Danske Mediedistributører kede af YouTube

Nu her op til de kommende “forhandlinger” om revisionen af VKO ( eller var det VLAK ) medieforliget, synes Danske Mediedistributører en masse.

Og selv om at det – måske – overrasker, er der faktisk flere interessante tanker bag deres mange forslag til kulturordførerne.

Som eksempel mener de at DR skal drive den nye ( kommende og vedtagede ) kulturkanal.

Til gengæld så de helst at alt public service tv ikke længere kan findes på YouTube.

Ideerne bag det hele, er at få etableret et “dansk digitalt økosystem”, der – underforstået – dæmmer op for de mange store – tit globale – aktører, der hverken betaler for rettigheder, skat eller andet, der “hjælper” vores lokale mediemiljø med at blomstre eller andet.

Suppleret med at de rent faktisk løber med en hulens stor andel af annonce- og abonnementsindtægterne.

Også på TV markedet.

Jørgen Stensgaard, formand for Danske Mediedistributører, siger:

 -Skræmmebilledet er de markante og vidtrækkende ændringer, vi har oplevet inden for de tekstbaserede medier. Her er blandt andet annonceindtægter forsvundet ud af landet til internationale aktører med forretningsmodeller baseret på brugerdata og reklamer. Vi risikerer reelt samme udviking på TV markedet, slutter han.

I den forbindelse er Danske Mediedistributører ( også ) kede af at “regeringen i første omgang kun taler om mindre justeringer i forhold til forliget fra 2018”.

Læs også  Medieforliget er nu en realitet

Der er pænt lang tid til et “helt nyt medieforlig”, der ( synes Danske Mediedistributører ) burde komme tidligt næste år.

Skulle det ske, eller skulle medieordførerne have mod på at opdatere hvad man kunne tro at Danske Mediedistributører er et elendigt medieforlig, har de – sjovt nok – en række forslag til et nyt nye medieforlig.

Her fem forslag: ( der kommer fra Danske Mediedistributører )

Lad DR drive den ny kulturkanal

Der er brug for et godt og stærkt public service udbud på det danske TV marked, og DR er en helt central aktør. Som mediedistributører har vi brug for et godt og velfungerende samarbejde med broadcasterne, og dér har vi siden forliget og implementering af DRs public service aftale oplevet et mere åbent og samarbejdende DR. Det finder vi meget positivt.

( pris 200 millioner kroner over fire år, mod at “DR skal påtage sig at etablere den påtænkte kulturkanal på flow TV fra 2020” )

Public service puljen

Den planlagte forhøjelse af public service puljen bør gennemføres som aftalt i medieforliget fra 2018. 

DR skal ikke have adgang til at søge midler fra public service puljen.

Det danske økosystem

Produktioner, der modtager støtte fra public service puljen, skal stilles frit tilgængeligt for et bredt dansk publikum efter en kortere periode.

Læs også  DR og Radio24syv skal spares ihjel

Via 

Udsendelse på tv-kanaler med en penetration på minimum 40 procent

Tilrådighedsstillelse som on demand indhold på distributionsnetværk med en samlet penetration på minimum 40 procent

Sociale medier

Distribution af public service finansieret indhold skal ske på platforme der understøtter og respekterer det danske økosystem.

TV stationer med public service forpligtelser skal begrænse brugen af sociale medieplatforme

Originalt public service indhold må ikke distribueres på platforme, gennem tjenester eller på anden måde, hvor der ikke klareres rettigheder som ved distribution gennem det traditionelle økosystem. 

Level playing field

Alle aktører på det danske marked bør kunne pålægges at overholde danske/europæiske regler og være ansvarlige i Danmark.

Konkret:

1 Moms og skattebetalinger

2 Databeskyttelse & privatliv

3 Ophavsret

4 Redaktion og annonceudbud

5 Konkurrenceadfærd (udnyttelse af dominansposition)

6 Arbejdsmarkedsvilkår

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.