5K dollars for 100000 fps

Folk der bare ikke kan få nok SloMo, kan glæde sig til at Chronos 1.4C, bliver til et Chronos 2.1.

Her sker der nemlig ting og sager.

Og selv om at listen er lang, er der en central detalje der er rigtig spændende.

Dette ( kommende ) kamera kan optage HD i op til 1000fps

Alt det andet, med 100K frames og alt det andet pjat er nærmest “underordnet”, da de 1000 fps i 1080P er lige hvad doktoren bestilte.

Det er med andre ord ikke længere nødvendigt at investere i et vildt Phantom Flex, for at kunne lave 1000 billeder i sekundet.

Eneste – fortsat kedelige – detalje er at kameraet fortsat er udstyret med en 4/3 “Full HD” sensor, hvilket jo betyder at du smider hovedparten af dine data ud, når du optager.

Noget kameraet klarer for dig, da du såmænd slet ikke kan optage hele sensor, som vi forstår det.

Kunne du det, ville du – i princippet – få 25 procent mere data ud af at ligge kameraet ned.

Candiske Chronos er på vej med et nyt og opdateret 5K dollar SLoMo kamera - kan 1000fps i HD 1080P

Igen.

Der bliver klippet i top og bund, hvilket – vel sagtens – frigiver ressourcer til at de mange frames kan komme igennem systemet.

Kameraet er – ganske som forgængeren – udstyret med indbygget hukommelse,. konkret 8GB, 16GB og 32GB hukommelse, der giver ( av av ) 2.5, 5 eller 11 sekunders optagelse.

Læs også  Billig wireless Swit til maj

Ved 1000 billeder i sekundet er det 2500, 5000 eller 11000 billeder.

Eller 100, 200 eller 440 sekunders færdig video ( ved 25 fps. )

Og hvor Chronos 1.4 kostede  3500 dollars stiger v2,1 så til 5000 dollars.

Stadig nærmest urimeligt billigt.

Og nu hvor der er indbygget batteri, har du strøm til at kunne arbejde i op til en time, med kameraet, med mindre at du er nærheden af strøm.

Så putter du bare lidt AC på det.

Base ISO er 500 og det er muligt at “snyde” i sort/Hvid, hvor ISO kommer op på det dobbelte.

Igen.

500 ISO og 1000 fps, er – cirka – 4-5 blænder langsommere end du er vant til.

Så en hurtig optik og godt med lys, burde være nok.

Uden at vide det – gætter vi på – at det ikke er muligt at “snyde” med shutter, som på Phantom Flex.

Det betyder at din hastighed rent faktisk bestemmer hvor meget lys du har brug for.

Til sammenligning kræver en mandshøj 1500 fps scene, reelt 88KW rødt lys.

Noget der nu er blevet snydt så meget med, at “mange” går og tror at du kan skyde 1000 fps med et par LED kasser.

Det bliver formodentligt svært med Chronos, med mindre de fortsætter “snyderiet” med – muligheden for – at shutter kan ændres uafhængig af – nå ja – shutter tid.

Læs også  Så kom GH5

Producenten har lyttet til kunderne, og tilbyder således alt fra Nikon F, til Canon EF, Micro Four Thirds og C mount, hvor ( netop C mount ) er i omegnen af “native” mount.

Det betyder at der bliver croppet så heftigt at du – med mindre du bruger expanders – skal forvente et crop på x2 ( c mount til s35 og så en x 1,5 s35 til FF ) ( 14mm FF bliver til cirka 42-45mm )før du er igang.

Her på redaktionen er vi ikke tilhængere af expanders, da – vi ikke mener – at de er skarpe nok, selv til 25 fps.

Forestil dig at du kører 40 gange så mange billeder.

Som vi forstår det, følger der – når du køber en 32GB version – et CS til C mount adaptor og e Nikon F mount adapter, med.

Vi er lidt uafklarede omkring en omtalt 5 tommers 1000 nits touchscreen.

Denne er enten indbygget i kamera ( der så er fysisk meget stort ) eller noget der kan tilkøbes eller som følger med.

Tjek det ud på producentens site, før du bestiller.

Der er HDMI ud, plads til et SD kort ( ny formware ?) samt USB og en SATA port.

Som vi forstår det, er det igen “kun ud”, hvilket skal forstås sådan at du kan gemme data ( RAW filer ) via disse porte, og så ellers fortsætte med at optage, når du har slettet indholdet.

Læs også  De store forklarer IP og SDI

Specs på Chronos 2.1 er:

4/3 tomme sensor, i HD ( 1080 P )

Elektronisk “Global shutter” ( der måske kan snydes til at køre andet end dobbelt hastighed )

DR/Dynamic range 10.3 blænder.

Nikon F, Canon EF, Micro Four Thirds, og C mounts kan monteres på hovedet.

Base ISO 500

Der følger en 5 tommers 800×480 1,000 nits touchscreen med.

Kommer i en 8, 16 eller 32GB RAM version

Der kan optages ( proxies ?) internt på SD kortet.

Måske i H.264/MP4.

High speed optages i RAW, konkret i Uncompressed DNG RAW.

Det er et 12-bit kamera, der derfor (?) optager i 12bit RAW

Netværksdelen er et Gigabit Ethernet, hvilket kan (?) betyde at der kan dumpes data direkte til computer

Der er HDMI til monitor output

Der er både USB USB A (host) og micro B (eksterne enheder i/o)

SATA er eSATA på op til 3Gbps

Det vejer ( cirka 1,5 kilo ) 3.3lbs.

Der skulle komme “40 Earlybird units” på vej, der – måske – allerede er blevet solgt til eksisterende kunder.

Er det tilfældet, kan der ikke gå lang tid før vi begynder at se billeder på YT og andre steder.

Andre må vente til “late this fall” før du kan investere.

Her en promo for nyheden 

Og her link til producentens site.