Eventfolket mødes i Tap1

En del tyder på at folkene bag ProAV Expo messen har fundet frem til at en forretnings model, der gør det relevant at udvide med endnu en festival, eller “fagmesse”.

Denne gang for Eventfolket, der står foran at mødes til landets første eventmesse, der bliver afholdt den 5. og 6. november i København.

Her er det planen at samle “den danske eventbranche” og “etablere en digital platform for eventbranchen med et nyt, digitalt magasin og et eventunivers”.

Detaljen er nemlig at der i følge Danmarks Statistik afholdes mere end 200.000 events om året her i landet.

Og nu hvor det kun er en del af dem der er arrangeret af event magere, er det på tide at få den branche op i gear, og orientere de mange “festudvalg” om at der sker ting og sager i eventmiljøet.

Ny event messe i Tap1 til november - i København

En fagmesse kan ydermere vise potentielle kunder nye muligheder, ganske som branchen selv – måske – kan kigge indad

Event Expo som det hele kommer til at hedde, bliver en messe for “alle, der beskæftiger sig med at planlægge, indkøbe, arrangere og afvikle events i alle afskygninger”. 

Samtidig bliver det muligt for udstillere at købe en stand og der fortælle om det gear de tilbyder, herunder lokations, catering, rådgivning, sikkerhed, teknologi og mere.

Læs også  Flot TV sommer - ligner nu sig selv igen

Kim Odderskjær Hansen, der sammen med Birgit Waltenburg står bag messen siger:

 -I dag er der ikke en samlende messe for den voksende eventbranche. Derfor vil vi nu samle alle aktørerne og vise branchen alt det nye. Event Expo er skabt for at få fokus på alt det, der ligger bag et succesfuldt event. Teknik, forberedelse, bæredygtighed, sikkerhed og gennemførelse skal hænge 100 procent sammen, hvorfor messen også vil byde på lærerige key-note speakers, så alle kan blive klogere og bedre til at afvikle kommende events, starter han og fortsætter.

 -Eventbranchen er i rivende udvikling, og de traditionelle eventmesser er ikke fulgt med tiden med for stor fokus på lokationer og catering. Derfor har vi nu skabt en messe, der både skal præsentere de klassiske dyder, men i endnu højere grad se på nye muligheder. Målet for ethvert event er at skabe en begivenhed, der giver genlyd, og her er fest, lokation og god mad ikke længere nok. Der skal skabes oplevelser. Det handler kort sagt om at sikre, at ens event lever op til forventningerne hos både arrangøren og deltagerne, slutter han.

Blandt de mange “professionelle” tiltag, gæster og udstillere kan se frem til, er masser af inspiration.

Herunder fra “key-note speakers”, der har fokus på “SoMe til events”, eller “stresseksperten” Rikke Maj Thauer, der – sjovt nok – vil tale om “stresshåndtering”.

Læs også  DR på vej med ECCO Walkathons

Ellers kigger Lisa Dalsgaard, forbi.

Hun holder et oplæg om “Fremtidens digitale kommunikation ved fysiske gæsteoplevelser”. 

Lisa Dalsgaard står bag Goodiepack der “tilbyder et informationssystem til eventarrangører, som derigennem kan sende relevante informationer ud til deltagerne”.

Det er allerede nu muligt at læse mere her.