysfølsomheden i den spritnye x122 F1.7. dog kun op til 340 mm, hvorefter den ramper op til f5.0 ved 1000 mm.

Som vi læser det, er X122 reelt kun marginalt mere lysfølsom end X90, mod en pris, der ( gætter vi på ) befinder sig på den forkerte side af 250.000 dollars.

Herunder lidt video om emnet.

Vi kunne ikke finde en blære video om x90eren.. 

Canon vil – åbenbart – hellere sælge nogle flere x122.

Princippet er dog det samme, da det er samme generation af boks optikker.

Detaljen er dog nok at x122 koster mere end de – cirka – 190.000 dollars som x90ere koster.

Interesseret i at leje med Minitech, er deres nummer 97 43 55 66.