TV2 kører derudaf

3. kvartal understreger endnu engang at TV2 kanalerne og TV2 koncernen er landets stærkeste spiller på det kommercielle TV marked.

Kvartalet er således fuld af seerfremgang.

Specielt kanaler som TV2 Sport og TV2 News er således gået frem.

Som eksempel var TV2 Sport sågar “Danmarks mest sete kanal” sidste søndag, hvor kanalen sendte fem timers landevejscykling.

TV2 News supplerede op med også at være “Danmarks største kanal” under åbningen af Metro Cityringen i København.

TV2 løb i 3 kvartal fra alle andre - er nu suverænt landets mest sete kanal pakke

Dermed virker TV2 ustoppelige og absolut umulige for de andre kommercielle aktører at konkurrere med.

Ganske specielt er det nu nichekanalerne der er den såkaldte “vækstmotor”.

Begivenheder som “Tour de France”, “Dramaet i Venstre” og “Brexit” suppleret vinderstilen op og trak en masse brugere over på TV2s digitale platforme.

TV2 kanalerne bankede kort og godt alle andre af banen i årets 3. kvartal, der blev koncernens bedste siden 2011.

TV2 kanalerne løb således med 41,2 procent af seerne, hvilket – dermed – også sparker DR næsten helt ud af banen.

Tilbage i 1. halvår var det hovedkanalerne der trak fremgangen.

Her i årets 3. kvartal er det de fem nichekanaler, hvilket omvendt betyder at hovedkanalen taber lidt af den power, den viste tidligere på året.

TV2 løb i 3 kvartal fra alle andre - er nu suverænt landets mest sete kanal pakke

Tilbagegangen er omvendt kun beskedne ét procentpoint i seerandel, hvilket omvendt blev overkompenseret af koncernens små kanaler.

Læs også  Landets næstmest populære streamer

Programdirektør, Lotte Lindegaard siger:

 -Det er ganske enkelt imponerende, hvad de fem nichekanaler har præsteret i 2019, hvor vi med jævne mellemrum oplever, at eksempelvis TV2 News og TV2 Sport i perioder er de mest sete kanaler i Danmark. Når TV2s nichekanaler tilsammen vokser med 2,6 procentpoint i seerandel i 3. kvartal – en forholdsmæssig fremgang på knap 20 procent – går det ud over de fleste andre kanaler herhjemme, slutter hun.

Udviklingen betyder som bekendt at TV2 sparker alle andre ud af banen.

Eneste kanal der – næsten – kunne følge med, var således DR1, der er pakket inde mellem TV2, TV2 News og endelig TV2 Charlie, der kan frem til en heftig fremgang ved årsskiftet, når den erstatter Kanal 5 i grundpakken hos YouSee.

Ved årsskiftet kommer der – forresten – en ny sportskanal fra TV2.

Denne, TV2 Sport X, bliver – ikke overraskende – en såkaldt  “digitalt født sportskanal”, der som vi forstår det, kun “sender” på TV2 Play, indtil distributørerne køber retten til at distribuere kanalen.

Noget der sagtens kunne tænkes at ske allerede fra premiere dagen, nu hvor kanalen har rettigheder til La Liga og Serie A, ATP- og Wimbledon-tennis, NBA-basketball, X Games, VM-atletik, skiskydning, alpint skiløb og andet.

Den kanal der gik mest frem i 3. kvartal blandt TV2s nichekanaler var i den forbindelse TV2 Sport der opnåede en seerandel på 2,9 procent, hvilket skal ses i forhold til at kanalen i 3. kvartal året før var nede på 1,8 procent.

Læs også  DR vil EU lidt mere

Fremgangen skyldes i følge TV2 La Vuelta à España, dansk håndbold, spansk og italiensk fodbold, VM-cykling og VM i atletik.

TV2 News endte med 5,2 procent af seerne, hvilket – igen – er flot og en fremgang fra 4,1 procent året før.

TV2 Charlie, er – om muligt – endnu mere populær og løb med 5,2 procent af seerne.

Selv Zulu gik frem, og havde i 3. kvartal 6,1 procent af seerne.

Årsagen er oplagt nok “Minkavlerne” der – forresten – også hitter på TV2 Play.

TV2 Fri er nu oppe på 1,6 procent af seerne.

DR-kanalerne havde til sammen 34,4 procent af TV seeningen i 3. kvartal 2019, hvilket må formodes at dale heftigt da DR lukker en række kanaler fra årsskiftet.

Nent kanalerne havde 10,4 procent af seerne mens Discovery Networks havde 9,2 procent af seeningen.

Minkavlerne_40 from TV 2 Marketing on Vimeo.