Alt du snart ikke kan se hos YouSee

Discovery ser ud til at sætte turbo på deres efterår, sådan at dem der er kunder hos YouSee for alvor kan se hvad de går glip af, fra årsskiftet, når Discoverys kanaler ikke længere er en del af det kunderne betaler for hos YouSee.

Koncernen selv, kalder det i en PM for en kraftudladning, hvilket kunne tænkes at hænge sammen med at de sender en masse reality, der nu snart kun handler om netop sådanne.

Der skulle dog også blive plads til dansk underholdning, krimi og nye formater.

Suppleret af at fodboldlandsholdet er på vej ind i flere EM-kvalifikationskampe, der både er vigtige for Kanal 5 og nationen.

Discovery kanalerne satser hårdt dette efterår og har rigtigt godt fat i de 15 til 50 årige

I den forbindelse skynder Discovery sig at pointere at Kanal 5 “netop er kommet ud af tredje kvartal af 2019 med den bedste kvartalsshare i to år”, hvilket er en direkte hentydning til at YouSees motivation til at smide denne kanal ud af grundpakken, må være motiveret af noget andet.

Kanal 5 er – som eksempel – “den næststørste kommercielle tv-kanal for de 15 til 50-årige – kun overgået af TV2”, hvorfor det kan undre  at YouSee hellere vil tilbyde deres grundpakke kunder TV2 Charlie.

Igen.

Det kan jo være at deres kunder er over 60 år, og derfor hellere vil sove foran TVet, i stedet for at kigge med, når Discovery banker efteråret afsted.

De lover fortsat 76 procent flere danske timer, hvilket de også gjorde for et par uger siden.

Omvendt skulle der være garanti for masser af “helt nye krimi- og underholdningsformater” samt en “udvidet sendeflade med danskproduceret indhold”.

Læs også  Ræs på Dplay
Discovery kanalerne satser hårdt dette efterår og har rigtigt godt fat i de 15 til 50 årige

Christian Kemp, administrerende direktør hos Discovery Networks Danmark forklarer:

 -Danskerne vil gerne Discoverys kanaler, for vi har et mix af underholdning, krimi og sport, som tiltaler rigtig mange. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at vores programmer i resten af efteråret kommer til at blive taget godt imod af både vores mange faste seere og de nye mennesker, som vil blive tiltrukket af programudvalget, slutter han.

Med andre ord er alle 11 Discovery kanaler og 3 streamingtjenester parat til en spændende efterår.

Som vi tidligere har været inde på, byder hovedkanalen således på et nyt talkshow med Jakob Riising.

Det er en af de sene, hvorfor det kan være at det bliver en smule mere voksent, end hvis det var blevet sendt i børnehøjde.

“Riising Late Night”, bliver således sendt klokken 22.00, tre dage om ugen, med gæster, der vil være en “god blanding af landets allerbedste komikere, sangere og skuespillere”.

Christian Kemp fortsætter:

 -Underholdning er et af Discoverys kerneprodukter, derfor skal vi naturligvis også have et talkshow. Og med Jacob Riising i spidsen for det, er vi sikret et kvalitetsprodukt, som vi kan være stolte af, slutter han.

Discovery kanalerne satser hårdt dette efterår og har rigtigt godt fat i de 15 til 50 årige

Et nyt format på hovedkanalen dette efterår, er “Kanal 5 afslører”.

Her vil Jakob Illeborg og hans redaktion “afsløre” og “konfrontere” dem, der “snyder, bedrager og overtræder loven”. 

Det er med andre ord blevet tid til et nyt “crime” format på kanalen, der minder – kun en smule – om noget man kan finde andre steder også.

Læs også  TV2 hopper næsten på HDR bølgen

Christian Kemp, forklarer om fokus på crime genren:

 -Kanal 5 har i mange år været Danmarks førende krimikanal, og det skal den forsætte med at være. Vi har vænnet vores seere til, at vi leverer noget af det bedste indenfor krimigenren i landet, og den tradition kommer vi ikke til at gå på kompromis med, slutter han.

Endelig er der fodbold.

Her er landsholdets jo på vej mod EM.

Discovery kanalerne satser hårdt dette efterår og har rigtigt godt fat i de 15 til 50 årige

Og nu hvor “Åge Hareides udvalgte får brug for alt den støtte, de kan få i bestræbelserne på at komme til EM i 2020”, er der vel ikke andet at gøre end at gå hjem og råve af dit TV.

Som pænt mange har bemærket har Danmark allerede mødt blandt andet Schweiz, Gibraltar og Irland.

Eller skal til det.

Og det er meget vigtige kampe.

Christian Kemp forklarer:

 -Vi er enormt stolte over, at vi med fodboldlandsholdet er i stand til at samle danskerne foran TV’et. Vi har et stort sportshjerte, som banker for landsholdet og alle vores andre stærke sportsrettigheder, og vi synes i al beskedenhed, at vi leverer en fremragende sportsdækning, slutter han.

Vært på landsholdsdækningen er fortsat Zak Egholm sammen med blandt andet tidligere landsholdsspillere Thomas Gravesen, Lars Jacobsen og Flemming Povlsen, der sammen giver alt fra analyser, til indsigt og godt humør før, under og efter kampene.

Læs også  Discovery lover et spændende efterår

Kanal 5 er ydermere på vej med en “dansk produceret kvalitetskrimi”.

Dette efterår bliver det krimiserien “Mord i familien”, der er en Julie Hastrup krimi.

Hun giver her “afdøde personer en stemme”.

Ideen er at give seerne muligheden for at få “offerets historie frem til drabet”, suppleret af efterforskere, psykologer og pårørende, der giver “deres udlægning af, hvorfor offeret endte med at blive myrdet”.

“Lufthavnens Beredskab” er et nyt format, der følger “Security” og “Brand og Redning”, der er en flok seje gutter og gut-inder, der styrer i Københavns Lufthavn. 

Alle der har mødt dem, har længe gået og ventet på hvornår de blev til TV.

Det gør de dette efterår.

Som Discovery forklarer det, er det “klassisk reportage, når det er bedst”.

Af formater der fortsætter er “Strøgvagterne”, hvor de “erfarne strøgvagter Anders og Onur”, “sammen med deres dedikerede kollegaer udfører deres spændende og til tider dramatiske arbejde mellem Strøgets mere end 200 butikker”. 

Slutteligt er der “Livet inden og efter Ex on the Beach”, der tager fat i de mange unge medvirkendes liv, “før de bliver kendte” og efter”, hvor “deres nye hverdag i spotlightet som kendte reality- stjerner med alt, hvad det fører med sig af opmærksomhed, fristelser og nye muligheder”, bliver gennemgået.

Folk der er til sport og YouSee kunde, kan se frem til at gå glip af Superliga, Europa League og en masse andet topsport, fra årsskiftet.