Discovery er helt ude og meget forundret

Igår kunne vi løfte sløret for at YouSee vurderer deres kunder så aldrende at de hellere vil se, og hellere ser TV2 Charlie.

Noget der undrer Discovery, endog særdeles meget.

Så meget at de nu er faret i blækhuset, for at pointere at de ellers troede at deres plads i grundpakken var sikker.

Christian Kemp, CEO i Discovery Networks Danmark, siger:

 -Det her kommer som en stor overraskelse for os. I modsætning til, hvad TDC har sagt, så har de ikke været engageret i en reel forhandling med Discovery, og de har ikke informeret os om den her udmelding. Så vi er, og der tror jeg, at mange danske forbrugere også er, meget overraskede over deres beslutning om at stoppe distributionen af vores indhold – som repræsenterer 20% af det kommercielle marked i Danmark. For det er sådan, vi læser det. Kun en aktør med så dominerende en position reagerer på den her måde, uden at tage hensyn til sine kunder. Og for at være meget klar, så betyder TDC og YouSee’s udmelding, at de danske forbrugere kommer til at betale mere for mindre indhold. I virkeligheden betyder det her mindre valg og mindre dansk og internationalt indhold, som forbrugerne er glade for. Som Superligaen, Over Atlanten, The Wall, herrelandsholdets kvalifikationskampe, Europa League, Politijagt, Discovery Channel og de Olympiske Lege næste år, starter chefen for hele Discovery Networks Danmark

Læs også  DR K fejrer 100 året for Første Verdenskrigs ophør

Og det kan da også undre at TDC, der som bekendt står bag YouSee, enten vælger at mene at deres kunder nu er så aldrende at de hellere vil se den målrettede “pensionist” kanal, end den voldsomt yngre og pænt meget mere prioriterede kanal, Kanal 5.

Igen.

YouSee har netop indgået en stor aftale med TV2.

Så det kunne tænkes at TV2 har presset på, og fået deres “vildeste” ønske opfyldt, nemlig at konkurrenternes “hovedkanal”, der såmænd spiser en del af TV2s yngre reklamekunder, blev smidt på porten, så der pludselig er mere plads til TV2.

Christian Kemp fortsætter:

 -Det vil være meget uheldigt for mange kunder hos TDC og YouSee, når YouSee bliver til NoSee. Men det danske medielandskab er i forandring og heldigvis har vi en lang række stærke distributionspartnere på det danske marked, der sætter pris på sine kunder og partnere. Og med Dplay har vi den hurtigst voksende streamingtjeneste i Norden – som tilbyder alt vores indhold til det danske publikum. Vores mål vil fortsat være helt enkelt: At investere i det bedst mulige indhold og arbejde med sande samarbejdspartnere for arbejde for at underholde og fornøje de danske forbrugere, slutter han.

Det er uklart hvor mange seere der har adgang til hovedkanalen fra Discovery Networks Danmark, når denne fra årsskiftet bliver flyttet fra grundpakken, som alle YouSee kunder har adgang til, til den 2-3 gange så dyre mellempakke, der ydermere indeholder langt flere kanaler, mod at den enkelte kanal jo også er “sværere at finde”.

Læs også  Seerne gør som de plejer

Et bud er at Kanal 5 bliver så lille at de ikke længere kan beholde retten til at sende national fodbold, herunder landskampene, der kræver ( formodentligt ) mere penetration end kanalen kan præstere fra årsskiftet.

Altså med mindre at YouSee og Discovery Networks Danmark får lavet sig en aftale om den udvikling inden årets udgang.

Kanalen erstatter nemlig Kanal 5, hvilket YouSee motiverer med at Charlie er “mere efterspurgt” og en “mere set kanal” end Kanal 5.

Resten af Discovery Networks Danmark, bliver i den forbindelse også “sluppet fri”, forstået sådan at de nu alle bliver såkaldte Bland Selv kanaler, som forbrugerne kan vælge at tilkøbe i pakker, der hverken er grundpakke, mellem eller den store pakke.

Som direktør for YouSee Jacob Mortensen forklarede igår:

 -Vores vigtigste opgave er at give kunderne mulighed for at vælge lige præcis det indhold, som de foretrækker. I et marked under hastig forandring er det derfor afgørende, at vi giver magten tilbage til forbrugerne. Det kræver stadig mere fleksible produkter. Vi ønsker fortsat at tilbyde Discovery Networks TV kanaler som en del af Bland Selv, så vores kunder kan vælge lige præcis de tv-kanaler, som de ønsker, i deres tv-pakke, slutter han.

I følge en ny Wilke analyse vil 89 procent af seerne gerne ” kunne vælge frit mellem tv-kanaler og streamingtjenester”, mens hele 87 procent “gerne vil kunne udskifte tv-kanaler og streamingtjenester, når det passer dem”.

Læs også  Kanal 5 forlader grundpakken