111 grader bredt PTZ kamera


Panasonic har lyttet til kunderne.

Det evige problem med PTZ kameraerne, altså de såkaldte Pan Tilt og Zoom kameraer – der ofte bruges til konferencer – er at de ikke kan være i små rum.

Bevares.

De kan sagtens være der, de kan bare ikke se hvad der sker i det meste af rummet, da de – indtil nu – ser “smalt”.

Ikke mere.

Panasonic har netop sluppet nyheden om at deres AW-UE4, er på vej.

Et vildt bredt PTZ kamera, der konkret kan se op til 111 grader “bredt”. ( Diagonalt, Horisontalt er det – cirka – 100.4 grader bredt ) ( det er ikke kendt hvor mange gange det kan zoome ind )

Hurtig hovedregning ser ud til at indikere at det betyder at der her er tale om et ( cirka ) 14mm full frame, eller en 9mm på et S35 kamera, der altså ser “ligeså bredt” som de vildeste objektiver på markedet idag.

Til oktober kommer det vildeste og bredeste PTZ kamera til dato - AW-UE4 fra panasonic

Nyheden der afløser AW-HE2, er ikke overraskende kompatibelt med alt det der også virker med dette, ganske som at der er tale om et 4K kamera, hvilket – potentielt – kan give produktet et længere liv.

CMOS i nyheden er en 1/2.5 type 8M pixels single sensor, der svarer til et 6x crop i forhold til FF, konkret 5.76 x 4.29 mm. ( 2/3 tomme er 8.80 x 6.60mm )

Læs også  De nye Tokina Cine Vista Primes

Mindre relevant, nu hvor den både kan 30p/29.97p/25p. ( og dermed ikke 50/60P, hvilket kræver en af de dyrere modeller )

Til gengæld gør den det i 3840 x 2160, så du kan producere i “4K” 25-30P lige ud af æsken.

Der er naturligvis HDMI, LAN og USB output, suppleret med evnen til at kunne håndtere RTSP/RTMP, hvilket betyder at det er muligt at streame direkte fra dette kamera.

Smart til mindre jobs, der skal direkte ud på et eller flere af de sociale medier.

Det er muligt at føde ( strøm ) kameraet via USB, hvilket – i princippet – burde betyde at du kan tage afsted med en bærbar og en powerbank.

Det er som altid noget med sikkerhed, så det er nok lige i underkanten.

Omvendt kan det være at USB strøm kan bruges til en slags “back up strøm” eller andet, så systemets settings bliver hængende, selv om at strømmen ryger.

Der er naturligvis også PoE, så det meste kan lade sig gøre.

Andre Meterian, Director Professional Video Systems Business Unit EMEA at Panasonic siger:

 -The AW-UE4 was designed with professional AV in mind, featuring an ultra-wide viewing angle for flexible installation in a variety of spaces, starter han og fortsætter.

 -With the addition of 4K content, high quality connectivity, and the option to directly upload videos to live streaming services, we feel the AW-UE4 is testament to our continuous innovation that secures our market leading position in the PTZ sector, slutter han.

Læs også  Uncoated Superspeeds på VariCams

Eneste kedelige detalje, nu hvor det er blevet vist frem på InfoComm 2019, er at kameraet først kommer i handlen engang i oktober.

Der er fortsat ikke noget egentligt materiale ude om nyheden.

Det ser dog ud til at dette brede PTZ, hører til i “klassen” under AW-UE150, der ligeledes er et nyt hoved, der kommer dette efterår.

Det kan til forskel fra AW-UE4 arbejde i op til 4K 60P.

Du kan læse videre om Panasonics PTZ serier her.