YouGov Discovery og YouSee uenige

Her forleden kastede Discovery sig ud i en længere analyse af hvad der kommer til ske ved årsskiftet, når YouSee hælder alle Discovery kanalerne ud med det kolde badevand.

Til formålet hyrede de YouGov, der kunne konstaterer at YouSee kan forvente at mere end “en halv million kunder overvejer at forlade YouSee”.

Altså som direkte konsekvens af at YouSee smider Discoverys 11 kanaler ud af de faste TV pakker. 

Nu har Jacob Mortensen, administrerende direktør i YouSee, så kommenteret på YouGov-målingen.

Han siger:

 -Den undersøgelse kan vi ikke genkende, og den kan jeg ikke genkende. Men vi kan godt forstå, hvis der er nogle kunder, der er usikre på, hvad der kommer til at ske, og derfor tager vi fat i kunderne og fortæller, hvordan det hænger sammen, starter han og fortsætter.

 -Det, jeg hæfter mig ved, er, at vi også er tæt på kunderne, og de tal, der står i analysen, kan vi ikke genkende i vores kundedialoger, slutter han.

Discoverys administrerende direktør, Christian Kemp har siden forklaret YouGov målingen:

 -Vi synes, det er nødvendigt at gå ud med den her kampagne. Det er en alvorlig situation for os og en ny situation for rigtig mange af YouSees kunder.

Tallene de to direktører er uenige om, stammer fra en helt ny YouGov analyse, hvor de har “spurgt de danske YouSee kunder om, hvad de vil gøre, hvis Discoverys kanaler forsvinder fra YouSee i januar”.

Læs også  Det handler om 4K Raw optagelser

Og her viser det sig at 18 procent af YouSee kunderne “helt sikkert vil skifte tv-udbyder”, hvis/når ændringerne træder i kraft.

Sker det, vil YouSee altså tabe 203.000 TV kunder.

Dem der “overvejer at skifte” er 15 procent.

En del af kunderne, 10 procent, er bundet af et lejemål eller antenneforening, så de kan ikke bare sådan skifte. ( ældre dansk lov der skal sikre at den enkelte husstand kan se dansk TV, der siden den blev indført er blevet brugt til at “tvinge” en del husstande til at forblive kunde i de dyre ( lokale ) kabel TV anlæg, der findes i mange bolig foreninger, red. )

5 procent, vurderer at der er “for mange omkostninger forbundet med skiftet”.

Uanset dette, er hele 51 procent af YouSees kunder, eller cirka 575.000 husstande potentielt friske på at droppe YouSee. ( i følge YouGov analysen )

Tallene, der dermed ser endog meget grimme ud, er baseret på 1.000 såkaldte CAWI-interview.

Christian Kemp, forklarer:

 -Vi har bemærket, at YouSee blandt andet legitimerer sine ændringer i TV-pakkerne med en undersøgelse, de har betalt for, der viser, at deres kunder ønsker større grad af valgfrihed. Vi er ikke bekendt med YouSees fortolkning af, hvad valgfrihed betyder for de danske tv-seere. Det virker heller ikke som om, at seerne er det. Derfor har vi nu gennemført en lignende undersøgelse, starter han og fortsætter.

Læs også  Alt du snart ikke kan se hos YouSee

 -Undersøgelsen viser, at det er stor efterspørgsel af vores kanaler, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Men, den viser også, at der er en stor frustration hos TV-seerne på baggrund af YouSees udmeldinger om ændringer i tv-pakkerne. Vi står desværre i en situation, hvor YouSee har fravalgt vores kanaler og opsagt sin aftale med Discovery. Det er selvfølgelig meget beklageligt, og det er opsigtsvækkende at YouSee forsøger at legitimere deres beslutninger i en undersøgelse, som tydeligvis ikke opfanger seernes reelle ønsker, slutter han.

En række eksperter vurderer at YouSee ender med at bøje sig og derfor ender med at placere et par Discovery sports kanaler i mellempakkerne eller den store pakke.

Vurderingen herfra er at YouSee gennemfører deres forehavende.

Hvis deres målinger viser at TV2 Charlie har flere seere hos YouSee end Kanal 5, er det fordi at kabel TV kunderne nu er så aldrende at ingen af Discovery Networks Danmarks kanaler er relevante for dem.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.