Nye Canon Cine Primes

Hvis du har rodet med PL mount kameraer her på det sidste har du – vel sagtens – overvejet at putte lidt CN-E på disse.

Henne i udlejningen har de så fortalt dig at det ikke er muligt, da CN-E kun eksisterer – modificeret – til PL mount, hvilket – blandt meget andet – betyder at data fra glas, kun kommer med over hvis du bruger et S35 kamera med EOS mount.

Formodentligt den ide, Canon har haft, med kun at frigive CN-E i EOS mount.

Nu har de så taget skoene omvendt på, og bruger NAB2019 til at vise deres helt nye Sumire Prime serie frem, der er “en helt ny” serie, der – sådan lidt tilfældigt – ligner  CN-E serien, har de samme brændvidder, og lidt til.

Eneste forskel kunne derfor – potentielt være – at der blot er tale om CN-E glas med en PL-fatning, hvilket lyder som en god ide.

Få år efter at blandt andet  Duclos begyndte at modificere CN-E til PL.

Uanset dette er der tale om en PL mount Canon serie, der hedder Sumire, der derfor forventes at blive prissat et skvat højere end den originale (?) CN-E serie.

Konkret er der tale om: CN-E14mm T3.1 FP X, CN-E20mm T1.5 FP X, CN-E24mm T1.5 FP X, CN-E35mm T1.5 FP X, CN-E50mm T1.3 FP X, CN-E85mm T1.3 FP X og endelig CN-E135mm T2.2 FP X.

Læs også  Canon laver også virtuelt PM

En serie der – ganske som forgængeren – dækker Full frame, da der – igen og cirka – er forbløffende lille forskel på DSLR seriens F1,4 glas.

John Hudson, Product Business Developer fra Canon Danmark, siger:

 -Øget konkurrence i filmindustrien og seernes stigende efterspørgsel efter kvalitetsindhold har presset filmfotografer til at flytte deres kreative grænser. Som følge heraf er der kommet en større efterspørgsel efter kameraer med store 35mm fullframe-sensorer og hurtige prime-objektiver, der kan levere et mere dramatisk look og en højere billedkvalitet – egenskaber, der får filmproduktioner til at skille sig ud. Udvalget af 35mm fullframe cinema-objektiver er dog stadigvæk forholdsvis begrænset, og det er netop her, Sumire Prime-objektiverne kan tilbyde professionelle filmfotografer flere valgmuligheder, større fleksibilitet og mere ensartet filmoptagelse, samtidig med at fotograferne kan personalisere deres håndværk og forbedre deres kreative vision med det meget hotte “filmiske look”, slutter han.

Det er muligt at ændre PL mountet til EOS.

Om det betyder at det er muligt at gøre selv, eller om det kræver et besøg på værkstedet er noget du må spørge om på standen i Las Vegas.

Specs er fortsat 300 graders fokus og 11 bladet iris.

Vi har fundet to videoer om emnet.

Den ene sammenligner – direkte – K35 med CN-E og CN-E FP X.

Læs også  Og vinderen af en teknisk emmy er ME20F-SH