Der strammes op på dokumentationsniveauet

Folk der køber reklameplads på de nye medier, har ofte svært ved at se om de får noget for deres penge.

Specielt de nye streamingtjenester, ser ud til at give dokumentations problemer.

Det har TV2, Nent og Discovery nu gjort noget ved.

De er således på vej med en “ny løsning der løfter transparensen på reklamemarkedet med en tredjepartsverificering af annoncørernes indkøb af video”.

Derfor kan annoncørere snart opleve at deres reklamer på Viaplay/Viafree, Dplay og TV2 Play kan “dokumenteres”, da der jo er tale om en “relativt nye annonceringsform”, der – mest af alt – er tænkt som en måde at “give annoncørerne nye muligheder for at supplere deres eksisterende tv-kampagner eller køre selvstændige kampagner rettet mod specifikke, digitale målgrupper”, på.

TV2 Nent og Discovery vil sammen kunne dokumentere annonceværdi og effekt på deres streamplatforme

Lars Mossing, VP Channels, Nent Danmark siger:

 -Kvaliteten på det digitale annoncemarked er svingende, og alt for mange digitale eksponeringer er udokumenterede – og der er ingen ensretning i, hvordan eksponeringerne opgøres. Derfor er det vigtigt for os broadcastere, at vi nu kan tilbyde en dokumentation på reklamer afviklet på vores streamingtjenester, der er på niveau med den dokumentation, vi har haft på tv i mange år, og som sikrer et fælles udgangspunkt for alle aktører i markedet, slutter han og bliver suppleret af Christian Godske, Head of Ad Development, TV2.

Læs også  Canal Digital fusionerer med Viasat

Han siger:

 -Med den nye løsning giver vi annoncørerne og bureauerne et sammenligneligt billede af deres indkøb hos alle tre broadcastere, samtidig med at de får mulighed for at fusionere deres data med data fra traditionel tv-annoncering til beregning af nettodækning – noget der udelukkende er muligt, fordi kvaliteten af reklamevisningerne på Addressable TV er lige så høj som en almindelig tv-reklame, slutter han.

Kasper Kryger, VP Sales Denmark – Commercial Strategy Nordic, Discovery Networks Danmark supplerer:

 -Det har krævet en del benarbejde fra alle parter at nå frem til en løsning. Det er et komplekst arbejde, fordi streamingtjenester som Dplay, TV2 Play og Viaplay/Viafree er tilgængelige på mange forskellige platforme. Gennem et godt samarbejde mellem broadcasterne, Audience Project og TechEdge er vi nu kommet i mål med en teknisk løsning. Den gør os i stand til at levere dokumentation på alt video på tværs af vores streamingtjenester til annoncørerne allerede her fra august måned, slutter han.

Derfor vil der for fremtiden  – for annoncører – være en “Fælles standard for målemetoden”, hvilket burde give annoncørerne en bedre mulighed for at se om deres annoncer ( TV reklamer ) fungerer i de nye streaming universer.

I den forbindelse pointerer broadcasterne at det har været specielt vigtigt for dem – og mediebureauerne – at “sætte skub i denne fælles kvalitetssikring”.

Læs også  Charlie banker ind på top 20

Claes Braagaard, Chief Investment Officer, Omnicom Media Group siger:

 -Det har længe været et ønske hos os at få skabt mere transparens og kvalitet på det digitale område. Så det er vigtigt, at der endelig bliver sat skub i målingen af kvaliteten, når vi taler digitale reklamevisninger, slutter han.