Og vinderen er PBS TV

Nu er der sikkert flere der har fokuseret på det glædelige i at seertallene – stort set – er identiske med dem vi kendte for 10 år siden.

Bevares, der er blevet barberet et skvat over en million seere af de mest populære formater, og det er ved at være sjældent at et format kan hente en hel million seere hen til skærmen.

Årsagerne kan være mange.

Nogle af disse ser ud til at være til at læse i Mediernes udvikling i Danmark 2019, hvor det fremgår at der rent faktisk er en heftig udvikling undervejs.

Den største er at en nærmest alarmerende del af landets husstande nu skal til at betale for adgang til medier de ganske enkelt ikke bruger, fordi den forrige regering var sådan lidt socialistiske indstillet til medielicens.

DR skulle på finansloven, så politikerne lettere kunne tvinge denne broadcaster til at gøre hvad de vil, med det indbyggede problem af de 20 procent af landets husstande der end ikke har adgang til DR, alligevel skal betale.

TV seerne er under udvikling og måden vi alle ser TV på er også

Den såkaldte “TV dækning”, altså antallet af husstande der har adgang til PBS TV, der – reelt kun er DR – er nu nede på 80 procent.

Dermed har over en million danskere ikke adgang til DR via et TV.

Tallet er – delvist – misvisende, da en god del af dem der ikke har et TV, sørger for at – kigge lidt med – på et utal af andre platforme.

Det forhindrer dog ikke at “andelen af danskere, der ugentligt ser traditionelt TV”, endnu en gang er faldet.

Læs også  DFI har talt med 2500 om deres film og serie forbrug

Denne gang med 3 procentpoint fra 2017 til 2018. 

De nyeste tal fra analysen her, ser dog ud til at vide at stigningen i streaming, herunder af live—TV og/eller nyheder er steget med 3 procentpoint i den samme periode.

Vurderingen er ydermere at det reelle antal danskere der ser traditionelt tv, nu reelt er nede på “3 ud af 4 danskere på ugentlig basis”, hvilket altså understreger at seerne er blevet meget færre.

Og at dem der er “tilbage” er de seere, der allerede var “sikre”.

Udviklingen i forhold til valg af indhold ser i den forbindelse også ud til at have udviklet sig.

Den ene trend er at de unge streamer serier/programmer, mens den ældre aldersgruppe – primært – streamer nyheder, lidt serier/programmer og så live-TV.

I takt med at de unge streamer falder det totale TV forbrug.

Som det fremgår af biledet ikke voldsomt meget.

Det er klart at nu hvor 57 procent af dem der tidligere “kun” så TV, i stedet streamer, er der en heftig udviklingen på vej, der reelt kun er 3-4 år gammel.

Som analysen vurderer det er “TV sening som aktivitet er under forandring”.

Noget der vurderes understreget af at 3 ud af 5 over 12 år streamer “streamer spillefilm, serier/programmer, live-tv eller nyheder ugentligt”, er det vel også ret svært ikke at bemærke denne udvikling.

Igen.

Det er og bliver de unge der “viser vejen”.

Bevares.

Broadcasterne tilbyder heller ikke denne gruppe meget indhold.

Læs også  Elev nummer 500 på Medieskolerne

Det kan dog overraske at hele 57 procent af de “unge enlige eller par uden børn” ikke havde et TV i 2018.

Og nu hvor det “kun” var 37 procent i 2017, er det ( næsten ) en fordobling af husstande der ikke har et TV ( der kan se TV ).

Tallet er igen – kun delvist korrekt – da mange af de unge i stedet har et smart TV, der kan det samme.

Det er bare ikke “tilsluttet” som TV var i gamle dage.

Der er således “kun” 17 procent af landets befolkning der ikke har et “tilsluttet TV”, målt på alle.

I den forbindelse har analysen “Mediernes udvikling i Danmark 2019” kigget på en interessant udvikling.

Billede 4

Antallet af TV kanaler i den enkelte husstand er nemlig raslet ned med rekord fart, de sidste par år.

Husstande med 31 til 50 TV kanaler eller 21 til 30 TV kanaler, er blevet væsentligt færre.

De 37 procent af husstandene der i 2008 havde 31 til 50 TV kanaler er nu halveret ( 20 procent i 2016).

På samme måde er andelen af husstande med 21 til 30 TV kanaler er også faldet en smule.

Andelen af husstande med “under fire TV kanaler” droppede som en sten i 2009/2010, hvor staten digitaliserede ( solgte det analoge jordbaserede sendenet ).

Denne seergruppe ser ud til at have valgt at købe adgang til pakker, da der blev digitaliseret, selv om at det ikke ser ud til at udviklingen er tydelig.

Slutteligt er TV forbruget nu nede på under niveau i forhold til i 1992, hvor TV målingerne som vi kender dem begyndte.

Læs også  Syddansk Uni har styr på Web TV

Igen et tal der ikke er helt retvisende. ( i 2017 og i 2018 )

TV stationerne oplevede nemlig vedvarende og heftige tab af seere tilbage i 2013 til 2015 ( faldet startede i 2011 efter et rekord år 2010 ).

Og selv om at det er svært at “bevise” opfandt TV meter målingen en metode til at måle seertal som både set live og forskudt, der giver et pænt højere antal seere, og dermed flere seer minutter.

Det til trods er antallet af sete minutter, dagligt nu lavere end det var i 1992.

Kigges der på de enkelte aldersgrupper har broadcasterne stadig “godt fat” i den kommercielle gruppe, de 35-54 årige.

De har bare – stort set overhovedet – ikke fat i dem under 35 år, der nu – målt på alle under 35 år, ser mindre end 69 minutters timer om dagen.

Til forskel ser de +71 årige, der i den grad trække statestikken op, 280 minutters TV om dagen.

 En udvikling der netop startede i 2010 og som bare ikke er stoppet.

Seere over 55 år ser nu – tæt på – dobbelt så meget TV dagligt som resten af befolkningen ( over 3 år ).

Og uden de 3-11 åriges forbrug af “TV for børn”, ser den ældre del af befolkningen ( cirka ) nu over 2,5 gange så meget TV som den kommercielt interessante del af seerne.

Der er mange andre tal i rapporten, som du finder heromkring