Discovery amok i FIFA eWorld Cup 2019

Hører du til dem der elsker at spille, og elsker at se dem der er bedre til det, på TV, er de næste par dage på 6’eren din ven.

Bevares, du kan også se med på Dplay, selvom at det vist kun er meget få der kan det.

Uanset dette, er det tid til at “verdensstjernen August ’Agge’ Rosenmeier” kigger forbi seernes skærme.

Han er nemlig blandt dem der kommenterer, så seerne er helt opdaterede de enkelte elementer af spillet, og hvad der rent faktisk sker foran seerne.

Er du lidt tabt bag en vogn, i forhold til FIFA eWorld Cup 2019, er der tale om et – enormt – eSports arrangement, der nu er blevet så populære at begivenheden kan fylde O2 Arena i London.

DPlay og 6eren viser en masse eSport i weekenden - mest på streamtjenesten - finalen på flow

På spillersiden er der forresten også dansk deltagelse.

Her er det Fatih Üstun, der er blandt de 16 spillere, der skal til at kæmpe om “titlen som verdens bedste FIFA-spiller”.

Anders Bay, der er sportsdirektør i Discovery Networks Danmark siger:

 -Vi glæder os i den grad til at vise opgørene mellem de bedste FIFA-spillere i verden. Og så endda med dansk deltagelse. Med Fatih Üstun blandt de sidste 16 spillere, kan de danske fans se frem til et brag af et slutspil, hvor vi forhåbentligt ser Fatih hente guldet til Danmark, starter han og fortsætter.

Læs også  OTT er blevet et reklame mekka

 -eSport er en sportsgren, hvor vi ser et meget stort udviklingspotentiale. Og så er produktet skræddersyet til os, fordi vi allerede har en god forbindelse til de unge seere, som har fulgt eSuperligaen på Dplay gennem de sidste to sæsoner. Samtidig forventer vi, at interessen kommer til at stige endnu mere i de kommende år. Både for FIFA, men også eSport generelt, slutter han.

Bedst af alt, løber vinderne med netop så mange millioner at de rent faktisk bliver “professionelle” i det sekund de vinder.

Hovedpræmien er således på 250.000 dollars.

August ’Agge’ Rosenmeier, er i den forbindelse ikke “bare” kommentator.

Han er såmænd en tidligere vinder af turneringen.

Og da han “spår Fatih Üstun gode chancer for at skabe dansk succes i turneringen”, er det virkeligt spændende.

Han siger:

 -Fatihs chancer er rigtig fine, men der venter bestemt også nogle udfordringer, hvis han skal nå langt i turneringen. I første omgang skal han videre fra den “dødens pulje”, han er havnet i, starter han og lover at forklare hvad det betyder, i løbet af de mange timer der bliver sendt.

Han fortsætter:

 -Tidligere i sæsonen har vi dog set, at Fatih kan slå alle, når han rammer niveau via hans offensive spillestil. Jeg har selv deltaget ved VM seks gange, og det er noget helt unikt – så jeg kan kraftigt anbefale at følge med i turneringen, slutter han.

Læs også  Børneproducenternes dag

Seerne kan ydermere se frem til at høre Jesper Simo, Jacob Jørgensen og FIFA-landstræner Dennis Nordenbøl kommentere.

Det hele – som i alt sammen – bliver sendt på Dplay fredag til søndag ( alle gruppespil og finalerne )

Vil du se med på Flow, skal du kigge forbi 6’eren søndag kl. 18.30-20.00.

Som vi forstår det, bliver der sendt/streamet ( primært på Dplay ):

Fredag fra 11:00 til 21:30: Gruppekampe.

Lørdag fra 12.00 til 15.15: Gruppekampe.

Lørdag fra 15.15 til 18.30: Ottendedelsfinaler.

Lørdag fra 18.30 til 20.20: Kvartfinaler.

Søndag fra 16.15 til 18.15: Semifinaler

Søndag fra 18.30 til 20.00: Finale og præmieoverrækkelse. ( der også bliver sendt som flow )