Sport er der altid råd til

Det kan godt være at TV stationerne – ind imellem – ser ud til at spare lidt på indholdet.

Bevares, kulisserne rasler ikke som i fortidens Morten Korch film, men det er næsten sådan, nogle gange.

Et af de steder hvor der dog aldrig bliver sparet, er på indkøb af sports rettigheder.

Og nu hvor der hele tiden bliver købt enorme mængder, har vi her samlet ugens opkøb, der – ikke overraskende – er voldsommen.

TV2 kan således fortælle at de netop har købt rettighederne til ESL og DreamHack, der for den uindviede er eSport konkret Counter-Strike, der fortsat ser ud til at være en MTG opfindelse der – dog – vælger at sælge til TV2, der selv vurderer at de har haft “stor succes” i 2019 på TV og stream, med at sende eSport.

eSport er stort her i landet - ganske som ishockey og tennis også er det - broadcasterne har været ude og shoppe i denne uge

Derfor køber de nu ESL og DreamHack rettigheder til vores lokale marked af Modern Times Group, der åbenbart hellere vil tjene lidt penge på ESL og DreamHack end sende det selv.

Planen er at sende det hele på TV2 Zulu og på TV Play frem til februar 2023.

Thomas Schmidt, kommerciel direktør hos ESL siger:

 -Danmark er et meget fremsynet område, der i flere år – og på tværs af samfundslag – aktivt har favnet og udviklet e-sport. ESL handler om – udtrykt på engelsk “creating a world where everybody can be somebody”. Partnerskabet med TV2 styrker denne vision og vores ønske om at bringe det bedste af det bedste inden for e-sport ud til et stadig voksende publikum i Danmark, slutter han.

Læs også  Helt nyt Zulu

Sune Roland Jensen, der er indholdschef for TV2 Zulu og TV2 Play, supplerer:

 -Det seneste år har vi med TV2 Zulu som afsender omfavnet e-sporten og har bygget et fantastisk dedikeret community på tværs af vores live tv-transmissioner og sociale platforme. Resultatet har været høje shares og en dansk stemme i en af fremtidens største sportsgrene for de yngre målgrupper. Derfor er vi begejstrede over nu at have sikret en stor del af de centrale e-sport-rettigheder for en treårig periode, slutter han.

Nent selv 

Nent Group tror mere på IIHF Ice Hockey World Championship som de så har købt rettighederne til fra 2024 til 2028.

eSport er stort her i landet - ganske som ishockey og tennis også er det - broadcasterne har været ude og shoppe i denne uge

Dermed kan alle der er vilde med den sport, købe sig adgang – med nogle få klik – til at se en hulens masse ishockey, i Sverige, Finland, Norge, Danmark og i Island.

Desværre er ishockey en dyr rettighed, hvorfor dem der vil se med, bliver nødt til at købe den fulde sportspakke hos Viaplay, der må formodes at være blevet pænt meget dyrere der i 2024.

Omvendt bliver det så muligt at streame hver eneste kamp.

Som vi forstår det, kommer enkelte kampe til at kunne opleves på FTA kanalerne.

TV3 købte – i den forbindelse – deres første rettigheder til the IIHF Ice Hockey World Championship i 1989, hvorfor TV3/Nent Group i Sverige er “ishockey”.

Læs også  MTG hopper på NHL games

De har således også rettighederne frem til 2023, hvorfor ishockey der, blot fortsætter.

Anders Jensen, NENT Group President and CEO siger:

 -This ground-breaking agreement is as important as our FIS skiing deal earlier this year. The IIHF Ice Hockey World Championship is part of our DNA, and Viaplay will now become the home of this fantastic tournament in every Nordic country for many years to come. NENT Group will have the biggest and best winter sports portfolio in the world’s largest winter sports market, and we look forward to reaching more ice hockey fans in more countries on more platforms than ever before, slutter han.

Discovery har også været ude og shoppe

Discovery Networks Danmark, der fortsat burde være rystet lidt over YouSees holdning til deres kanaler, har dog ikke skruet det mindste ned for opkøbet af deres rettigheder.

eSport er stort her i landet - ganske som ishockey og tennis også er det - broadcasterne har været ude og shoppe i denne uge

De har således netop investeret i Davis Cup i 2019 og 2020. 

Og nu hvor streaming truer, er Davis Cup nu blevet til et “slutrundeformat”, der spilles på en enkelt uge.

Derfor kan dem der er vilde med den sportsgren se den i nærmest døgndrift i en uge fra den 18. til den 24. november, på Eurosport 1 og Eurosport 2 og Dplay.

Redaktionschef Christian Thye-Petersen, er “begejstret for udsigten til at kunne vise endnu en af verdens største tennisturneringer direkte på Discoverys kanaler”.

Læs også  Amazon går 4K på Xbox One X

Han siger:

 -Davis Cup er en af de absolut største tennisturneringer i verden. Så vi er meget glade for at kunne give de danske seere direkte adgang til turnerings slutspil og de største øjeblikke i år og til næste år. Med rettighederne til Davis Cup udbygger vi Discoverys i forvejen store katalog af tennisrettigheder som US Open, Australian Open og Roland Garros, slutter han.

Discoverys tennisekspert, Michael Mortensen, glæder sig også.

Specielt det nye format finder han spændende:

 -Som tennisentusiast er jeg vanvittig spændt på det nye turneringsformat. Den her nye måde at afvikle Davis Cup på, giver os en meget intens og eksplosiv turnering, hvor alt kan ske. Så jeg glæder mig meget til at se nogle af verdens bedste spillere og tennisnationer underholde, overraske og kæmpe for deres land i det komprimerede kampprogram, starter han og fortsætter.

 -Davis Cup er en helt speciel turnering. I slutspillet er det verdens 18 bedste tennislande, der spiller mod hinanden. Når du spiller for dit land, får kampene ofte en ekstra dimension, hvor seedning ikke spiller en rolle som i normale turneringer. Derfor ser vi tit kampe under Davis Cup, hvor de lavere rangerede spillere overrasker mod selv de største stjerner, slutter han.