Godt nyt om Lisbeth Wulff

Så er der ikke mange måneder til at der er premiere på “Ambassadøren”, der er en kommende Viaplay Original.

Serien der forventes at få premiere engang i 2020, er i den forbindelse en komedieserie, der kigger på “Etiske hårdknuder” samt en “ambassadør med storhedsvanvid”.

I bedste stil henlagt til Mexico City, hvor den “tilsyneladende hæderlige danske ambassade”, måske alligevel ikke er det.

Serien, byder på Lisbeth Wulff i hendes første hovedrolle i en serie.

Som det er set tidligere med Viaplay produktioner optages denne også med svenske, danske og norske spillere, til udsendelse på de tre markeder.

Viaplay producerer 3 serier i en med Ambassadøren - der er premiere i 2020

Hvor forskellen bliver de forskellige nationers spillere og deres tilgang til komikken.

Som vi forstår det, bliver kulisserne det samme, og handlingen ligeså.

Ellers er historien på “Den danske ambassade”, ( og den svenske og norske ) at den “står overfor at lukke en lukrativ handel med skibsmateriel mellem Mexico og Danmark (eller Norge eller Sverige).

Problemet er bare at ambassadøren, der i den dansle version spilles at netop Lisbeth Wulff, bliver tvunget ud i et “etisk minefelt”, for at få ordren til at gå hjem.

Dette suppleret med at “medierne stiller rigtig mange spørgsmål”, der er med til at sætte fokus på netop denne handel, samt en forøget fokus på ambassadøren selv, der jo er nødt til at få denne handel gennemført.

Læs også  Partisan på vej mod Viaplay

Ellers bliver hun sikkert fyret.

Lisbeth Wulff er allerede kendt fra “I hegnet” og “Mens vi presser citronen”, ganske som hun såmænd også har spillet andre mere seriøse roller i blandt andet “Borgen”.

I “Ambassadøren” er hun “den selvcentrerede og noget specielle danske ambassadør, hvis største drøm er at indtage den tilsvarende rolle i den politiske hovedstad – Washington D.C”.

Hun siger:

 -Med Ambassadøren indtager jeg min første hovedrolle i en serie. Jeg føler, jeg har været klar til den rolle længe, og jeg er lykkelig over at have fået muligheden. Det er en rolle, som kræver både rappe replikker, grov humor, varme og alvor, og det har været en kæmpe fornøjelse at leve sig ind i karakteren og spille sammen med det dygtige cast, slutter hun.

Lisbeth Wulff kommer blandt andet til at spille sammen med Casper Crump, Özlem Saglanmak, Sarah Francesca Braenne, Simone Lykke, Benedikte Hansen og Thue Ersted Rasmussen.

Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay Danmark, supplerer:

 -Vores danske Viaplay Originals er blandt de mest populære kategorier på Viaplay. Med Ambassadøren begiver vi os ind i en helt ny produktionsmodel, som muliggør 100% lokale versioner af samme serie til tre forskellige markeder. Det gør vi for at brede det lokale udvalg yderligere ud og for at være så tæt på vores kunder som muligt, starter han og bliver suppleret af Patrik Ehrnst, der er hovedforfatter.

Læs også  Badehotellet er over os

Han siger:

 -Med alt fra hemmelige diplomatiske drøftelser og flirtende cocktailfester til at hjælpe turister i nød, er en ambassade et fantastisk sted til en komedieserie. Og på trods af at vi tager udgangspunkt i samme manuskript og scenografi i alle tre lande, bliver hver enkelt serie en unik oplevelse i kraft af skuespillernes forskellige fortolkninger af deres roller i kombination med den lokale sans for humor i de enkelte lande, siger Patrik Ehrnst, slutter han.

Der er desværre ikke endelig dato på premieren.

Men gad vide om det ikke bliver tidligt på året, når Viaplay allerede nu løfter sløret for nyt fra produktionen.