TV2 på vej med meget stærkt efterår

Selv om at det er en kedelig sandhed, er det tilfældet.

Efteråret er på vej.

Heldigvis betyder det at TV stationerne igen er på vej med nyt indhold, der – sjovt nok – er tilpasset faste brugere.

Og nu hvor TV2 godt lige vil høste en masse seere, har de planlagt et stærk efterår, der ser ud til at være målrettet deres faste seere og kunder.

Som noget nyt, vil der som eksempel blive sendt såkaldte “fiktionsperler på en snor”, hvilket vi gætter på er en sjov måde at skrive fiktion på.

Detaljen er dog at TV2 har besluttet sig for at sende fiktion på hverdage.

Disse bliver så ellers suppleret med nye faktaprogrammer og “stærke livsstilformater”, der igen må formodes at være afstemt til de faste brugere af hovedkanalen.

TV2 på vej med et endog særdeles stærkt eftreår - ligner en opskrift der ender med totalt at dominere mainstream TV

Slutteligt lover TV2 at de er på vej med “nyproduceret dansk underholdning både fredag, lørdag og søndag”, hvilket – igen – ligner en prioritering af seerne.

Årsagen ser ydermere ud til at være at TV2 rent faktisk løb fra alle andre i den første del af året.

Og at de har planer om at fortsætte med at være “nummer 1”.

TV2 kan således se tilbage på det bedste halve år de sidste 10 år, for både hovedkanal og for hele TV2 familien.

Det har simpelthen ikke gået bedre for TV2 siden 2011. 

Derfor følges den udvikling så ellers op med “en efterårsplan med store ambitioner”.

Ud over fiktion og underholdning, lover TV2 ydermere “flere store events med samfundsmæssigt perspektiv”, herunder et af slagsen, der har “fokus på klima og miljø”. 

Tiltag der allerede er startet med “Vores vilde vej”, der handler om “biodiversiteten lige uden for vores havedør”.

Denne serie bliver suppleret op med “Danmark planter træer” som TV2 og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om.

Ugen efter er der fokus på “plastikforurening” i blandt andet dokumentarprogrammer, samt på TV2 Nyhederne, TV2 Regionerne og endelig på tv2.dk.

Læs også  TV2 garanterer et forår fuld af X Factor

Lige om snart er det som bekendt – uge 43 – hvor det igen er blevet tid til “Knæk Cancer”, der i følge TV2 i dag er blevet en “folkesag, som hvert år engagerer tusindvis af danskere”. 

Som tidligere kulminerer det hele med “Knæk Cancer Live”, der bliver sendt den 26. oktober.

I forhold til fiktion kan seerne glæde sig til “DNA”, med Anders W. Berthelsen.

Han er politiefterforskeren Rolf Larsen, der “indleder en intens eftersøgning efter at have fået nye oplysninger om sin formodede afdøde datter”.

Det er dog ikke den eneste serie, faste brugere af hovedkanalen kan se frem til.

“Mellem os”, der er en dansk-norsk dramaserie følger “to par”, og er med andre ord en serie om “det moderne parforhold”.

Mindre overraskende er de medvirkende et dansk par og et norsk et af slagsen.

Blandt emnerne er: ekskæresten, utroskab, uopfyldte drømme og “en graviditet, der bare ikke kommer”.

Kanalchef Lotte Lindegaard, der snart er programdirektør med ansvar for al eksternt produceret indhold, siger:

TV2 på vej med et endog særdeles stærkt eftreår - ligner en opskrift der ender med totalt at dominere mainstream TV

 -Vi har et stærkt line-up af fiktionsserier i efteråret, og det ligger helt i tråd med vores ambition om at give danskerne kvalitetsfiktion i så mange af årets 52 uger som muligt. Efter et 1. halvår med “Lykke-Per”, “Badehotellet” og TV2 Charlies “Sygeplejeskolen”, der alle har sat sig i vores hjerter, og som er set og streamet i stor stil, er sporene lagt smukt ud til efterårets titler. Vi fortsætter vores samarbejde med nye talenter og har for første gang etableret et dansk-norsk initiativ. Og vi skifter de historiske rammer ud med en stærk krimi og med en serie om parforhold, som vi forhåbentlig allesammen kan spejle os i, slutter hun.

Folk der allerede nu glæder sig til jul, kan i forhold til fiktion glæde sig til at åre bliver sluttet af med “Tinka og kongespillet”, der er en ny julekalender.

Læs også  Kriger lander på TV2s mandage

Tilbage på underholdnings siden, sker der også store ting på TV2.

“Toppen af poppen” er således på vej, fuld af “både nye og rutinerede danske kunstnere, heriblandt Carl Emil Petersen, Medina og Anders Blichfeldt”.

De har premiere den 18. august, og bliver på et tidspunkt afløst af “Jo færre jo bedre” der for specielt indviede er en “succesfuld quiz”.

Og så er det jo ikke længere en hemmelighed at der kommer en ny omgang “Vild med dans” på TV2, lige om snart.

Nu med en ny dommer og – for første gang – et danse par bestående af to mænd.

Så bliver det vist ikke mere vildt.

TV2 på vej med et endog særdeles stærkt eftreår - ligner en opskrift der ender med totalt at dominere mainstream TV

Lørdage er afsat til en ny omgang “Danmark har talent”.

Om det format siger Lotte Lindegaard 

 -Underholdning er en vigtig genre for os, fordi underholdning – og i øvrigt også stor sport – stadig ses live og på tværs af generationer i højere grad end mange andre TV-genrer, starter hun og fortsætter. 

 -Jeg er meget stolt af efterårets TV2 underholdningsformater, som vi har “skruet på”, så de står knivskarpt. Med “X Factor” placeret i foråret har vi kunnet flytte “Danmark har talent” til efteråret, så vi nu har stor underholdning alle weekendens tre dage, hvor vi hermed giver plads til både professionelle og amatørtalenter, slutter hun.

Som tidligere er landmænd stadig hotte på TV2.

Derfor kan seerne se frem til 13 uger til med seks nye landmænd der søger sig en kæreste. 

Vært er som tidligere Lene Beier.

Seere der er til familien Beha Erichsen, kan ligeledes se frem til nye spisoder af “Kurs mod nord”, samt Peter Ingemann der er på vej med nye episoder i hele to serier, “Størst” og “Ingemann i østblokken”.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, der er det mest populære boligprogram på hovedkanalen, kommer også igen.

Ganske som “Gutterne på kutterne” og “Auktionshuset”, der begge er livsstilsserier også gør det.

Læs også  En fremtid med mindre TV forbrug

Lotte Lindegaard fortsætter:

 -I efteråret byder vi ligeledes på nye afsnit af “De sjældne danskere” med de skønne børn og deres familier, der tog os med storm sidste efterår, og som blev hædret med en flot TV-Guld-pris for “Årets nye TV-program”.

Som pointeret skal der også til at ske en masse nyt på hverdagene.

Derfor kan seerne se frem til “Det roder” der er et format der er “inspireret af oprydningsguruen Marie Kondo”.

Endelig er der også plads til dokumentarseries.

Som “Din teenagers hemmelige liv”, der har fokus på “det vilde ungdoms liv med fest og en til tider ustabil og påvirket tilværelse”.

Komik er der også plads til på TV2s kanaler.

Derfor kan seerne glæde sig til “Helt sort”, der – vist nok – er comedy på hovedkanalen, med den danske komiker Melvin Kakooza, der “tager rundt i landet for at finde ud af, hvad der egentlig forener os, og hvad der omvendt splitter os”.

Efteråret byder også på en ny omgang “Operation X”, der har planer om at afsløre og skabe debat, suppleret af en “række nye debatskabende dokumentarer og reportageprogrammer om væsentlige samfundsforhold”.

Der er også blevet plads til lidt om sex.

Seerne kan således opleve “Mit liv som mandeluder” og “Mit liv som sexkunde”, hvor Lisbeth Zorning – i begge tilfælde – “sætter nye perspektiver på en lukket og tabubelagt verden”. 

Derfor er der også plads til sexarbejderen Sofie Brandvarm, der tidligere har været forbi TV2 i  “Mit liv som luder”.

Denne gang “undersøger hun forholdene for kollegerne i Tyskland og New Zealand, hvor prostitution er legaliseret”.

Blandt de oplevelser seerne kan se frem til er “et besøg på et megabordel i Frankfurt” og et “økologisk bordel”.

Som tidligere vil det meste også kunne ses eller ses forskudt på TV2 Play.

Danmark har talent from TV 2 Marketing on Vimeo.