Mere sport på Play

Sportschef Frederik Lauesen og administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen, har besluttet sig for at tilgodese de mange sports interesserede på TV2 Play.

De kan derfor se frem til en hel “sports kanal”, der – lidt mere konkret – bliver en masse streamet indhold, der – udelukkende – kommer til at leve på TV2 Play.

Platformen, der ikke er en “TV kanal” bliver det til trods lanceret som TV2 Sport X, der får fokus på udenlandsk fodbold, tennis og basketball.

Samt “internationale stjerner”.

TV2 har tidligere været inde på at deres ambition er at omsætte for 750 millioner kroner i løbet af 2021 på Play, hvorfor der skal en masse indhold til.

TV2 på vej med sportskanal der - muligvis - bliver en flow TV kanal på en streamtjeneste

Formuleringen fra ejernes side er at der skal en masse “kvalitetsindhold” ind på Play, før størrelsen ( og TV2 ) “..også i fremtiden har en stærk position i det danske mediebillede..”. 

TV2 Sport X går dog først i luften fra årsskiftet, som “en tv-kanal på en stream tjeneste”.

Noget der – potentielt – kunne betyde at kanalen “kun” sender live, og kun på Play.

Er det tilfældet, kræver det – som tidligere – at dem der vil se med, enten optager eller afsætter tid til at kigge med, når det indhold de vil se bliver sendt.

Læs også  TV vaner under forandring

Administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen siger:

TV2 på vej med sportskanal der - muligvis - bliver en flow TV kanal på en streamtjeneste

 -Medieforbrugerne bruger mere og mere tid på streamingplatforme, og derfor skal vi naturligvis også tilbyde mere og mere indhold på TV2 Play. At introducere en ny sportskanal, der tager sit udgangspunkt i en digital distribution og et digitalt forbrug, er helt i tråd med vores strategi om at accelerere udviklingen af TV2 Play starter hun og fortsætter.

 -Hvad enten det drejer sig om sport, nyheder, fiktion eller underholdning, så er kvalitet og relevans afgørende for, at TV 2s indhold også i fremtiden er en central del af medieforbruget herhjemme. Vi har en ambition om, at TV2 Play skal være uundværlig for danskerne, og vi ved, at sport samler, engagerer og begejstrer mange passionerede fans. Med TV2 Play X ønsker vi at stå med et endnu stærkere samlet sportstilbud, og kanalen er samtidig et eksempel på, hvordan udvikling af kvalitetsindhold – og her også erhvervelsen af rettigheder – og udvikling af TV2 Play går hånd i hånd, slutter hun.

Vi fik nævnt at det – mest – kommer til at handle om “store internationale stjerner”.

Og da du finder en del af dem inden for spansk fodbold, italiensk fodbold, tennis fra Wimbledon og fra herrernes ATP-turneringer, har du gættet det.

Læs også  Tallene ude på El Camino

Det bliver dem og deres hold/sportsgrene, der kommer til at fylde fladen ud.

TV2 på vej med sportskanal der - muligvis - bliver en flow TV kanal på en streamtjeneste

TV2 har desuden købt rettigheder til at (?) streame/sende på TV kanal amerikansk basketball (NBA), suppleret med X Games, atletik-VM, skiskydning og andet.

Sportschef, Frederik Lauesen siger:

 -Den passion for sport og den journalistiske forædling, som vi kender fra TV 2 SPORT, tager vi med over på TV2 Sport X. Vores nuværende sportskanal har i den grad skabt værdi for dansk sport – vi har fra starten været fokuseret på danske rettigheder og på rettigheder, hvor danske sportsstjerner klarer sig godt. På V2 Sport X udvider vi banen og går mere internationalt og sætter fokus på de helt store verdensstjerner, starter han og fortsætter.

 -Vi vil gerne ramme endnu flere unge brugere og seere med vores sportsudbud. Derfor er jeg glad for, at vi har flere kampe fra La Liga og Serie A med fodboldens allerstørste stjerner som Messi og Ronaldo. Vi ved, at NBA Basketball interesserer den unge målgruppe, ligesom X Games vel nærmest er “født” ungt. Dermed ikke sagt, at vi andre ikke også må se med. TV2 Sport X er en kanal for alle sportsinteresserede danskere, slutter han.

Indtil videre lever kanalen “alene” på TV2 Play, hvilket – igen – kunne tyde på at der er tale om en TV kanal, der udelukkende sender “live”.

Læs også  Alle vil lokalt - det meste er stadig fra USA

Specielt nu, hvor TV2 allerede her flere måneder før kanalen går i luften, kan pointere at flere distributører har “vist interesse” for “kanalen”.

Her listen af rettigheder TV2 har investeret i, til “kanalen”.

Spansk fodbold fra La Liga – tre kampe hver runde og én El Clásico pr. sæson

Italiensk fodbold fra Serie A – en kamp pr. runde

Wimbledon-tennis

ATP-tennis

NBA Basketball

X Games

Skiskydning VM og World Cup

VM Atletik

VM Alpint

VM Langrend

Her en promo for den kommende kanal.