DR vil ikke længere måles med tal

Selv om at det lyder som lidt af en kliche, er det ikke helt forkert at DR i stedet for at blive målt på seer og lytter -tal, og i stedet blot synes at politikerne og befolkningen skal nøjes med at føle DR, er det ikke helt ved siden af.

DR ser ud til at have erkendt at de ikke længere rammer alle, og at dem de rammer, ikke helt bruger DR som de gjorde det engang.

Derfor er der nedgang på alle områder.

Bedste redning, nu hvor budgetterne også bliver mindre er derfor en omgang “nytænkning”, der mistænkeligt minder om “spin”, der fortæller at DR ikke længere vil måles på de parametre resten af verdens broadcastere måles på, men derimod på “den værdi, det ( DRs indhold ) skabte for danskerne”.

DR ønsker ikke længere at blive målt på seertal - vil i stedet måles på værdi for brugerne

Chefen for DR Medieforskning, Dennis Christensen, forklarer:

 -Man kan sige, at DR sætter barren højere med den nye måde at måle succes på. Selv om seertal til en vis grad siger, om noget har interesseret folk, går vi nu ind og spørger mere til det indhold, folk har set, og det kan komme alle til gavn, starter han og fortsætter.

 -DR vil stadigvæk få seertal, lyttertal og brugertal, men fremover vil fokus være på tilfredshed, kvalitet, relevans og på om folk føler, at indholdet var ’tiden værd’, og det er det, vi vil måle på, fortsætter han.

Læs også  Alister er endelig Sony Pro Ambassador

Han “medgiver” at det virker lidt underligt at “DR vil prøve at måle noget, der i sig selv kan svært at måle”, nemlig “smag og behag der som bekendt er forskelligt”. 

Han tror dog at “det skal lykkes”, nu hvor DR Medieforskning allerede er gang med de første målinger “på den nye facon”.

DR vil som eksempel til at måle deres “værdi” under overskriften “Værdi over volumen”, hvor allerede kendte formater, der ikke længere har det samme publikum som tidligere, jo sagtens kan gøre dem der blev tilbage, glade.

Bedst af alt er denne nye strategi planlagt til at køre frem til 2025, så det er jo muligt at revidere den værdi DR giver deres brugere, de næste 5 år.

Den nye måde at måle på, betyder at DRs “datakilder” skal justeres, “så der også bliver taget højde for de nye parametre”.

Dennis Christensen fortsætter:

 -Man kan ikke bare spørge folk, om de synes, DR har værdi for dem. Ordet betyder noget forskelligt for folk, og manges tanker ledes naturligt over på pris og købmandskab – og det er ikke det, vi fokuserer på, starter han og fortsætter.

 -Vi går ind og spørger til det indhold, folk har set, hørt og læst den sidste uge, slutter han.

I den forbindelse er det pænt heldigt at Kantar Gallup fortsat eksisterer.

Det er jo dem der allerede måler seertal, via de såkaldte TV meter bokse.

Læs også  MTG sælger deres tjekkiske TV aktiviteter

Nu skal de så til at supplere disse tal med “cirka 12.000 interviews om året”, hvor danskerne bliver spurgt om de “var tilfredse med DR’s indhold”.

Var de det, er DRs værdi “god”, var de mindre tilfredse, så er DRs værdi mindre god.

Igen.

Det er jo også en måde at måle DRs “relevans” på.

Det kan jo være at der er en god del af dem Kantar Gallup spørger, der end ikke har brugt DR siden de blev spurgt sidste gang.

Heldigvis har DR Medieforskning tidligere selv forestået en række lignende test.

Og det gik godt, så hvorfor ikke en gang til.

I den forbindelse har DR dog stadig en række “succesparametre”.

Disse er:

90 procent af børn og unge bruger et tilbud fra DR i løbet af en uge
90 procent af befolkningen bruger DR’s nyhedstilbud i løbet af en uge
80 procent af befolkningen bruger DR’s digitale tilbud i løbet af en uge
60 procent af befolkningen bruger DR’s streamingtjeneste i løbet af en uge

Igen.

DR har allerede nu – i en af de første test – kunne mål sig frem til at “to tredjedele af danskerne” mener at “DR’s indhold giver dem værdi”.

Så er der kun 33 procent der – åbenbart – ikke mener det.

Det er dog ikke rigtigt at regne sådan på dem der ikke er tilfredse, fortsætter Dennis Christensen.

Læs også  TV2 siger farvel til en TV løve

Han siger:

 -Vi er allerede gået i gang med at lave en test, og i de første undersøgelser svarer to tredjedele af danskerne, at DR’s indhold giver værdi for dem. Dermed kan man ikke konkludere, at 33 procent ikke mener, DR giver værdi, men nogle bruger for eksempel ikke DR, starter han og fortsætter.

 -Hidtil har seer- og lyttertallet været centralt, fordi det har været den metrik, vi har målt på. I fremtiden har vi nu et sprog for også at fokusere på de mere kvalitative aspekter ved programmerne. Det har vi naturligvis også talt om tidligere, men nu er der et “fast” sprog omkring det.

Ganske som TV2 er den eneste TV station i verden der mener at såkaldt kommercielle seere kan være op til 60-65 år, er DR nu den eneste station i det Nordiske PBS samarbejde der måler seernes tilfredshed på værdi, i stedet for på tal.

Dennis Christensen fortsætter:

 -Jeg har lige været til møde med nordiske kolleger, og vi er de eneste, der arbejder med tingene på den måde. Selv om der nok i den kommende tid vil være lidt usikkerhed om, hvornår noget har været en succes, føler jeg mig overbevist om, at DR fremover vil vide mere om, hvordan brugerne oplever værdien af DR’s indhold. Og det vil så igen komme DR’s brugere til gavn, slutter han.