Op og skyde nordpå

DFI har netop taget initiativ til Norddok, der en en ordning der har afsat 10 millioner kroner til at støtte ( produktion af ) “dokumentarfilm”, der “styrker kendskabet til og fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark”.

Så afsted med et kamera.

Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filminstitut, forklarer:

DFI og landefællesskabet Danmark Grønland og Færørerne har fundet 10 millioner til filmfolket

 -Med puljen Norddok får filmskabere fra især Grønland og Færøerne nu bedre mulighed for at producere og formidle fortællinger set fra andre vinkler, end vi måske hidtil har været vant til at opleve. Initiativet kan medvirke til at gøre os klogere på hinanden og styrke fællesskabet, og forhåbentlig kan det danne afsæt for endnu flere fortællinger fra Grønland og Færøerne, slutter han.

Som vi læser det, går pengene dog også den anden vej, hvorfor lokale filmfolk “hernede” jo også kan alliere sig med folk fra Grønland eller Færøerne, og få sat gang i relevante og spændende projekter, fra det koldere nord.

Norddok, er dog stadig så nyt et tiltag at der end ikke er blevet etableret en “faglig redaktion”.

Når denne kommer, bliver der dog tale om en af slagsen, hvor der sidder “to medlemmer fra Grønland”, “to fra Færøerne” og “et medlem fra Danmark”.

Og det bliver denne gruppe der skal fordele midlerne.

Læs også  Perfekte Steder tager ud i verden

Folk der kan komme i betragtning er “TV foretagender” og “uafhængige producenter fra Færøerne, Grønland eller Danmark”.

Ikke overraskende skal “danske ansøgere” have “en grønlandsk og/eller færøsk Co-producent tilknyttet projektet”.

Det er Det Danske Filminstitut, der administrerer puljen, samt “bistår redaktionen med faglige medarbejdere”.

Norddok er del af en aftale mellem Lars Løkke Rasmussen, Aksel V. Johannesen ( færøske lagmand ) og endelig Kim Kielsen, der er Grønlandsk landsstyreformand.

Der er 8 millioner kroner i puljen, der er blevet suppleret med 2 millioner “overskydende licensmidler”, hvilket får hele puljen op på 10 millioner kroner.

Pengene skal uddeles og anvendes i 2019, hvilket smager af at der er en masse penge der går og venter på dine ideer, lige nu og her.

Du har dog stadig et par uger, da der er ansøgningsfrist den 1. juni 2019 ( Støtte til projektudvikling ) og deadline til (Støtte til produktion) den 1. november 2019

Det er muligt at læse mere her