Eurosport køber svømning

I en tid hvor mindst en af de store broadcastere ikke rigtigt har budget til at investere i sport, er de små hurtige som Nent og Discovery gået ind har sat sig på en del af rettighederne.

Sidste nyt i den forbindelse er International Swimming League, som Discovery, der står bag Eurosport, netop har investeret i.

Konkret skulle de have købt rettighederne de næste to år, hvilket i følge størrelsen giver seerne muligheden for at følge “4 danske nøgle svømmeres præstationer og forberedelser frem mod OL i Tokyo i 2020”. 

Noget der sker på syv stævner, der alle kan ses på Eurosport, Eurosport Player og Dplay Sport, frem til netop OL.

Eurosport har købt en masse svømning - som de sender frem til OL 2020 i Tokyo

Disse syv stævner er 

5-6 oktober 2019 – IU Natatorium, Indianapolis, USA

12-13 oktober 2019 – Aquatic Swimming Complex, Napoli, Italien

19-20 oktober 2019 – The LISD Westside Aquatic Center, Lewisville, Texas, USA

26-27 oktober 2019 – Duna Area, Budapest, Ungarn

16-17 november 2019 – Natatorium at the Eppley Recreation Center, Maryland, USA

23-24 november 2019 – London Aquatic Centre, Storbritannien

20-21 december 2019 – Mandalay Bay Resort and Casino, Las Vegas, USA

Investeringen er som vi forstår det reelt i ISL, der er kort for Den internationale svømmeliga, der – naturligvis – bliver fulgt op i 2020 med heftig dækning af netop sommer-OL, der – for første gang – bliver sendt på Discovery kanalerne.

Læs også  Lyden af OL i 8K er Object Baseret

Blandt de svømmere seerne kan se frem til, er – indtil videre – svømmere som Adam Peaty, Katie Ledecky, Cate Campbell, Federica Pellegrini og Florent Manaudou, der er med i den “første professionelle liga for elitesvømmere”, som Eurosport har de eksklusive rettigheder i Europa og Asien-Stillehavet (Australien undtaget) i 2019 og 2020.

Heldigvis er der også flere danske der er med på top plan.

Seerne kan således glæde sig til at se:

Mie Nielsen: Team Iron

Jeanette Ottesen: Team London Roar

Pernille Blume: New York Breakers

Anton Ipsen: Cali Condor

Der alle vil komme i aktion i løbet af perioden.

Christian Thye-Petersen, fungerende sportschef i Discovery Networks Danmark siger:

 -Vi glæder os til at vise danske og internationale top svømmere konkurrere i en helt ny og nyskabende international svømmeliga. Så seerne kommer helt sikkert til at se de mange stjerner og svømmehold i intens konkurrence, hvor de også vil udfordre den måde, vi er vant til at opleve svømning. Aftalen betyder samtidig, at vi kan give svømmeinteresserede danskere en flot optakt til OL på vores kanaler næste år, slutter han.

Laurent Prud’homme, SVP Rights Acquisitions & Syndication hos Eurosport, er også glad.

Han siger:

 -Aftalen med ISL er strategisk vigtig for Eurosport og styrker vores portefølje med de bedste rettigheder og giver os mulighed for at styrke vores olympiske fortælling med over 70% af de olympiske discipliner på vores kanaler globalt, starter han og fortsætter.

Læs også  TV2 på vej med meget stærkt efterår

 -ISL giver verdensklassesvømmere muligheden for at performe og vi er meget glade for at kunne vise den her nye, spændende konkurrence til millioner af fans verden over på tværs af skærme og platforme, slutter han og bliver suppleret af Konstantin Grigorishin, formand for ISL.

Han siger:

 -Vi er meget glade for at danne partnerskab med Eurosport, som er en af de bedste destinationer for sportsfans på jorden. Med den her aftale vil den international svømmeliga opleve massiv dækning i Europa, selvom det er en helt ny liga, slutter han.