Ultra droppede flow og tænker nu digitalt

“Ultra Nyt”, som  vi sikkert er en del der ikke ser hver dag, kunne ellers sagtens tænkes at lære “os andre” et eller andet om den moderne virkelighed.

Dette nyheds”program” er nemlig – efterhånden – netop så langt væk fra “flow” og “program” at det “kun” er dem ovre fra flow TV, der overhovedet tænker sådan.

Christina Johansen, der er redaktør på Ultra Nyt, tænker i hvert fald ikke længere “i flow”.

Hun forklarer:

DR Ultra ændrede på alt og det virker mener redaktør Christina Johansen

 -Jeg kan slet ikke komme i tanke om, at jeg ikke tænker digitalt, starter hun og fortsætter, om jobbet som redaktør.

 -Som redaktør fik jeg mulighed for at forløse en enorm energi. “Ultra Nyt”s digitale potentiale var kæmpestort, men svært at forløse, fordi næsten alle ressourcer var bundet op på udsendelsen til flow. Jeg havde lyst til at forsøge at gøre tingene på en ny måde. Tiden var inde til at prøve noget nyt med programmet. Vi tog en lynhurtig beslutning om at forlade TV-Avisens studie i DR Byen fra januar 2018. Vi sagde til os selv: “Nu springer vi ud i det, nu prøver vi at lave nyheder til børn uden et fast studie – hvordan gør vi det?”, fortsæter hun.

 -Vi gjorde op med skellet mellem TV og digitalt. I dag skal alle kunne producere til alle vores formater. Folk laver “Ultra Nyt” som stories til Snapchat, videoer til YouTube, nyheder til Instagram, tv, Ultras app og website. Vi har også tilpasset vores publiceringsstrategi, så den i højere grad følger børnenes forbrug og adfærd. Vi er klar med nyhederne, når børnene er på de forskellige platforme. Det er muligt at eksperimentere, fordi vi har et stærkt fundament at arbejde ud fra. Siden 2013 har vi bevist, at det godt kan lade sig gøre at formidle nyheder til børn. Men medievaner ændrer sig meget på seks år – særligt børnenes – og vi er nødt til at følge den udvikling, slutter hun.

Læs også  DR på vej ind i møjsag

Fokus er derfor ændret radikalt i forhold til fokus.

Redaktøren forklarer videre:

 -Vi har hver dag et redaktionsmøde på 30 minutter. Før talte vi i 25 minutter om, hvad der skulle i dagens udsendelse på tv og så meget lidt om, hvad vi kunne lave på nettet. I dag taler vi indhold frem for platforme. Hvor klarer den enkelte historie sig bedst? Tidligere lavede vi tv-udsendelsen, og bagefter klippede vi så fra den til YouTube. Nu laver vi indholdet til den enkelte platform med det samme, fortsætter hun.

 -Sammensætningen af redaktionen er også en anden i dag. Vi er nu tre grafikere, hvor vi tidligere var heldige, hvis vi havde en halv. Det betyder så lidt færre journalistkræfter, men det er nødvendigt at have den rette blanding af kompetencer for at kunne producere til digitale platforme. Omvendt er folk måske ikke opdelt helt så meget i faggrupper som tidligere. Grafikere, journalister og fotografer byder ind med idéer og tanker på hinandens områder. Det er jeg ret stolt af – at alle medarbejdere mestrer de faglige færdigheder, og de brænder for det, slutter hun.

De mange digitale tanker til trods, handler det stadig om “seertal”.

Dog ikke på TV Meter. men i form af klik, views og alt det andet, nettet er så fuld af.

Læs også  Fonden der bare ikke kan holde op med at få fede ting til hovedstaden

Christina Johansen forklarer videre:

 -Målet for os er, at flest mulige skal få glæde af det, vi laver. Vi skal lave det bedst mulige indhold til så mange brugere som muligt. For mig er det fagligt udfordrende at gøre tingene på nye måder. Det, synes redaktionen og jeg, er sjovt. Det med at gå foran og vise, at man kan lave nyheder til børn på en anden måde – både når det handler om at fortælle og udkomme med nyhederne, fortsætter hun.

 -Jeg bruger lang tid på at se YouTube-kanaler for at se, hvordan børn selv laver videoer – hvilke greb bruger de, og hvad rører sig hos dem. Det handler om hele tiden at finde inspiration, slutter hun.

I forhold til håbet om at også andre redaktioner, der – måske – arbejder lidt mere traditionelt – også bliver inspireret, siger hun:

 -Mit bedste råd er at lade bomben sprænge på redaktionen. På “Ultra Nyt” sagde vi, nu er det nu. Vi forlod studiet, satsede på flere grafikere, fik nye værter og udfordrede selve formatet, produktionsflowet og medarbejdernes roller og kompetencer. Vi gjorde det hele på samme tid. Har man muligheden, skal man ikke være bange for at ryste posen i ét hug. Man skal ikke være bange for at lave fejl. Hvis vi kun havde skruet på få ting, var vi ikke nået så langt. Man skal ikke være bange for at gøre op med klassiske dogmer. En nyhedshistorie kan sagtens begynde som en Instagram-story, og så kan vi bruge det som afsæt til et tv-indslag, i stedet for at historien begynder som et traditionelt tv-indslag, og så udvikler man digitale tiltag derefter, slutter hun.

Læs også  DR danner unge

Som du har gættet er det muligt at se med på Ultra.

Her et klip fra fladen.