Xee inde i kampen om de unge seere

Så er det altså om lige snart at Xee kaster sig ind i kampen om de unge og sports interesserede seere.

Det er med andre ord snart tid til Premier League, der derfor får en ny vært, i form Signe Vadgaard, der skal guide både dem der ved det hele, og dem der ved mindre igennem de mange kommende kampe, der nu er landet hos landets yngste broadcaster, eller hvad man nu skal kalde en kanal, der er skabt af en distributør til at blive distribueret på eget netværk.

Bevares.

Xee løber ikke med alle kampene.

De har “kun” 116 af de i alt 232 kampe der bliver spillet hver sæson.

Det er fortsat Nent Group der sender de 116 andre.

Og hvis du ikke allerede er forvirret, bliver det TV3 Sport der producerer  det indhold hvor Signe Vadgaard optræder, hvilket – kunne se ud til – at betyde at TV3 Sport både producerer alt indhold til – nå ja – TV3 og til Xee, der så blot ligger programflade til.

Uanset hvem der producerer hvad, bliver der også lige plads til indhold hvor Peter Grønborg, Jan Mølby, Carsten Werge, Per Frimann, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jesper Grønkjær, Niels-Christian Frederiksen og andre optræder i.

Læs også  Broadcastere i nye problemer - aviserne dropper jer

Dette er igen noget Xee køber af TV3 Sport.

Folk der vil se Premier League, skal dog til at have penge op af lommen, hvis de vil se det hele.

Det er nemlig – som vi forstår det – kun muligt at se Xee, forudsat at du er kunde hos YouSee, hvilket ser ud til at være hele planen.

Altså at få nye, eller beholde eksisterende kunder.

Og da gerne de unge af slagsen.

Heldigvis glæder Signe Vadgaard sig meget til at træde op på Xee.

Hun siger:

 -Premier League er en fantastisk liga, hvor de største stjerner uge efter uge leverer store dramaer, og det er stedet, hvor topsport, underholdning, fascination og spænding smelter sammen i en perfekt kombination. Jeg glæder mig enormt meget til hver uge at stå i spidsen for Premier League-dækningen på Xee og være med til at skabe en ny, levende og spændende tv-kanal, starter hun og bliver suppleret af kanalchef Pil Gundelach Brandstrup.

Hun siger:

 -Vi glæder os enormt meget til at præsentere Premier League på Xee fra august måned. Med Signe Vadgaard i front får vi en stærk personlighed og en dygtig og erfaren vært, som sammen med den øvrige redaktion helt sikkert vil sikre en god indholdsdækning af Premier League på Xee. Rigtigt mange danskere følger hver uge med i Premier Leagues medrivende opgør og ikke mindst i, hvordan det går danske stjerner som Christian Eriksen og Kasper Schmeichel. Med Signe og resten af folkene om bord får ligaen den bedste dækning, og vi kan næsten ikke vente til det hele begynder i august, slutter hun.

Læs også  DRs foræring af seere til TV2 er en realitet

Som vi er orienterede er der premiere den 9. august på Xee, hvor Liverpool FC spiller mod Norwich City ( som vi forstår det er det både Xee og Viaplay der sender/streamer denne kamp ) ( det ser faktisk ud til at viaplay streamer alle de kampe som Xee sender (?)

Her en SoMe promo for det hele